Annonce
Annonce
Tjek 10. aug. 2012 KL. 10.16

Hver tredje forælder laver ungernes lektier

Forældres lektielavning øger uligheden blandt eleverne, siger lektor.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

»Til i morgen skal alle have lavet opgaverne på side 23 og 24 i opgavebogen«.

Nogenlunde sådan slutter mange matematiktimer i de danske folkeskoler. I mange tilfælde er det dog forældrene og ikke eleverne selv, der ender med at lave lektierne, skriver 24timer.

Øger uligheden blandt eleverne
Ifølge en undersøgelse, som YouGov har lavet for 24timer blandt 1.005 danske forældre til skolebørn, har 36 procent af landets forældre prøvet at lave deres børns lektier for dem.

34 procent af forældrene svarer faktisk, at de indimellem laver deres børns lektier, mens 1 procent ofte gør det og 2 procent jævnligt gør det. 60 procent har aldrig gjort det.

LÆS OGSÅHensynsløse curlingforældre kimer læreren ned

Flemming B. Olsen er lektor på Tornbjerg Gymnasium og har lavet ph.d. om lektielæsning. Han mener, at tiden er ved at løbe fra lektierne, som de ser ud i dag.

»De øger uligheden blandt eleverne. Det er ikke alle forældre, der har mulighed for eller kompetence til at hjælpe deres børn, og så er der pludselig nogen af eleverne, der er langt foran de andre. Det kunne man med fordel undgå, hvis lektielæsningen blev integreret i undervisningen,« siger han.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorinis (S) reaktion kom prompte, da 24timer spurgte om hendes holdning til, at 36 procent af forældrene har prøvet at lave deres børns lektier:

»De gør virkelig deres børn en bjørnetjeneste. Undskyld mig, men de giver jo ikke børnene muligheden for at lære det, de skal. Det er virkelig at tisse i bukserne. Det er ret beset at svigte ens barn og ikke sørge for, at det lærer det, som det skal (...) Jeg synes hellere, at man skal gå til skolen og sige, hvis man synes, det er nogle latterlige ting, de får for derhjemme,« siger Christine Antorini til 24timer.

nyheder@pol.dk