Mindre til børnene, mere til hinanden. Så kort kan regnestykket gøres op, halvandet år efter at arveloven blev ændret for at passe bedre til nutidens familiemønstre.

Den nye arvelov betyder, at man selv kan disponere over en større del af formuen end tidligere, når tvangsarvingerne har fået deres.

Og den mulighed udnyttes især af par, der ønsker at sikre hinanden bedst muligt ved den andens død – hvad enten de er gift eller lever papirløst, har fælles børn eller ingen børn, siger advokat Claus Witt, som er medlem af Advokatrådets Lovudvalg med familieret som speciale:

»Jeg oplever, at folk bruger arvelovens nye bestemmelser til at tilgodese ægtefæller og samlevere. Det giver mindre til børnene«, siger Claus Witt, som er indehaver af Ret & Råd Advokaterne Gram & Witt I/S i Haderslev.

Partneren vejer tungest
Advokat Anja Cordes, som er formand for Danske Familieadvokater, oplever også, at arvelovens nye muligheder især bliver brugt til at sikre partnere og ægtefæller.

Ikke mindst, når der er tale om ægteskab nummer to.

LÆS ARTIKELFædre skriver børn ud af testamentet

Her er det typisk børn fra tidligere ægteskaber – såkaldte særbørn – der må sige farvel til en del af arven:

»Jeg er meget tit ude for, at par i andengangsægteskaber kommer for at få gennemgået økonomien eller aftale særeje. Og da er hensynet til hinanden langt større end til hinandens særbørn«, siger Anja Cordes, der driver et advokatkontor i det indre København med speciale i familieret.

Et sådant par vælger typisk at oprette et ligedelingstestamente, hvor de to voksne arver efter hinanden, og når den sidste af dem er død, arver børnene resten og lige meget.

DIN MENING Er det i orden at fordele arven ulige mellem børn?

Kunder i butikken
Og der er mange kunder i butikken, melder Anja Cordes. Dels fordi mange har hørt, at arveloven er ændret.

Dels fordi det efterhånden kun er fantasien, der sætter grænser for, hvordan man kan indrette sig som familie i dag. Og dét får folk til at tænke sig om:

»Der er sket en øget bevidsthed om den vigtige jura i livet, og det hilser jeg velkomment. Ikke bare på grund af kundetilgangen, men fordi det er meget vigtigt, at folk sætter sig ind i de regler, som vi alle bør kende fra den dag, vi lejer vores første studieværelse, til den dag, vi gifter os«, siger Anja Cordes.

Ny ægtefælle en klar nummer 1
Hendes kollega i Århus, advokat Ulrik Grønborg oplever også, at kunderne i hans butik bruger mulighederne i den nye arvelov til at sørge godt for hinanden, således at den tilbageblevne voksne ikke skal gå fra hus og hjem, hvis partneren/ægtefællen dør.

Behovet melder sig især hos par, der gifter sig igen, og som ikke har børn sammen.

»Det er min opfattelse, at den forøgede testationsmulighed bruges til at begunstige ægtefæller og samlevere og derpå børnene. Men den nye ægtefælle er klart nummer 1«, siger advokat Ulrik Grønborg, som er partner hos Advokaterne Sankt Knuds Torv i Århus.

Så samlet set betyder den nye arvelov, at børn kommer til at arve mindre?

»Ja. Konklusionen må være, at børn vil arve mindre i kroner og øre fremover«, siger Ulrik Grønborg.

Det anslås, at der hvert år bliver udbetalt 100 milliarder kroner i arv. Og selv om børnene mister lidt på de nye regler, ændrer det ikke ved, at børnene og familien i øvrigt ubetinget er de største modtagere af arv, understreger advokat Claus Witt.

»Det er stadig børnene og de nærmeste pårørende, der arver – ikke organisationer som Kræftens Bekæmpelse eller Amnesty International«, siger Claus Witt.

Penge i kassen
Hos Kræftens Bekæmpelse har man samme oplevelse.

Selv om organisationen i store helsidesannoncer har gjort opmærksom på, at man kan bruge ændringerne i arveloven til at betænke kræftforskningen, sker donationerne ikke på bekostning af familien.

»Det er meget sjældent, at vi arver i konkurrence med børn. De fleste, der testerer penge til os, er enlige uden børn og par uden børn«, siger Charlotte Hjeds, advokat i Kræftens Bekæmpelse.

Alligevel vil arveloven give flere penge i kassen, vurderer hun, eftersom de gavmilde givere under alle omstændigheder nu kan testere tre fjerdedele af formuen mod halvdelen før.

Hvor meget det giver på bundlinjen i kroner og øre, kan først gøres op i næste årti, for der går typisk 13 år, fra folk laver testamente, til de dør, oplyser Charlotte Hjeds.

I 2008 modtog Kræftens Bekæmpelse 171 millioner kroner i arv.