Annonce
Annonce
Tjek 16. maj. 2012 KL. 12.25

Silent Hill smadres af HD-desperat samleboks

POLITIKEN SYNES
  • Produkt: Silent Hill: HD Collection
  • Pris: 300 kroner
Kommentér send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Vi tjekker

Fire gys til skærmen

Sorteret efter

fakta

Format: Xbox 360, PS3

Pris: 299,95 Kr.

PEGI: +18

Udvikler: Team Silent, Hijinx Studios

Udgiver: Konami Digital Entertainment

Spillet website:

Minderne om 'Silent Hill 2' og 3 vil for dem, der er gamle nok til at have spillet dem på PlayStation 2, stå som nogle af de mest gruopvækkende gennem tiderne. De tidlige 'Silent Hill' spil er med rette gyserklassikere, og det kan denne nye 'HD Collection' ikke lave om på, selv om udgivelsen unægtelig giver en lyst til at sende udviklerne hos japanske Konami en reprimande.

En guldgrube
HD udgaver af gamle spilklassikere har i de senere år været en guldgrube for spiludgivere, for nostalgi er en magtfuld drivkraft for forretningen, når minderne om fordums spiloplevelser gang på gang får os til at lange penge over disken for at gense spillene på de nuværende konsoller.

LÆS ANMELDELSENAnmeldelse: Mageløse kærlighedsspil går lige i hjertet

Enkelte HD udgaver formår faktisk at forbedre eller i det mindste præsentere spillene fra deres bedste side – som f.eks. samlingen med 'ICO' & 'Shadow of the Colossus HD', 'God of War HD' eller 'Metal Gear Solid HD'. Her er der kælet for detaljerne og sørget for, at de gamle spil ikke bare er konverteret lynhurtig til HD, men rent faktisk er optimeret i deres spilkoder, så den øgede HD opløsning giver mening for et spil, der normalt er skræddersyet til helt andre tekniske standarder.

Det kunne 'Silent Hill HD Collection' lære noget af.

Med bind for øjnene
'Silent Hill HD Collection' er så skrabet en HD udgivelse som overhovedet muligt. Kun 'Silent Hill 2' og 3 er med, selvom der immervæk er otte spil i serien med det nye 'Downpour', og i det mindste burde 'Silent Hill 4: The Room' være inkluderet, da det er fra samme konsolgeneration som både toeren og treeren. Ingen tvivl om, at disse to er fremragende gyserspil i deres oprindelige form, der behandler spillerne som intelligente individer med evner til at løse gåder og nedslagte fjender.

Men i 2012 virker de to spil i denne HD-samleboks mildest talt som mosefund. Styringen er håbløs stiv, og med det enerverende fastlåste kamera, der konstant er til irritation for ens retningssans og muligheder for at komme fjenderne i forkøbet, går der ikke mange sekunder, før tålmodigheden er brugt op. Spil ældes bare ikke som f.eks. film, og hvad, der for ti år siden har været et acceptabelt gameplay, føles i dag, som at spille med skihandsker på hænderne og bind for øjnene.

Kun for nostalgiske masochister
HD-opgraderingen føles endvidere som en regulær nedgradering, for der er gjort intet for at optimere spilkoden til nutidens standarder. Det resulterer i et fladt, livløst visuelt udtryk, der er så godt som blottet for de visuelle spidsfindigheder, som de oprindelige spil i det mindste havde.

LÆS ANMELDLESENIntet nyt fra Silent Hill-gyserspillet

F.eks. er 'Silent Hill' kendt for sin vedvarende tåge, der smyger sig om alt og alle og skaber en særlig stemning af gru, samtidig med at det maskerer datidens tekniske begrænsninger. I HD udgaven ligner det, der er tilbage af tågen, røgen fra en udtrådt cigaret: fesen og minimal stemningsopbyggende.

De nye HD-udgaver har tydeligvis ikke magtet at håndtere de spilkoder, som de oprindelige spil var bygget op af, og Konami har så intet gjort for at løse det problem. Sløjt. 'Silent Hill HD Collection' bør kun erhverves, hvis man er nostalgisk masochist - alle andre er hermed advaret.