Annonce
Annonce
Tjek 27. jun. 2012 KL. 08.11

Buschaufføren må ikke sælge billetter til cyklen

Du kan tage cyklen med bussen, men ikke købe billet af chaufføren.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Du kan nu tage din cykel med i mange af Movias buslinjer i hovedstadsområdet. Men selv om man til hver en tid kan købe en almindelig busbillet hos chaufføren, kan man ikke købe de særlige cykelbilletter i bussen. De kan kun købes hos DSB’s salgssteder eller via mobiltelefon, inden du stiger på bussen, skriver 24timer.

24timer kontakter Movias centerchef, Anders Due, med spørgsmålet:

Helt ærligt - er det ikke lidt mærkeligt, at man skal på togstationen for at købe busbillet til sin cykel?

»Det er mestendels af hensyn til chaufføren, så han eller hun kan få overstået billetteringen hurtigst muligt. Det kommer jo også passagererne til gode, at bussen kan komme hurtigere af sted. Vi mener, det er tilstrækkeligt, at man kan købe billet eller cykelklippekort hos DSB eller alternativt købe en sms-billet«.

LÆS OGSÅ Se om rejsekortet kan betale sig for dig

Men formentlig vil det ofte ikke være planlagt, når man vil have sin cykel med bussen. Det er sikkert mest i nødsituationer, når det pludselig begynder at øse ned, eller man punkterer. Og så virker det ærligt talt skørt at skulle forbi en DSB-kiosk, før man kan stige på bussen, gør det ikke?

»I den situation kan du godt sige det, jo. Men så er der også mulighed for at købe billet via mobiltelefon, og sådan en har de fleste. Samtidig er det relativt sjældent, at folk vil tage cyklen med i bussen, så man finder nok ud af det.«

LÆS OGSÅMobil-billetten er en kæmpe succes

Jamen, netop fordi det er så sjældent, kunne chaufføren så ikke lige så godt sælge de få billetter og undgå forvirring og irritation blandt de passagerer, der står i en nødsituation og gerne vil have deres cykel med?

»Nej, for når det er så sjældent, kan det tage længere tid for chaufføren at finde ud af at udstede en cykelbillet. I øvrigt er vores politik, at buschaufførerne skal billettere mindst muligt. Det svarer til toget, hvor man heller ikke kan købe billet inde i selve toget.«

Men i S-togene er det jo gratis at tage cykler med ...?

»Ja, det har DSB så besluttet, at det er sådan hos dem. Det mener vi ikke er hensigtsmæssigt i busserne, fordi der højst er plads til to ad gangen,« siger Anders Due til 24timer.

nyheder@pol.dk