Annonce
Annonce
Tjek 10. maj. 2012 KL. 09.30

Anomaly vender sin genre på vrangen og forbedrer den

POLITIKEN SYNES
BEDST TIL PRISEN
  • Produkt: Anomaly: Warzone Earth
  • Pris: 72 kroner
Kommentér send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Vi tjekker

To fuldtræffere og et fejlskud til Xbox 360

Sorteret efter karakter

fakta

Genre: Tower Defense

PEGI: 12+

Udvikler: 11 bit studios

Udgiver: 11 bit studios

Antal spillere: 1

Pris: 800 MS Points/72 kroner

Platforme: Xxbox 360, iPad, Android, Windows og Mac. Anmeldt på Xbox 360.

Webside

Genren 'Tower Defense' har nydt stor succes de seneste år med en opblomstring, der har erobret stort set alle platforme i spil som 'Plants vs. Zombies' & 'PixelJunk Monsters'. Det har polske 11 bit studios åbenbart ikke været helt tilfredse med, da de har valgt at vende op og ned på hele genrens opskrift.

I stedet for at forsvare sig selv, påtager man sig i 'Anomaly: Warzone Earth' rollen som den invaderende styrke, der skal nå ind til en mystisk 'anomaly' – kupler fra det ydre rum, der har indkapslet byer som Baghdad og Tokyo.

Kreativitet fra træthedssyndrom
Lige bortset fra det interessante præmis i en mør genre, er 'Anomaly: Warzone Earth' dog ikke opfindelsen af den dybe tallerken. Historien minder mest af alt om noget fra en kønsløs blockbuster-film fra bunden af Hollywoods sci-fi-tønde, og selve spillets mekanikker er taget direkte ud fra den genre, som spillet prøver at distancere sig fra.

LÆS ANMELDELSENPlants vs. Zombies: Tidløst zombiespil

Men der stopper de kedelige referencer også, for 'Anomaly' formår at træde udover de ofte kedelige rammer ved konstant at stramme sværhedsgraden, imens nye tropper tilføjes ens arsenal. Det er hverken innovativt eller nyt, men det er derimod hulens effektivt.

Hvad, man kunne frygte var knap så velfungerende, er spillets brugerflade, der ofte er arkilleshælen i konsol-baserede strategispil. Igennem banerne skal man konstant udvælge den mest favorable rute for ens tropper, hvilket sker via en taktisk oversigt. Sætter de fremmede fjender pludselig et stærkere artilleri op, må man genoverveje situationen, især hvis man ikke har valgt de mest optimale enheder fra starten.

Har  man taktikken i orden, kan 'tower offense'-delen være ganske overkommelig.

Heldigvis virker det overraskende godt, men det kaster også uvildigt lys over en af 'Anomalys' knap så stærke sider, nemlig håndteringen af de enheder, man kan vælge til sine fremstorm mod kuplerne. Selvom sværhedsgraden kan sættes op og ned før hver bane, kan man ofte klare sig forholdsvis helskindet igennem en del baner med enkle tanks, der blot er opgraderet med fuldt panser.

Chancer betaler sig
Det er dog et aspekt, som på ingen måde kan ændre på, at 'Anomaly 'kører med en så solid rød tråd igennem hele spillet, at man sjældent får tid til at kede sig – hvis ellers man finder det underholdende gang på gang at skulle gennembryde en mur af fjendtlige forsvarsværker.

LÆS ANMELDELSENFem ukendte spilperler til iPad

Det føles aldrig trivielt, og selvom 'Anomaly's trumf er at være en omvendt udgave af det traditionelle tower defense, så ville det formentlig sagtens kunne have stået på egne ben, hvis man alligevel skulle have været den forsvarende spiller.

Det siger formentlig ikke meget om genren, men det siger alligevel en del om et spil, der tør tage chancen og gå imod strømmen.

Faren ved monotoni
Der er dog en overhængende risiko for, at spillet vil føles som en gentagelse af sig selv, som kun understreges yderligere af de ekstra spiltyper udenfor kampagnen, der bygger videre på 'Anomaly's formular.

Hvis man ikke ligefrem tripper for at udvise taktisk snilde som brav hærfører, der skal nå de mystiske kupler, er det fuldstændig ligegyldigt, at 'Anomaly 'skiller sig sig ud. Er man derimod hungrende efter nye kræfter inden for tower defense-genren, så er 'Anomaly' blandt de mest sikre bud, som Xbox Live Arcade har at byde på lige nu.