Annonce
Annonce
Tjek 28. jun. 2012 KL. 15.51

Rejsekortet afviser kritik: Vores kunder er generelt meget tilfredse

Rejsekort-direktør forholder sig til kritik af ind- og udchekningssystemerne.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Rejsekortet

Rejsekort er en elektronisk billet til kollektiv trafik og udgøres af et chipkort på størrelse med et dankort, der binder alle landsdele og trafikselskaber sammen i ét fælles billet- og betalingssystem.

Rejsekortet fungerer ved at man overfører penge til det via internettet og derefter kan bruge det ved at tjekke ind på de dertilindrettede terminaler i busser og på metro- og togstationer.

Fra 1. januar 2011 og fremt il nu er der udstedt 122.961 rejsekort og foretaget 5,7 millioner rejser i alt på kortene.

Rejsekortet kan bruges hos DSBFirst, S-tog, Metro og lokalbaner, en række busruter på Sjælland, Lolland, Falster, Møn, Fyn og i Jylland.

Kilde: Rejsekort A/S

Det er dyrt, det er ugenneskueligt og det virker ikke optimalt.

Sådan lyder nogle af punkterne i passagerernes kritik af det nye digitile rejsekort, der efter planen skal erstatte klippekort og billetter i fremtiden.

Men rejsekortet er en godt, rimeligt og generelt velfungerende system, mener Rejsekort A/S administerende direktør, Bjørn Wahlsten.

Flere kunder klager over, at ind- og udcheckeningsterminalerne ikke virker. Kan man stole 100 procent på systemet, og altså være sikker på, at standerne checker en korrekt ind og ud?

»Vi oplever, at de virker og checker korrekt ind og ud, og vi har meget få klager over systemet. Vi ser enkelte tilfælde, hvor ind- og udcheckeningsterminalerne ikke har forbindelse til den nærmeste computer, og derfor ikke kan checke rigtigt ind og ud. Så får kunden en besked om, at validatoren er »not localized«, og får derfor sin rejse gratis. Når der er tekniske brist, har vi indstillet det sådan, at det kommer kunden til gode«.

LÆS OGSÅRejsekortet gør det umuligt at bevise om man har købt billet

En kunde har fået en kontrolafgift, fordi en kontrollør ved hjælp af sin kortlæser kunne konstatere, at kunden ikke havde checket ind. Det mener kunden, at han har. Hvem har ret, og hvordan skal kunen bevise, at han har checket ind uden en kvittering?

»Bevisbyrden ligger som sådan hos os. Hvis en kunde klager over sin kontrolafgift til trafikselskaberne, kan vi gå tilbage og tjekke, om validatoren har virket på det tidspunkt, hvor kunden har checket ind. Men hvis vi kan sandsynliggøre, at både kort og validator virker korrekt, så må kunden acceptere sin bøde«.

LÆS OGSÅPassagerer raser: Rejsekortet er uprofessionelt og besværligt

Flere passagerer påpeger, at de gentagne gange er blevet bonet 50 kroner for ture, fordi de ikke har checket ud. Det til trods for at de er sikre på, at de har gjort som de skulle?

»Vi har fået henvendelser om lignende oplevelser, hvor det skyldes, at kunderne ikke har checket ud men cheket ind igen i stedet, fordi de har taget fejl af ind- og udcheckningsterminalerne. Så det skal man selvfølgelig sikre sig«.

Men jeres kundecenter svarer en kunde, at hans manglende udcheckning kan »skyldes, at du kommer til at trække kortet for hurtigt væk. Når man både checker ind og checker ud, så tager det et par sekunder fra man hører lyden til det er registret. Vi oplever oftest at det er når vores kunder stiger af, at det kan gå lidt galt«. Er det korrekt?

»Lyden kommer først i det øjeblik, transaktionen er registreret. Validatorerne kvitterer med en bip-lyd når den har registreret transaktionen korrekt. Er transaktionen ikke registreret korrekt kommer der det, vi kalder en øv-lyd, der lyder markant anderledes. Men er kunden meget hurtig og måske er nået tre skridt væk, kan det være, at han ikke har hørt det korrekt«.

Rådgiver I godt nok?

»Vi rådgiver jo aldrig godt nok. Så snart der er et tilfælde af tvivl, har vi ikke rådgivet godt nok. Men vi gør meget ud af at give information. Men det betyder ikke, at der ikke kan være tilfælde, hvor kunderne er i tvivl om noget«.

En anden anke mod rejsekortet er, at man mindst skal have 50 kroner stående på kortet, før det virker?

»Alt vedrørende takster på rejserne er trafikselskaberne der benytter sig af rejsekortets beslutning. Det må du spørge trafikseksaberne om, det er deres belsutning. Helt generelt har der være stor accept af acontobetalingen på 50 kroner ved indcheckning (som senere refunderes, når der tjekkes ud og betales for rejsen, red.)«.

Forbrugerrådet mener, at jeres løsninge er ugennemskuelig i forhold til pris, fordi man ikke kan se ved rejsens start, hvor meget den koster?

»Det kan du altid se hvis du går ind på prisberegneren på nettet. Du skal have hjælpemidler til at se det, men det skal du også ved alle andre typer billetter«.

LÆS OGSÅ Forbrugerrådet: Rejsekortet er ikke gennemtænkt

Da ikke hvis du køber et klippekort eller en billet?

»Nej, det er korrekt. Men prisen er en information, du kan få ved at gå på nettet. Vi har lavet nogle enormt positive kundeundersøgelser, hvor det, kunderne lægger vægt på er at rejsekortet er supertilgængeligt. Du skal bare rejse, for du har altid en billet ved hånden. Og du kommer aldrig til at klippe for mange zoner, som du kan risikere med et klippekort«.

LÆS OGSÅ Rejsekortet er tre gange dyrere end billetter og klippekort

Metroselskabet og Forbrugerrådet råder kunder til at benytte de gemmeldags billetter, hvis de ikke er trygge ved systemet. Hvad er jeres råd?

»I kundeundersøgelsen, der er blevet lavet i hovedstadsområdet, har 36 procent svaret, at de føler, de sparer penge ved at bruge rejsekortet, fordi de ikke betaler ekstra eller står og mangler et klippekort. Kunderne har generelt set svaret meget positivt«.

Men hvis vi bliver ved dem, der ikke er supertilfredse?

»På sigt håber jeg, at alle vil være trygge ved rejsekortet, når man begynder at udfase de øvrige gamle billetter. Ellers må man jo købe en enkeltbillet«.

Men hvad vil du sige til dem, der er utrygge ved at bruge systemet?

»Rejsekortet er et udtryk for en teknologisk udvikling, som vi ser over hele verden. Det er en fuldstændig kendt teknologi, vi bruger, det er ikke noget vi har opfundet. Det bedste vi kan gøre for at gøre kunderne trygge er at lade dem opleve, at deres naboer og venner oplever at det faktisk fungerer godt. Og det er vores generelle tilbagemeldinger fra kunderne. Men hvad den enkelte kunde gør, er den enkelte kundes valg«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken