Annonce
Annonce
Tjek 7. maj. 2012 KL. 14.46

Brugere: Datingside snyder med falske profiler

Datingsiden Hosdigellermig.dk er rent fup, advarer flere brugere og en ekspert.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Hos dig eller mig

Datingportalen Hosdigellermig.dk blev oprettet i oktober 2010 af virksomheden Jadorra S.à r.l. med adresse i Luxembourg.

Samme virksomhed står bag datingportalerne Flirtfair.dk og Datebeach.dk, som er fuldstændigt identiske af udseende.

Premium medlemskab koster til 199 kr. om måneden eller 99 kr. om måneden hvis man binder sig for fem måneder.

Men kan gratis oprette profiler, men hvis man vil sende og modtage post skal man have have et betalt medlemsskab.

Kilde: Ekstra Bladet og hosdigellermig.dk.

De ser lykkelige ud, det unge par i reklamen.

Men datingsiden hosdigellermig.dk, der står bag annoncen, er det rene fup, advarer flere brugere.

Det skriver Ekstra Bladet.

Profil spredt til to andre sider
Ifølge datingportalen selv er den Danmarks største med 3,5 millioner medlemmer. Men det tal er ifølge flere brugere vildt overdrevet, for mange af profilerne er inaktive eller direkte falske.

Flere brugere fortæller på blandt andet Trustpilot.dk, at de har fået helt enslydende beskeder fra forskellige profiler – et tegn på, at beskederne er udsendt automatisk af en computer. Og når de svarer på beskederne eller kontakter andre profiler, får de ingen respons.

It-ekspert Christian Schwarz Lausten fra det digitale firma Seismonaut forklarer til Ekstra Bladet, at Hosdigellermig.dk blot er en forlængelse af det snyd, man tidligere har set på datingportaler og boligportaler.

LÆS OGSÅ Ny datingside: Mand med hvilepuls på 40 søger single kvinde

»Det svarer til de boligsider, som lokker med en billig lejlighed på deres forside. Når de boligsøgende har betalt for et medlemskab, så viser det sig, at annoncen er falsk«, siger han.

Ekstra Bladet har oprettet en kvindelig profil på hosdigellermig.dk, og fandt kort tid efter profilen på datingportalerne Flirtfair.dk og Datebeach.dk, uden at have fået besked om det først.

LÆS OGSÅKærlighedsjægere fuppes på datingportaler

Men lige som andre former for fusk og falsk markedsføring, er der ifølge Datatilsynet ikke noget at gøre, fordi virksomhederne opererer fra Luxembourg, hvor der gælder andre regler end i Danmark.

LÆS OGSÅ Datingsite for utro danskere runder 60.000 medlemmer

Det har ikke været muligt at komme til at tale med hosdigellermig.dk's administrerende direktør, Jason Rea. Ekstra Bladet har dog fået en mail fra virksomhedens pr-ansvarlig, Jasmin Butt.

»Det er korrekt, at der eksisterer de samme profiler på alle tre portaler, da vi kun har en enkelt database«, skriver han.

»Portalerne har forskellige navne af pr-hensyn, men det er stort set samme datingportal. Vi har ikke fået kritik af denne praksis eller hørt, at det skulle være ulovligt. Men vi vil da overveje situationen nu«.

Jason Butt tilføjer, at hosdigellermig.dk jævnligt tjekker, at deres profiler er aktive.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

nyheder@pol.dk