Vil du have en lav månedlig ydelse på boligen og mulighed for ekstra forbrug her og nu? Eller en solid opsparing ved pensionering og større sikkerhed under prisfald på boligmarkedet?

Tilsyneladende ikke et vanskeligt valg for de danske boligejere.

For siden indførelsen af de afdragsfrie realkreditlån tilbage i slutningen af 2003 er andelen af lån med afdragsfrihed steget hver eneste måned. I december 2003 var andelen på 5 procent, mens den i august 2012 var på over 56 procent.

»Indtil videre er der intet, der tyder på, at boligejerne er blevet trætte af afdragsfrihed eller lytter til opfordringer og advarsler«, siger Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark.

LÆS OGSÅFlere boligejere vælger lån med fast rente

Det betyder, at de danske boligejeres afdrag på realkreditgælden siden 2003 har ligget nogenlunde stabilt. I 2003 afdrog de 20 milliarder kroner på gælden, og i 2011 afdrog de 21 milliarder kroner.

Men over den samme periode var det samlede udlån til huse, lejligheder og sommerhuse steget fra 800 milliarder kroner til 1.400 milliarder kroner. Dermed er den relative andel af afdrag næsten halveret.

Afdragsfrihed er blevet en vane
Det har ellers ikke skortet på bekymringer og krav om regulering fra diverse boligøkonomer og fra Danmarks Nationalbank, som påpeger, at afdragsfrie realkreditlån øger risikoen for ustabilitet i den danske økonomi – og i den enkelte boligejers private økonomi.

Ved Realkreditrådets årsmøde 26. september i år gentog nationalbankdirektør Niels Bernstein anbefalingen om »en gradvis og lempelig udfasning af adgangen til nye afdragsfrie lån«.

Det seneste år har realkreditinstitutterne hævet priserne, de såkaldte bidrag, særligt meget, hvis man ønsker afdragsfrihed. Nykredit har sågar indført en model, hvor man ikke længere kan få afdragsfrihed til den yderste del af realkreditbelåningen.

LÆS OGSÅ Nykredit og Totalkredit fordobler prisen på huslån

De seneste tal fra Danmarks Nationalbank antyder en øget ansvarlighed, fordi boligejerne i et stigende omfang bevæger sig over i realkreditlån med længere rentebindinger, fra F1 til F3 og F5, eller fastforrentede lån.

»Det er en marginal bevægelse over mod mere sikkerhed, men når det kommer til afdragsfrihed, er den samme ansvarlighed helt fraværende. Danskerne er blevet vænnet til ikke at betale afdrag«, siger Christian Hilligsøe Heinig.

Hvis boligejerne skulle afdrage i samme omfang som i 2003, skal afdraget øges med to tredjedele.

De færreste betaler dyrere gæld
Blandt boligkøbere er der ifølge Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg en tendens til kun at kigge på den månedlige ydelse, når huset eller lejligheden skal finansieres.

»I udgangspunktet er der ikke noget i vejen med realkreditlån med afdragsfrihed. Hvis man bruger besparelsen til at nedbringe anden dyr gæld. Men det bliver et problem, hvis man bare bruger den lavere ydelse til at øge forbruget, eller hvis man sætter sig i en bolig, som er for dyr«, siger Kim Valentin.

Den overvejelse kender den 39-årige Tim Valbøll fra Tune. Til familiens nye hus har han netop valgt et rentetilpasningslån uden afdrag.

»Vi er gået efter så lav en ydelse på realkreditlånet som muligt. Pengene skal bruges til at banke af på et boliglån i banken. Men den lavere ydelse øger også vores økonomiske frihed, hvis barn nummer to kommer«, siger Tim Valbøll.

Men det er ikke alle, der er så fornuftige, at de bruger besparelsen til at afdrage anden gæld.

I et samarbejde mellem Danmarks Nationalbank og Erhvervs- og Vækstministeriet undersøger man i øjeblikket, hvad de sparede afdrag bliver brugt til, og ved årsmødet i Realkreditrådet kom Nils Bernstein med en foreløbig konklusion:

»Vi har set på, i hvilket omfang familier, der har taget lån med afdragsfrihed, anvender den lavere månedlige ydelse til at afdrage på anden og ofte dyrere gæld, som vi jo ofte har hørt i denne forsamling. Det er der en del af familierne, der gør, men det er desværre de færreste«.