No smoking-skiltet er i stigende grad afbildet på danskernes dørmåtte eller hoveddør.

Rygerne bliver ikke bare begrænset ude i det offentlige rum, men også hjemme i de private stuer.

Megafon har for Politiken og TV 2 spurgt danskerne om deres rygepolitik i hjemmet. 20 procent siger, at de tillader rygning i mindre grad end for to år siden.

Rygeloven er rykket ind i stuen
Loven om røgfri miljøer, populært kaldet rygeloven, trådte i kraft for præcis to år siden og forbød med få undtagelser al rygning på arbejdspladser og restaurationer. Men paragrafferne i det offentlige rum er ad bagdøren sivet ind i det private.

39 procent af danskerne tillader aldrig tobaksrygning derhjemme, og 26 procent svarer, at en tændt cigaret kun accepteres ved en sjælden festlig lejlighed.

LÆS ARTIKELFlertal: Ja til udendørs rygeforbud

»Det er glædeligt, at lovgivningen har en positiv virkning på rygeadfærden i folks eget hjem. Loven var møntet på at fjerne røgen i det offentlige rum, så undersøgelsen her viser en ekstra gevinst«, siger Annemarie Knigge, souschef i Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse.

Sundhedsmæssig kulturændring
Kræftens Bekæmpelse finder tallene »ekstremt positive«:

»Undersøgelsen viser, at lovgivningen har sat skub i en meget vigtig kulturændring. Det er ikke længere normalt at ryge indendørs, for vi bliver syge af at indånde røgen. I rum, hvor der ryges, er der smækfyldt med partikler, som man bliver ved med at indånde mange dage efter. Også for rygerne selv gør det en sundhedsmæssig forskel«, siger overlæge Inge Haunstrup Clemmensen fra Kræftens Bekæmpelses forebyggelsesafdeling.

Frisk luft til rygere
At rygerne selv har gavn af at skubbe den farlige vane udenfor, er dokumenteret i flere udenlandske undersøgelser, refererer hun.

Forskningen viser, at en effektiv rygelovgivning medfører færre hospitalsindlæggelser for blodpropper i hjertet – især blandt rygere.

»De, der har størst glæde af rygeloven, er i virkeligheden rygerne selv. Lungerne får en lille chance for at rette op på skaderne, når luften, der trækkes ind, generelt er renere. Der er en markant forskel mellem at få syv minutters tobaksrøg ind, hver gang man ryger, og ellers lader lungerne få fri – og til aldrig at få pause fra at indånde de mange skadelige partikler, der er i luften, når man ryger indendørs«, siger hun.

LÆS ARTIKELRygeloven er fuld af huller

Rygeloven har også fået flere til at begrænse antallet af cigaretter eller helt at kvitte dem. 35 procent af rygerne siger, at rygeloven har fået dem til at beskære tobaksforbruget i større eller mindre grad. Og af dem, der er holdt op inden for de seneste to år, tillægger 37 procent rygeloven en større eller mindre betydning.

Det er endnu en positiv sideeffekt ved reguleringen, påpeger både Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse. Overlæge Inge Haunstrup Clemmensen glæder sig dog især over, at rygerne udtrykker høj grad af hensynsfuldhed.

Går selvføgelig udenfor
Rygerne er blevet spurgt om, hvordan de gebærder sig i et ikkerygerhjem, og her siger 71 procent, at de helt undlader at ryge eller tager det som en selvfølge at gå udenfor.

»Ingen af os har lyst til at befale, hvad andre mennesker skal gøre eller ikke gøre. Så det er glædeligt, at rygerne selv påtager sig det ansvar og tænker over, om de er inde eller ude«, siger hun.

Pas på skammekrogen
Men glæden over den ændrede rygekultur i de danske hjem er til at overse fra Torben Bechmann Jensens stol.

Lektoren i psykologi har i sin forskning beskæftiget sig indgående med rygning og sociale sammenhænge, og han kalder undersøgelsesresultaterne for »nedslående«.

»De her tal viser, at der er etableret et nyt system for vogtere, påbud og pænhed. Folk vogter på hinanden og begynder at kontrollere hinanden i højere grad end tidligere. Én ting er at tage andres bilnøgle, hvis de har drukket for meget. Her holder man øje med, hvordan de har tænkt sig at opføre sig. Det ligner en uskik«, siger Torben Bechmann Jensen.

LÆS ARTIKELRygning rammer historisk lavpunkt

Han finder det bemærkelsesværdigt, hvor få danske hjem der stadigvæk tillader rygning. Udviklingen ser han som udtryk for, at rygeloven har gjort det nemmere at argumentere for et forbud i hjemmet, fordi det hersker alle andre steder.

Social slagside
Men psykologilektoren frygter, at adskillelsen af rygere og ikkerygere får konsekvenser for vores forhold til hinanden.

»De tilbageværende rygere er sat så meget i skammekrogen, at jeg er bange for det sociale samvær, for hvem kan de være sammen med? Til sidst ender vi med at have zoner kun for ikkerygere, som var det zoner kun for hvide. Det peger mod en segregering, som man skal passe meget på«, siger Torben Bechmann Jensen.

Røg er bare noget møg
I Kræftens Bekæmpelse forstår man godt bekymringen:

»Frygten for den sociale slagside har vi vel alle sammen. Og derfor er det så vigtigt at få frem, at det er røgen og ikke rygerne, vi vil have udenfor. Vi vil jo gerne være sammen med rygerne hele tiden, men røg er bare noget møg – også for rygerne selv. Vi forlader jo også selskabet for at gå på toilettet, og på samme måde er det naturligt at gå udenfor og ryge«, siger overlæge Inge Haunstrup Clemmensen.