SektionerMedier |
Aktuelle temaerSatire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Folketing vil fyre EUs fødevaremærke
Et flertal i Folketinget vil af med fødevaremærket GDA, som EU overvejer at gøre obligatorisk på alle fødevarer.
| AF Ole Wejse Svarrer |
Det såkaldte GDA-mærke, der findes på alle fødevare, skal fjernes, mener et flertal i Folketinget.
GDA står for Guideline Daily Amount, der betyder retningslinjer for en daglig mængde. Indholdet på ernæringsmærket er ikke regnet ud pr. 100 gram, som vi kender det, men er opgjort pr. portion.
GDA-mærket på morgenmadsproduktet Kellogg's Frosties er f.eks. regnet ud som en portion på 30 gram, og den portion er alt for lille, siger kritikerne, skriver DR Nyheder.
Da 21Søndag på DR 1 testede mærket var forbrugernes forvirring stor. Ni ud af ti troede, at fødevarerne var sundere end de er.
»Jeg mener helt klart, at regeringen skal skrotte mærket, som industrien alene ønsker for at forvirre forbrugerne«, siger Jørn Dohrmann, fødevareordfører for DF.
Det samme mener S-ordfører Bjarne Laustsen.
Folk tager på i vægt
»GDA-mærkningen er mere vildledende end vejledende. Derfor skal vi have det stoppet. Befolkningen tager på i vægt, hvis de tror, at de spiser noget sundt og så får for meget fedt og sukker. Det går ikke,« siger han til DR Nyheder.
Regeringen støtter mærket. Fødevareminister Eva Kjer Hansen siger, at hun ikke kan se at der skulle være et problem, når man på den måde giver forbrugerne flere informationer om, hvad fødevarerne er.
En
halv liter cola indeholder to portioner. Hvis du drikker den alene, får du eksempelvis dobbelt så meget sukker, som det fremgår af flasken.
Tjek.dk beskrev allerede problemet i november 2008. Allerede dengang var Forbrugerrådet kritiske overfor mærkningen.
»Vi mener, at GDA’en er meget vildledende, for den sætter ikke forbrugere i stand til at vurdere varens indhold. Vi er ikke i tvivl om, at fødevareindustriens dagsorden er at undgå at mærke, hvor usund varen i virkeligheden er«, siger Camilla Udsen, fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet.
Anklagerne blev i november fejet af bordet af fødevareindustrien:
»Jeg vil godt afvise, at vi forsøger at få varerne til at se sundere ud. Vi
synes faktisk, at GDA-mærkningen er et ret godt bud på at gøre det tydeligt
for forbrugeren, hvad varen indeholder per portion«, sagde Astrid Bork
Andersen, chefkonsulent i DI Fødevarer, dengang til Tjek.dk
DI Fødevarer er et branchefællesskab under Dansk Industri og spænder over 250
fødevarevirksomheder i Danmark. Ifølge Astrid Bork Andersen skal man forstå
portionsstørrelsen som en rettesnor for, hvor meget man bør spise eller
drikke af den pågældende vare.
Drik kun en halv cola
»Jeg køber ikke påstanden om realistiske portioner. For os er det afgørende at
opgøre GDA-tallene ud fra den mængde, det er passende at indtage. Så når
GDA-tallene på en halv liter cola bygger på halvdelen af flaskens indhold,
skyldes det, at vi finder det passende at fortælle, at man kun bør drikke
halvdelen af flasken«, sagde Astrid Bork Andersen.
Flertal imod ministeren
Siden er der ikke sket noget. Men det sker på osndag, når Folketingets fødevareudvalg skal diskutere sagen igen. Og her vil det politiske flertal pålægge ministeren at arbejde imod mærket, skriver SFs forbrugerordfører Pia Olsen Dyhr i en pressemeddelelse.
»Mærkningsordninger skal gøre det enkelt for forbrugerne at træffe sunde valg, og det gør GDA-mærkningen ganske enkelt ikke«, skriver Pia Olsen Dyhr.
Syv organisationer, Forbrugerrådet, Landbrugsraadet, De Samvirkende Købmænd, Mejeriforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Diabetesforeningen og Hjerteforeningen protesterer kraftigt mod mærket.
Se også
- En portion ris fylder som en elpære 16. mar 16.16
- Vi ved ikke, hvad en portion er 16. mar 13.46
- Dyrk sex og spar på sukkeret 20. jan 12.41
- Coop fjerner vitamin-cola fra hylderne 13. jan 11.53
- Drik dine vitaminer i en cola 13. jan 09.52
- Hver syvende er afhængig af cola 06. jan 10.17
- Becel får bøde på 40.000 kroner 18. dec 10.30
- Sådan læser du varedeklarationen 02. dec 11.58
- Fedt og sukker sælges som sundt 01. dec 08.58
- Usunde varer i sundere forklædning 30. nov 16.00
Test
Guides
-
16. jun. KL. 07.00 Tre apps: Få inspiration til havearbejdet
-
11. jun. KL. 07.00 Tør du røre ved din iPad?
-
4. jun. KL. 07.14 Guide: Sådan spotter du modermærkekræft
-
1. jun. KL. 15.00 Sådan komponerer du det perfekte foto på din iPhone
-
NSA: Hold kæft, hvor skriver I meget lort på nettet
-
STRIBEN af WULFFMORGENTHALER
-
TRUTH FACTS
Babysprog
H.C. Andersen
Andersens eventyr på en ny måde. Oplev et nyskabende show, der blander nationaldigterens værker med moderne effekter.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 350 kr.
Alm. pris 400 kr
|
|
Pluspris 95 kr.
Alm. pris 125 kr
|
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 15 kr.
Alm. pris 19 kr
|













