Annonce
Annonce
Tjek 28. jun. 2012 KL. 07.32

Resistance elsker mest Vita

POLITIKEN SYNES
  • Produkt: Resistance: Burning Skies
  • Pris: 400 kroner
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Vi tjekker

Tre spil til PlayStation Vita

Sorteret efter karakter

fakta

Genre: Shooter

Udvikler: Nihilistic Software

Udgiver: Sony

Antal spillere: 1-8

Platform: PS Vita

PEGI-mærkning: 16+

Pris: 399 kroner

Spillets website

'Resistance' har altid været et skævt indspark på det overfyldte marked for skydespil. Det har kørt sin helt egen stil med en alternativ tidsperiode i 1950erne, men det har også halset efter i jagten på succes blandt de skydegale masser.

Med en forholdsvis succesfuld fortid på PlayStation 3 og PlayStation Portable er det derfor knap så overraskende, at springet tages til den nye Vita i håbet om at genopleve storhedstiden, der med denne udgivelse stadig hører fortiden til.

Chimera for nybegyndere (og fans)
Som brandmanden Tom Riley befinder man sig pludselig midt i invasionen af Chimera-racen - en genetisk muteret fjenderace, der er genbrugt fra alle tidligere udspil i serien. Denne gang opleves begivenhederne dog side om side med de tidligere spil, hvilket betyder, at man får hele samme historie fra den spæde start, men også fra en ny vinkel.

LÆS ANMELDELSEN Smæk russiske rumvæsner i gulvet

Det giver en oplagt chance for, at nye spillere kan hoppe ombord i 1950erne, som vi aldrig har oplevet dem før, men det er også en mulighed for seriens mest hårdkogte fans for at opleve krigen med de skræmmende Chimeras på ny, når der for eksempel vinkes med en vognstang til begivenheder i tidligere spil, som udefrakommende aldrig vil have nogen som helst forståelse af.

Den blide indslusning i 'Resistances' fascinerende univers er med til at vække den slumrende interesse, for der er altså noget charmerende over et invaderet USA i et alternativt 1950erne, som nutidens moderne skydespil slet ikke kan hamle op med.

Afstumpede Vita-finesser
I sin iver er det bare en skam, at 'Resistance: Burning Skies' glemmer, at det på trods af sin stemning aldrig rejser sig over konkurrenterne og viser, hvordan et skydespil skal skrues sammen på en mobil platform. Jovist klarer det sig ganske gement med sit enorme våbenarsenal og Chimeras som skydeskiver i bunkevis, men middelmådighedens tomgang ligger konstant og lurer i baggrunden.

Chimera-styrkerne  er tilbage i Resistance: Burning Skies, men serien er faldet langt fra fordums tid.

Bedre bliver det ikke af, at vi konstant skal gøres opmærksom på PlayStation Vitas trykfølsomme skærm. Det bruges ivrigt til at gøre opmærksom på våbnenes unikke skud, men når man skal lade en bue med et flammende projektil ved at trække streger over skærmen, imens man går en haglbyge af bly i møde, er det simpelthen spildesign af værste skuffe.

Selv spillets multiplayer, der meget passende følger den middelmådige, men aldrig imponerende stil, er gennemsyret af ens manglende lyst til at kæmpe sig igennem flere timer af sølle skyderi.

'Resistance: Burning Skies' er et hæderligt forsøg på at gøre tilværelsen for den allerede trængte serie lidt bedre på farten, men selvom 1950ernes kamp mod Chimeras har sine lyspunkter, så føles det mere som et nederlag, når man fumler rundt med fingrene for at redde sin egen bagdel.