Annonce
Annonce
Tjek 28. jun. 2012 KL. 07.12

Rejsekortet gør det umuligt at bevise om man har købt billet

Rejsekortet er »dybt useriøst«, mener en frustreret kunde.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Rejsekortet

Rejsekort er en elektronisk billet til kollektiv trafik og udgøres af et chipkort på størrelse med et dankort, der binder alle landsdele og trafikselskaber sammen i ét fælles billet- og betalingssystem.

Rejsekortet fungerer ved at man overfører penge til det via internettet og derefter kan bruge det ved at tjekke ind på de dertilindrettede terminaler i busser og på metro- og togstationer.

Fra 1. januar 2011 og fremt til nu er der udstedt 122.961 rejsekort og foretaget 5,7 millioner rejser i alt på kortene.

Rejsekortet kan bruges hos DSBFirst, S-tog, Metro og lokalbaner, en række busruter på Sjælland, Lolland, Falster, Møn, Fyn og i Jylland.

På søndag tager DSB rejsekortet i brug i deres tog landet over, og dermed er kortet kommet endnu et skridt nærmere målsætningen om at blive landsdækkende.

Kilde: Rejsekort A/S

Metroselskabet kræver bevis for det ubeviselige.

Så kort kan pointen i denne historie formidles, hvis man spørger de utilfredse passagerer.

For når trafikselskabets kontrollører - med loven i ryggen - kræver, at kunder kan »fremvise gyldig rejsehjemmel«, stiller de til tider passagererne over for en umulig opgave.

I hvert fald de passagerer, der bruger det nye rejsekort, der efter planen skal erstatte klippekort og langt de fleste billetter over hele landet inden for få år.

Fik kontrolafgift på 750 kroner
»Jeg synes, det er dybt useriøst, at forbrugersikkerheden ikke prioriteres højere med rejsekortet. Med en billet eller et klippekort kan jeg bevise, at jeg har betalt for min rejse, men det har jeg ikke en jordisk chance for med mit rejsekort«, siger Morten Lund, der til daglig forsker i forretningsmodeller på Aalborg Universitet.

Han har kontaktet Politikens forbrugersite Tjek, fordi han gentagne gange har oplevet, at det digitale rejsekort har registreret hans rejser forkert eller mangelfuldt.

LÆS OGSÅRejsekortet er tre gange dyrere end billetter og klippekort

Og for nylig fik han en kontrolafgift på 750 kroner i Københavns Metro, fordi en kontrollør ved hjælp af sin kortlæser kunne konstatere, at han ikke havde checket ind med sit rejsekort, som reglerne foreskriver, at man skal.

»Jeg ved, at jeg checkede ind med mit kort, som jeg altid gør. Og jeg er sikker på, at standeren bippede, som den plejer, da jeg holdt mit rejsekort op mod den«, fortæller Morten Lund, der jævnligt bruger sit rejsekort, når han pendler mellem København og Aalborg.

»Dybt urimeligt«
Om Morten Lund virkelig tjekkede korrekt ind den dag, finder vi aldrig ud af. Det gør Metroselskabet heller ikke, men de insisterer på, at han betaler sin bøde trods hans skriftlige klage:

»Metroen kører - i lighed med de øvrige kollektive trafikmidler i Hovedstadsområdet - efter et selvbetjeningssystem, hvor det er passagerens eget ansvar at sikre sig gyldig rejsehjemmel, inden rejse påbegyndes. Herunder korrekt indtjekning af rejsekort, når dette benyttes«, lyder Metroselskabets svar.

LÆS OGSÅHacker: Det er nemt at snyde med Rejsekortet

Det er for dårligt, mener Morten Lund. Især set i lyset af at han gentagne gange har konstateret fejl i både registrering og betaling

»Jeg har talt med kundeservice og spurgt, hvordan jeg nogensinde skal kunne dokumentere, at jeg har checket rigtigt ind og ud, når jeg ikke får en kvittering. Det kan de ikke svare mig på«, siger Morten Lund.

Han tilføjer, at standeren, hvor han checkede ind, inden han fik sin bøde, havde et skilt med ordene 'ude af drift', da han kom forbi den dagen efter.

»Selvfølgelig kan man glemme at checke ind eller ud, så er det vel rimeligt, man får en bøde. Men jeg synes, det er dybt urimeligt, at man som forbruger ikke har nogen reel mulighed for at dokumentere sin indcheckning så det bliver ord mod ord«.

Itu.  Kortlæseren, Morten Lund mener, har snydt ham for en indtjekning var dagen efter episoden 'ude af drift'. Det har Merten Lund her foreviget med sin mobiltelefon.

»Vi har tillid til, at systemet virker«
Hos Metroselskabet forklarer kommunikationschefen for Metro Service, Jette Clausen, at biplyden, når man tjekker ind med sit rejsekort, ikke er til at tage fejl af.

»Hvis kunden har checket korrekt ind, vil det fremgå tydeligt af den blå stander«, siger hun og fortæller, at standeren dog også godt kan sige en biplyd, hvis man ikke har nok penge på kortet.

»Vores kontrollører kan tjekke, om passageren er checket korrekt ind. Så hvis vi har givet en passager en kontrolafgift, er det fordi, han ikke har haft en gyldig billet«.

Men hvordan skal han kunne dokumentere, at han har checket korrekt ind?

»Vi har mulighed for at tjekke, at standerne virker korrekt, og om passageren har checket ind, så det er jo dokumentation«.

Men hvis en kunde siger, at han har checket ind, og I siger, at han ikke har, hvem har så ret?

»Vi har tillid til, at systemet virker, som det skal, og at vi derfor har ret, når vi siger, at han ikke er checket korrekt ind. Det er på den baggrund, vi udsteder kontrolafgifter«.

Er det rimeligt?

»Hvis man ikke har tillid til systemet eller vores kontrollører, må man købe et klippekort eller en billet i stedet, så man kan få en skriftlig dokumentation«, siger Jette Clausen.

Morten Lund overvejer nu at sende sin klage over Metroselskabets bøde videre til Ankenævnet for Bus, Tog og Metro.

FACEBOOKBliv ven med Politiken