Hvad der lignede et røverkøb på nettet, ender for et stigende antal danskere med at blive et frustrerende tab på grund af snyd.

For en måned siden skete det for den 24-årige studerende Daniel Feddersen. En bruger af Den Blå Avis’ hjemmeside, dba.dk, knaldtilbød ham et næsten nyt digitalkamera. Daniel Feddersen overførte 3.800 kroner til manden, men apparatet kom aldrig, og en måneds SU er nu tabt.

»Manden havde en række specifikationer om kameraet og sagde, at jeg kunne få pengene igen, hvis jeg fortrød handlen. Men det viste sig at være løgn og snyd, og jeg var rasende i flere dage. I dag er jeg mistænksom over for alle, jeg skal handle med på nettet«, siger Daniel Feddersen.

Politiet bliver oversvømmet af sager
Han er ét ansigt i vrimlen af danskere, der hver uge bliver snydt af andre private handlende på markedspladser som dba.dk, QXL og Gul&Gratis.

Politiet kan ikke sætte tal på omfanget af bedrageriet, da anmeldelserne bliver behandlet på de lokale politistationer. Men forbrugere bliver stadig oftere fuppet på nettet:

»Vi bliver i en vis grad oversvømmet af denne type anmeldelser om bedrageri«, siger Gunnar Andersen, vicepolitikommissær i Fyns Politis afdeling for økonomisk og it-kriminalitet.

»Flere og flere handler på nettet, og så følger denne type kriminalitet med«, siger han.

Nyt forum for fupmagere
Flere politikredse bekræfter tendensen. Synderne er typisk småkriminelle eller misbrugere, der har fundet en ny og hurtig måde at skaffe penge på, lyder det.

»Det er ikke, fordi det kræver den store snilde; nogle tryk på et tastatur og et par oplysninger om en vare, de ikke har. Det er en nem måde at bedrage på«, siger politifuldmægtig Camilla Kristiansen fra Nordjyllands Politi.

For de forurettede forbrugere er der minimale muligheder for at få de tabte penge tilbage. Bankerne vil ikke blande sig i pengeoverførsler mellem private, og politiet efterforsker kun et fåtal af de mange anmeldelser. Daniel Feddersens sag blev eksempelvis afvist af to politikredse, før han selv igangsatte en undersøgelse af svindleren og fik en tredje politikreds til at tage sagen.

»De her mindre bedragerisager er ressourcekrævende, og det er klart, at personfarlig kriminalitet prioriteres højere. Vi skal kunne bevise, at sælgerne har handlet med ond vilje, og det kan være svært, når de gemmer sig bag taletidskort og bibliotekscomputere«, siger Hans Henrik Hansen, vicepolitiinspektør i Sydøstjylland.

Forbrugerombudsmanden undersøger sikkerheden
Det kræver en dommerkendelse at få adgang til bankkonti, der kan afsløre svindlernes identitet, men den forudsætter en bestyrket mistanke, lyder forklaringen fra politiet.

Forbrugerombudsmanden undersøger lige nu, om sikkerheden er god nok på onlinemarkedspladserne. De fleste sider har et system, hvor brugere kan klage over snydere, men der findes fortilfælde, hvor spærringen af brugere ikke har fungeret optimalt.

Dba.dk oplyser, at 17 brugere i forrige uge blev blokeret som følge af henvendelser om snyd. Med 400.000 annoncer i samme periode må man ikke overvurdere problemets omfang, siger administrerende direktør Claus Andersen.

»Vi kan ikke lave et 100-procents skudsikkert system uden at genere en betydelig del af vores brugere. Man kan svindle, hvis man virkelig vil, men det reelle problem er, at politiet i meget begrænset grad tager sig af den slags sager«, siger dba.dk’s direktør.

Sådan sikrer du dig mod snyd
Markedspladserne, politiet og Forbrugerstyrelsen anbefaler de handlende aldrig at overføre penge til en fremmed, før varen er kommet frem.