»Vi sætter lidt en ære i at reparere den billige dvd-afspiller, som andre bare vil sige, at man burde smide ud«.

John Pedersen drejer rundt på sin stol for at vise et galleri af apparater i mere eller mindre adskilt tilstand.

Et vaffeljern venter på en simpel reservedel. John er i gang med at skille en espressomaskine ad, og bag ham står en Cafetière elkedel, som har kostet omkring 1.000 kroner og formentlig bare mangler en ny dims for at kunne koge vand igen.

»Det er en kvinde fra Frederiksberg, der er så glad for sin kedel. Hun kunne ikke acceptere, at den bare skulle kasseres«, siger John Pedersen. De fleste kunder tilhører den modne del af befolkningen, som ærgrer sig over at smide ellers funktionelle ting ud. De har spurgt hos forhandlerne, om deres vare kunne repareres, men har fået at vide, at det ville koste mere end at købe en ny.

LÆS OGSÅReparation er en dårlig forretning

Nu tager lokale kunder det som en selvfølge, at værkstedet kan hjælpe dem. Det har eksisteret i 12 år og ligger lige ved Høje Taastrup Station. Folk fra andre dele af landet finder det via hjemmesiden reparationsguiden.dk.

Det er ikke alt, der lader sig reparere. Op ad loftshøje reoler står flere fladskærmsfjernsyn.

»Allerede når et fladskærms-tv er to år gammelt, er det umuligt at skaffe reservedele. Det er tydeligt, at vi prøver at lave en reparation, som producenterne ikke havde tænkt. Nogle gange må jeg opgive, fordi jeg mangler dele. Heldigvis kender jeg en mand ved Nørreport, der hugger apparater op.

Jeg kan være heldig at finde reservedele der«, siger John Pedersen, der er ansat som elektroniktekniker i 25-30-timers fleksjob på værkstedet og til daglig færdes sammen med centrets leder, Knud Anker Jørgensen, samt et par håndfulde frivillige.

LÆS OGSÅIT-butikkens kunder må vente og håbe

Manglen på reservedele er ikke eneste udfordring. Produkterne leveres ikke i den samme kvalitet som tidligere.

»For at gøre tingene billigere laves nogle dele, der før blev fremstillet i metal, nu i plastik. Forestil dig et tandhjul, der skal drive et eller andet. Når det er i plastik, holder det altså ikke særlig længe«, siger John Pedersen.

En af de frivillige, John Pallesen, sidder med smørekedlen for at få håndtaget på en gammel symaskine til at dreje bedre. Han kommer som symaskinespecialist en dag om ugen. I dag er han i gang med en hånddreven maskine, som skal sendes til kvinder i udviklingslande. En lidt mere moderne maskine står ved siden af, klar til at blive afhentet af en privat kunde.

»Den tilhører en kvinde i 70’erne, som kom med sin maskine, selv om hendes børnebørn sagde, at hun skulle købe en ny. Hun ville hellere have sin gamle, som hun har haft i 40 år og kender godt. Så hun blev glad, da den kom til at køre igen. Den skulle bare renses«, konstaterer den fingersnilde pensionist, der ofte oplever, at det er banale småting som rensning eller en smule smørelse, der skal til.

LÆS OGSÅDen 'nye' computer fra Fona var brugt

Husholdningsmaskinerne bliver let skrottet, hvis der bare er gået en sikring. Det opdager teknikerne kun, fordi de tager sig tiden til at åbne de defekte apparater, mener John Pedersen.

»Jeg tænker på miljøet. Hvorfor skal tingene smides ud, hvis man kan få dem til at virke igen«, spørger han.

Mange dele koster måske kun nogle få kroner, og i en almindelig forretning ville reparationen blive alt for dyr på grund af arbejdslønnen. De opgaver, som værkstedet påtager sig, konkurrerer de dog ikke med nogen om, for reparationer er ikke en god forretning inden for særlig mange produktgrupper.

»Jeg har brugt mange timer på at få den der espressomaskine til at virke. Det ville aldrig været gået, hvis det var en almindelig butik«, siger teknikeren og peger på en maskine med navnet Magnifica.

Han havde lovet kunden, at reparationen skulle koste 800 kroner, men endte med at bruge en hel dag på at få den til at virke.