Foto: BORBERG THOMAS

Det typiske danske brudepar bruger i gennemsnit omkring 13 måneder på at planlægge den store dag.

For 40 år siden var det normalt at bruge to måneder.

Bryllupssitet bryllup.dk, har siden 2001 bidraget til planlægningen af over 100.000 bryllupper og har ved samtaler med tusindvis af danske brudepar kortlagt brudenes og gommens adfærd.

De konstaterer, at der i forbindelse med hvert andet brudepars planlægning og bryllupsfest, er så store uoverensstemmelser mellem brudens og gæsternes forventninger, at bruden græder i frustration over det.

GUIDE:Det skal du have på til bryllup, mand

»I takt med at brudeparret arrangerer mere og mere, har bruden gjort sig mange mange tanker om den store dag«, siger den bryllupsglade Kennet Lund, der med sin kone Anette, har købt mellemnavnet WedMore.

Pleaser-brude
»Mange danske brude forsøger at være alt for alle. Hvis en gæst ikke kan tåle stearinlys, bliver der taget hensyn til det. Men i deres iver for at please alle 70 gæster til et bryllup ender de med at sidde hjemme og græde«, fortæller han.

Idag  er det brudeparret, der står for alle udgifterne til et bryllup, mens det før var forældrene. Det betyder, at det er bruden og gommen, der bestemmer hvordan dagen skal forløbe. Men mange gæster blander sig unødigt og respekterer ikke parrets ønsker. Særligt er danskerne dårlige til at respektere brudens og gommens ønsker om hvordan dagen skal forløbe.

LÆS ARTIKELFinanskrise halvererer bryllupsbudgettet

»Danskere kan godt være sådan lidt 'de skal ikke bestemme over mit tøj', når vi får en invitation med dresscode. Vi er den slemme dreng i klassen, og vi tropper op i gummistøvler, hvis det passer os«, siger Kenneth WedMore Lund

»Vi har opstillet en liste med syv 'dødssynder' for gæsterne. De fortæller hvad bruden tænker, men ikke tør sige fordi hun er ´den pæne pige´«.

Parret der betaler selv, bestemmer selv
Seniorforsker ved Dansk Folkemindesamling, Else Marie Kofod, har undersøgt, hvordan traditioner og hverdag hænger sammen - herunder brylluppets betydning og rolle i det danske samfund helt tilbage til 1800-tallet.

»Typisk for nutidens bryllupper, at det i langt de fleste tilfælde brudeparret, der står for udgifterne. Hvis vi går tilbage til 1960'erne og tiden før var det typiske forældrene der betalte gildet. Nu får de besked på at blande sig udenom«, siger seniorforskeren.

»Det betyder, at brudeparret i dag selv vil bestemme det hele - alt fra hvem der skal med og til hvad der står på menuen. I dag er det typisk meget mere parrets venner, man ser på gæstelisten, end forældrenes venner som tidligere dominerede«.

Helt unik - som alle de andre
Else Marie Kofod ser en gennemgående tendens hos moderne brude: det skal være unikt og uforglemmeligt.

»Men af til kan det være svært at skabe det unikke helt fra bunden, og derfor søger brudene forskellige typer af hjælp fra eksperter, der typisk dyrker de traditionelle former. Det, der skal være et unik bryllup bliver derfor ofte meget traditionelt« fortæller hun.

Tradition tur/retur
1960'erne og 70'erne var en periode, hvor tendensen var, at man lagde afstand til traditioner, og mange blev gift på borgmesterkontoret iført træsko.

»68'er generationens børn reagerer imod den tendens, og traditioner kommer til at betyde noget for dem. De henter inspiration i formen fra de gamle traditioner men lægger betydning i dem - de gør det til deres eget« siger Else Marie Kofod.