Annonce
Tjek 28. aug. 2008 KL. 13.04

FDM: Benzinpriser fylder ikke meget i biludgifter

Benzinudgifterne udgør kun en mindre del af bilernes samlede pris. Derfor er det logisk, at bilister ikke lægger så megen vægt på benzinøkonomi, mener FDM.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Udgifterne til benzin eller diesel udgør kun 20-25 procent af de samlede udgifter til bilen.

Derfor er det logisk, at bilkøberne ikke lader brændstoføkonomien i deres nye biler være afgørende, når de skal anskaffe sig en ny vogn.

Det vurderer Torben Kudsk, chefkonsulent hos FDM, på baggrund af en undersøgelse, som viser, at bilernes brændstoføkonomi ikke er afgørende for valget af køretøj.

Benzinpris ikke så vigtig for køb
Bilistorganisationens beregninger viser, at det samlet set koster tre-fire kroner at køre en kilometer i bilen.

»Brændstoffet koster kun en krone, resten er afskrivninger og den slags. Mange af udgifterne er ikke særligt kilometer-afhængige. Så når man først har bilen, kan man lige så godt bruge den«, forklarer Kudsk.

Chefkonsulenten finder, at køberne også tager hensyn til andre ting - plads til børnene eller sikkerhed - når de køber biler.

Bedre brændstoføkonomi vinder frem
Han tilføjer imidlertid, at der i løbet af de senere år er kommet mere fokus på brændstoføkonomien hos producenterne.

»Derfor er der kommet et større og langt mere synligt udbud af benzin- eller dieseløkonomiske biler. Det gør det svært at sammenligne«, siger han om undersøgelsens tal, der er indhentet over ti år, og så salgstallene i dag.

De viser, at andelen af småbiler er steget betydeligt i løbet af de seneste to-tre år.

Småbiler er blevet mere populære
De tal tilskriver Torben Kudsk dels diskussionerne om brændstofpriserne og klimaet og dels det, at brændstofpriserne - selv om de kun udgør en mindre del af udgifterne for at have bil - er meget synlige, når ejerne står ved benzinpumperne.

»Jeg tror ikke, at så mange tænkte på klimadiskussionerne i begyndelsen af 1990'erne«, siger han.

Flere med to biler
Han er ikke sikker på, at danskerne i højere grad lader bilen stå som følge af benzinpriserne.

»Man har ikke kunnet se, at forbruget af brændstof er faldet, selv om priserne er historisk høje. For nogle betyder det måske nogle ekstraudgifter på nogle få tusind kroner om året på brændstof i stedet for udgifterne til at købe en ny, energiøkonomisk bil«, mener han.

At en større del af nysalget består af mindre biler, kan et stykke hen ad vejen skyldes, at flere får dem som husstandens bil nummer to, fordi begge parter i en familie skal pendle til deres arbejde, tilføjer FDM's chefkonsulent.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer