Der er imidlertid forskel på, hvor overskudsagtige kunderne er i de forskellige super- markeder, viser tal fra Coop.

Hvis du det seneste år har afleveret flasker i et af Coops 1.100 supermarkeder, er du blevet stillet i et dilemma mellem egoisme og altruisme: Tryk på flaskeautomatens grønne knap, og få panten udbetalt – eller tryk på den gule, og doner beløbet til verdens nødlidende.

LÆS ARTIKEL Butikker fifler med flaskepanten

Lørdagsliv har hentet tal hos Coop, der viser, at du ikke skal føle dig skamfuld alene, hvis du har valgt at putte pantkronerne i lommen.

I snit er det nemlig kun 1,1 procent af de pantende, der har sendt beløbet videre til Unicef og Folkekirkens Nødhjælp i årets første otte måneder.

Pantere trodser trenden
Analytikere er forbløffede over, at der er så få barmhjertige pantere i Fakta-, Kvickly-, Irma- og SuperBrugsen-butikkerne.

»Den internationale trend er ellers, at ens forbrug skal give mening i forhold til klimaet eller den tredje verden. Samtidig er det jo småpenge, som man i princippet har vinket farvel til«, siger Flemming Birch, chefkonsulent i rådgivningsvirksomheden Retail Institute Scandinavia.

LÆS ARTIKEL Besværligt at få pant for sine flasker

Han kalder konceptet for »dårlig samvittigheds-knappen« med henvisning til følelsen af at vælge kolde kontanter til og varme, hjælpende hænder fra.

Grøn  eller gul? I SuperBrugsen var 43-årige Marianne Clement ikke i tvivl om, hvor fingeren skulle placeres. »Jeg trykkede på pantknappen uden at tænke nærmere over det. Pengene skal hjem i sparegrisen«. Dermed traf hun det samme valg som 99 ud af 100 forbrugere. Foto: Joachim Adrian.Én god gerning er rigeligt
Professor i forbrugeradfærd Søren Askegaard fra Syddansk Universitet siger, at en mulig forklaring på det lave antal pantdonorer er retursystemets indbyggede miljøvenlighed. Forbrugerne føler allerede, de har gjort én god gerning ved at slæbe flasker ned til supermarkedet:

»Ved at aflevere sin brugte emballage har man opfyldt sin ansvarlighedskontrakt en gang. Her beder man folk om at opføre sig pænt to gange. Det svarer til, at når ens søn er færdig med at lave sine lektier, siger man, at han skal regne en side forud«, siger Søren Askegaard.

Velgørenheden topper i Irma
Tallene fra Coop viser desuden, at der er stor forskel på kæderne. Med en donationsprocent på 3,3 procent er Irmas kunder mest tilbøjelige til at donere pant, mens de mindst generøse kunder findes i Dagli’Brugsen og Fakta, hvor kun 0,9 procent har sendt pantpenge til den tredje verden. Midtimellem ligger Kvickly og SuperBrugsen på 1,1 procent.

LÆS ARTIKEL Vi skal betale pant på tyske dåser

Eksperterne mener, at de markante forskelle siger noget om kundernes økonomi og mentalitet.

»Man kan muligvis forklare det med, at i Irma er kunderne ikke kun overskudsmennesker i en økonomisk, men også i en kulturel forstand. De mener, det er vigtigt med fair trade, økologi og velgørenhed. Heroverfor kan man stille kunder i discountbutikkerne, som mener, at en krone sparet er en krone tjent, og derfor ikke umiddelbart vil dele med nogen«, siger Søren Askegaard.

Donerer  man panten til velgørenhed, får man istedet for en bon et lille bevis på sin gode gerning.Svært at opstille stereotyper
Ifølge professoren kan man overordnet sige, at 10 procent af danskerne altid har rigeligt med penge, mens andre 10 procent aldrig har nok og er tvunget til at indløse panten.

De 80 procent imellem har egentlig råd til at donere håndørerne, men i denne mellemgruppe er det deres mentalitet og vaner, der afgør, om fingeren ender på den gule eller grønne knap.

LÆS ARTIKEL Oppositionen vil hæve dåsepanten

Flemming Birch påpeger, at det er svært at opstille stereotyper, eftersom danskerne handler dagligvarer i mange forskellige butikker. Alligevel er der noget særligt ved Irma:

»Irmas kunder er mere kvalitetsbevidste, økologisk orienterede og trendsættende. I det segment har man ikke langt til lommen i forbindelse med velgørenhed«, siger Flemming Birch.

I Coop anser man også forskellen som et udtryk for, at Irmas stamkunder har et større overskud end i de andre butikker.

»Men derudover har den gennemsnitlige kunde i Irma mindre pant med end i eksempelvis Kvickly. Og når man kun kommer med en håndfuld flasker, er der større chance for at donere«, siger informationsdirektør Jens Juul Nielsen.

Skuffede organisationer
At 99 ud af 100 danske pantere vælger selvhjælp frem for nødhjælp er lidt skuffende for organisationerne. I Sverige har man haft velgørenhedsknappen i fem år, og her er det i dag tre procent af kunderne, som sender panten videre.

Derfor havde Unicef og Folkekirkens Nødhjælp gerne set lidt flere støttekroner, end de fem millioner, som de humanitære organisationer har delt ligeligt imellem sig i årets første otte måneder.

»Vi skal nok blive bedre til at oplyse folk om, at det ikke er et spørgsmål om enten eller, men både og. Man kan jo sagtens nøjes med at donere panten fra tre af sine flasker. På den måde kan man få vaccineret børn mod polio og stadig have råd til en Marsbar«, siger erhvervschef i Folkekirkens Nødhjælp Anne-Mette Nielsen.

LÆS ARTIKEL Danskerne sender flaskepanten til verdens fattige

I automatens testfase skulle man kun trykke på den gule knap én gang for at donere. Men en del kunder klagede, fordi de var kommet til at støtte verdens fattige ved en fejl, så i dag skal man bekræfte sin velvilje med et ekstra tryk.