Annonce
Annonce
Tjek 23. aug. 2012 KL. 07.00

Helhjertet udvidelse til suverænt rollespil

POLITIKEN SYNES
TESTVINDER
  • Produkt: The Elder Scrolls V: Skyrim - Dawnguard
  • Pris: 150 kroner
Kommentér send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Vi tjekker

Tre tilkøb til spil

Sorteret efter karakter

fakta

Platforme:

Xbox 360 (testet), Windows og senere PlayStation 3.

Pris: ca. 150 kr.

Udvikler:

Bethesda Game Studios.

Spillets website

Rollespillet 'The Elder Scrolls V: Skyrim' har med rette vundet flere priser som årets spil 2011.

Det er en monumental oplevelse, der suger dig ind i en sagnomspunden fantasi-verden fyldt med sneklædte bjergtinder og ildsprudende drager. Et liv, der nemt kan overtage dit eget, for denne verden er majestætisk i sin omhyggelige detaljegrad såvel som vidtfavnende i sin størrelse.

Derfor er der afgjort meget at leve op til i en udvidelse - ikke mindst taget i betragtning af udviklerne Bethesda Game Studios imponerende erfaringer med netop udvidende udgivelser til deres spil. F.eks. bød deres 'Fallout 3' på flere fremragende ekstra missioner i download-form, og det forrige kapitel i 'The Elder Scrolls' sagaen 'Oblivion' fik udvidelses-pakken 'The Shivering Isles', der den dag i dag anses som en af de allermest imponerende download udvidelser.

LÆS ANMELDELSENI rollespillet 'Fallout' er de nyere bedre

Helt så overrumplende som rejsen til de sindssyge øer i 'Oblivion' er 'Dawnguard' ikke, men der er immervæk tale om en imponerende udgivelse, der emmer af nostalgi, om dengang DLC indhold til spil altid var af en særlig helstøbt kaliber, og hvor en udvidelse vitterlig var en udvidelse af format og ikke bare et tilfældigt ekstra kirsebær dumpet ned på toppen.

'Dawnguard' giver valuta for pengene, og selvom prisen på omkring 150 kr. kan virke høj, når meget ekstramateriale i dag er på samme prisleje som 'Harley Quinn's Revenge' til 60 kr., så lad dig ikke holde tilbage af de ekstra kroner og ører. Bethesda ved, hvordan en udvidelse skal skrues sammen, og giver dig, hvad du fortjener som dedikeret 'Skyrim'-spiller. 'Dawnguard' føles ikke som et tilfældigt fraklip gemt væk i en undermenu på en DVD-film, men som en komplet færdigredigeret filmsekvens, der blot gør den samlede oplevelse til et mere fuldendt directors cut.

LÆS ANMELDELSEN Spektakulær dragejagt er årets mest magiske rollespil

Mens 'Dawnguard' i størrelse og omfang smager af fortiden på den gode måde, så er det plotmæssige fokus langt mere i tidens ånd.

Vampyrerne bider sig fast i 'Skyrim', og det er din skæbne enten at omfavne mørkets gave og selv blive en blodsuger eller følge lyset og hellige dig vampyrjægernes kald – de såkaldte Daggrysvagter/Dawnguards. Ingen tvivl om, at det er sjovest og mest afvekslende at lege ”Dracula”, men vælger du ”Van Helsing”, er der stadig mange solide timer i vente.

Vampyrer holder
Vampyrerne er herligt ondskabsfulde, dekadente og selvhøjtidelige, hvilket skaber en skøn kontrast til vor tids 'Twilight' bølge, hvor vampyrerne har fået trukket tænderne ud og erstattet blodtørsten med kærestekvaler. 'Dawnguard' byder på vampyrer af den gamle skole, som vi kender dem fra Bram Stokers 'Dracula' tilsat melankolien fra Anne Rice's selvransagende vampyr-interviews.

Og vælger du mørket, får du fornøjelsen af at have en særlig kvindelig vampyr som din tro følgesvend. Med en dyster forhistorie, der emmer af svigt, skam og skyld, er hun en af de mest indsigtsfulde karakterer i Skyrims vidtfavnende karaktergalleri, hvilket ikke siger så lidt.

LÆS ANMELDELSENStorladent dragedræberi kåret som årets spil

Man kan kun håbe, at massive udvidelser som 'Dawnguard' ikke bliver en saga blot, som de vampyrer og drager spillet omfavner. Selvom det må være fristende for alverdens spiludgivere at kaste sig hovedkulds over langt mindre udvidelser til lavere priser i en stræben efter at få forbrugerne til at punge ud i en lind strøm af mange bække små, så er det i helhjertede udvidelser som 'Dawnguard', at vi som forbrugere i sidste ende bevarer vores tiltro til ekstra-materiale som et validt tilvalg, der giver valuta for pengene på lige fod med det spil, vi i forvejen har betalt flere hundrede kroner for.

Nogen gange er størrelsen i den grad gørelsen.