Det er bedre for klimaet at købe en lammekølle, der er sejlet 12.000 kilometer fra New Zealand end at købe dansk lam i sin lokale gårdbutik.

Og det udleder væsentligt mindre CO2 at købe et kilo tomater, kørt med lastbil fra Spanien, end et kilo danske tomater.

Det virker ellers intuitivt rigtigt, at det må være værre for klimaet og den globale opvarmning, at vi en stor del af sæsonen får mange, ofte stort set alle, varer fra lande, der ligger hundrede og tusinder af kilometer væk.

Men i tilfælde som newzealandsk lammekød, spanske tomater, israelske peberfrugter, stokroser transporteret med fly fra Kenya og oksekød fra Brasilien kan det faktisk give god mening at købe langdistanceprodukter.

Drivhustomat er en klimasynder
En dansk tomat, agurk eller peberfrugt er stort set altid dyrket i et drivhus, der meget af året er opvarmet.

Det betyder ifølge en rapport fra Miljøstyrelsen, at tomaten er ansvarlig for en ganske stor drivhusgasudledning: over 3,4 kilo CO2 per kilo tomat. Men stammer tomaten fra f.eks. marker i Sydspanien, har et kilo tomat kun været skyld i udledning af et halvt kilo CO2 – selv om tomaten er blevet kørt omkring 3.000 kilometer i lastbil.

For mange varer gælder det, at de simpelt hen kan produceres med meget mindre brændstof, elektricitet og opvarmning i syden end i Danmark, og dermed betyder bådtransporten mindre.

For ikke mindst frilands-grøntsager er det dog stadig klart bedst at købe dansk, og et dansk æble i november er vældig klimavenligt. Men eksperter siger, at det ofte er umuligt for en forbruger – endsige en ekspert – at gennemskue, hvad der er mest klimavenligt på supermarkedernes hylder.

Man skal mange gange kende de specifikke produktionsforhold, gødningsmængder, transportlængder og køletid for at tage stilling.

Klimamærkning er et »mareridt«
»Nogle valg ville jeg kunne tage, men der vil være masser af varer i et supermarked, som jeg ikke ville kunne gennemskue som forbruger«, siger forskningsleder Kristian Thorup-Kristensen, Institut for havebrugsproduktion på Aarhus Universitet, der siger, at det ville være »et mareridt« at skulle lave en klimamærkning for fødevarer.

Men Thorup mener, at der i virkeligheden kun er ét relevant valg for den klimabevidste forbruger:

»Hvis du som forbruger vil nedsætte din klimaeffekt via dit fødevareforbrug, så skal du nedsætte dit forbrug af kødprodukter, især oksekød, med 20 procent. Så har du gjort langt mere, end du kunne gøre ved at regulere lidt op på den ene vare og ned på den anden«, siger han.

15 procent af EU’s CO2-udledning stammer fra produktion, transport og tilberedning af animalske fødevarer.

Supermarkedskæden Coop arbejder i øjeblikket med en forbrugervejledning i at tage rigtige klimavalg: F.eks. at man skal købe årstidens grøntsager, spise mindre kød, drikke vand fra hanen, drikke øl i stedet for rødvin og spise kylling i stedet for oksekød.