En virksomhed kan ikke bare fraskrive sig ansvaret for en underleverandørs brug af børnearbejdere.

Det siger LO-sekretær Marie-Louise Knuppert, efter at svensk tv har afsløret, at Hennes & Mauritz (H&M) sælger tøj af bomuld, der er plukket af børnearbejdere i Usbekistan.

H&M's miljøkoordinator Henrik Lampa har udtalt, at han ikke vil foretage sig noget i sagen, fordi H&M har et forretningsforhold til sine leverandører - ikke til sine leverandørers leverandører.

Kontrol er praktisk umuligt
Og den udtalelse er »politisk ukorrekt, men ærlig«.

Det siger Mogens Werge, der er forbrugerpolitisk direktør for Danmarks største butikskoncern, Coop:

»Vi har et etisk kodeks, der siger, at vores leverandører både skal have orden i egne ting og skal have styr på deres leverandører. Det politisk korrekte ville være at sige, at vi har styr på produktionen hele vejen, men i praksis er det umuligt at føre kontrollen ud i sidste led«.

»Det er jo en pyramidekonstruktion. Vi har over tusind leverandører, der hver især har mange andre leverandører. Lad os tage et produkt som fiskekonserves. Her kan vi let kontrollere vores leverandør, men underleverandørerne er jo et stort antal fiskere. Og det ville være forkert, hvis jeg påstod, at vi har mulighed for at kontrollere forholdene for hver enkelt ansat på hver enkelt fiskerbåd«, siger Mogens Werge.

LO: Socialt ansvar rækker langt
LO-sekretær Marie-Louise Knuppert medgiver, at »det kan være svært at kontrollere hver eneste lille bomuldsfrø og hver eneste lille fisk«:

»Men det fritager ikke virksomhederne. Det mindste, man kan kræve, er, at en virksomhed gør sine leverandører bevidste om, at det sociale ansvar rækker meget langt. Leverandører skal forpligtes til at kontrollere underleverandørerne, og de skal have at vide, at der er tale om kontraktbrud, hvis der bruges børnearbejdere«, siger hun.

Forbrugerne ønsker gode forhold
Hun opfordrer til, at virksomheder, der ønsker at signalere socialt engagement, henvender sig til Center for Samfundsansvar eller Center for Menneskerettigheder, der har en række modeller for, hvordan man kontrollerer underleverandører.

»Det er bedre at være forberedt end at skulle til at lukke huller bagefter. Det ved Nike alt om. De fik minus på bundlinjen, da forbrugerne vendte dem ryggen, efter det blev afsløret, at firmaet brugte kinesiske fanger og børnearbejdere til at lave sko«.

»Nu har Nike lavet det etiske regelsæt om, for forbrugerne vil ikke finde sig i, at varer ikke produceres under ordentlige forhold. I Danmark kan vi for eksempel se det på det faldende salg af æg fra burhøns«, siger Marie-Louise Knuppert.

Coop beholder leverandøren
Hos Coop understreger Mogens Werge, at han ikke ønsker at fralægge sig ansvaret for eventuelle brodne kar på underleverandører-siden.

»Når vi bliver gjort opmærksomme på konkrete sager, går vi baglæns i leverandør-kæden, for vi vedkender os et socialt ansvar, som også kommer til udtryk i vores etiske kodeks«.

»Men det betyder ikke, at vi nødvendigvis afbryder samarbejdet med leverandøren. Tværtimod mener jeg, at den bedste måde at forhindre børnearbejde og andre uregelmæssigheder hos underleverandøren er at blive i samhandelsforholdet og derigennem påvirke leverandøren til forandringer«, siger Mogens Werge.