Hvornår har du sidst spillet et rigtigt gyserspil? Det er lang tid siden, ikke? Det er som om, at der blevet tyndet godt og grundigt ud i den grusomme gyseropskrift, der skabte legender som 'Silent Hill' for adskillige år siden.

I stedet må vi nu tage til takke med skygger af tidligere giganter, imens enkle små håb som for eksempel svenske Frictional Games' 'Amnesia: The Dark Descent' popper op hist og her.

Et andet af de håb er det mere skæve 'Lone Survivor' fra Jasper Byrne, en mand, der ikke overraskende er fanatisk med netop 'Silent Hill' fra dengang, hvor serien kunne holde én søvnløs i flere døgn. Kærligheden til det uddødende gys funkler og brager i hans solo-udspil, der aldrig går på kompromis med sig selv.

Det ægte gys
Der er ikke meget barmhjertighed at finde i 'Lone Survivor'. Man kastes direkte ind i et bizart univers som en navnløs knejt, der ligesom spilleren ikke har den fjerneste idé om, hvad der er sket. Jo, det står klart, at der har været en epidemi, og at de fleste mennesker er hjerneløse monstre, men mere aner man ikke.

Fremfor at servere gys efter gys i sådan en strime, at man fuldstændig mister evnen til at blive overrasket og skræmt, lader Byrne i stedet spilleren finde sin egen vej i omgivelserne, der lige så godt kunne være revet ud fra David Lynchs mest dystre tankegange.

LÆS TJEK Tjek: Her er fire gyserspil, der vil hjemsøge din weekend

Du kan aldrig vide dig sikker, og når du først tror, at valget blot står mellem at snige sig forbi monstre, der kan lokkes med rådden kød, eller at placere et par skud i deres tankeløse hoveder med en upræcis pistol, så vrides og drejes virkeligheden på ny.

Rod i inventaret
Den bizarre verden hjælpes ikke videre på vej af, at man konstant skal tage hensyn til sig selv. Man bliver konstant mindet om, at man heller må vende tilbage til sin egen lejlighed for at få søvn, medmindre man vil miste forstanden, men det er også her, hvor 'Lone Survivor' kan blive lidt for omfattende i sin behandling af spilleren.

Når man fortabt giver sig af sted mod et kryds på det kort, man fra starten må finde vej fra, kan det være forstyrrende konstant at skulle holde øje med batterierne i ens lygte, om man er sulten eller om man skal slugepe et par piller (og dermed kaste sig endnu mere hovedkulds ud i absolut fortvivlelse, hvor intet giver mening).

En grufuld kærlighedserklæring
Savner man derimod et spil, hvor man vedvarende gange skal tjekke alt og alle, inden man begiver sig på vej ud i ingenmandsland, hvor man aldrig har den fjerneste idé om, hvad der kan ske, så er 'Lone Survivor' det stærkeste bud længe set.

LÆS ANMELDELSEN Amnesia: The Dark Descent - spillet, du ikke tør spille

På en og samme gang er det Jasper Byrnes ufortrødne kærlighedserklæring til 'Silent Hill' og andre ægte gyserspil, men samtidig også en triumf over de nyere generationer af selvsamme idoler.