Ét center i menneskets hjerne mestrer naturligt celledeling og dermed kunsten at vokse.

Nu viser helt nye forskningsresultater fra Tyskland, at dette center kan stimuleres til ekstraordinær vækst via fysisk udfoldelse.

Det behøver ikke at være så hård træning som Copenhagen Marathon, der afvikles i dag. Mindre kan gøre det, for eksempel tre-fire moderate løbeture om ugen. Og resultatet er tankevækkende:

SE Foto: Jubel og lidelse hånd i hånd

Allerede efter tre måneder vil hjernecenteret have øget sit volumen med omkring 15 procent. Hvilket er særdeles gode nyheder.

Hukommelse og indlæring styrkes
Der er nemlig tale om hippocampus – to ’søhestelignende’ regioner i hjernen, en på hver side. Og hippocampus er involveret i udførelsen af en lang række helt centrale hjernefunktioner, herunder hukommelse og indlæring.

»Når hippocampus bliver større, vil man derfor – alt andet lige – også forbedre både sin hukommelse og sine muligheder for at tilegne sig ny viden. Dette er endnu et eksempel på, hvor vigtig en rolle fysisk udfoldelse spiller for vores velbefindende«, siger Bente Klarlund Pedersen, der er ekspert i sammenhængen mellem motion og sundhed og professor i intern medicin ved Københavns Universitet.

Celledelingen i hippocampus aktiveres af et protein, BDNF. Dette protein produceres af særlige celler i hjernen – en proces, der løbende foregår hos alle mennesker.

»Når man mere systematisk begynder at dyrke motion, stiger hjernens produktion af BDNF imidlertid. Hvilket igen betyder, at celledelingen i hippocampus stimuleres ekstra – og så vokser hippocampus«, siger Bente Klarlund Pedersen.

Ingen ved hvorfor
Hvorfor fysisk aktivitet får hjernen til at producere mere BDNF, ved man ikke. Men at det sker, har Bente Klarlund Pedersen sammen med kolleger fra Rigshospitalet for nylig kunnet vise i forsøg med mennesker.

Deltagerne satte sig op på motionscykler – og trampede godt til. Ved at tage blodprøver før, under og efter udfoldelsen kunne forskerne se, at BDNF-niveauet i deltagernes blod steg i takt med, at de cyklede.

Denne sammenhæng sætter også fokus på BDNF’s rolle i forbindelse med flere sygdomstilstande, herunder langvarig depression, siger Bente Klarlund Pedersen:

»Har man en langvarig depression, vil man typisk skrue kraftigt ned for sit fysiske udfoldelsesniveau – og det har, også i forhold til produktionen af BDNF, uden tvivl en pris. Der er lavet undersøgelser, der viser, at mennesker med langvarige depressioner i de allerfleste tilfælde producerer væsentlig mindre BDNF end ikkedeprimerede. Når man samtidig ved, at langvarig depression øger risikoen for udvikling af demens, kunne man forestille sig, at demens måske har en vis sammenhæng med lavt BDNF-niveau. Det er ikke bevist, men det er en hypotese, jeg godt kunne tænke mig at undersøge nærmere«.

Stof kan påvirke demens og diabetes
I forhold til diabetes 2, der typisk skyldes overvægt og for lidt motion, kan BDNF også være interessant, mener hun. Her ser man nemlig samme mønster som ved depression – en markant reduceret BDNF-produktion.

Samtidig har mennesker, der lider af diabetes 2, øget risiko for at udvikle såvel depression som demens.

De tyske forskere, der nu ved hjælp af hjerneskanninger har bevist, at hippocampus vokser, når man laver motion, arbejdede med to grupper patienter. I den ene var deltagerne skizofrene – i den anden var de raske.

Efter tre måneder med øvelser havde de skizofrene i gennemsnit øget deres hippocampusvolumen med 12 procent, mens de raske deltagere gennemsnitlig kunne notere en vækst på 16 procent, viser undersøgelsen, der er udført ved Universität des Saarlandes.

Lykkestoffer udløses også
BDNF er ikke den eneste biokemiske substans, der stimuleres ved løb og andre former for motion. Fysisk aktivitet øger også produktionen af en lang række forbindelser, som fremmer lykkefølelse – stoffer som beta-endorfiner, serotonin og noradrenalin.

Hertil kommer, at fysisk aktivitet får musklerne til at udskille en række hormonlignende stoffer – myokiner – der er særdeles vigtige, når det gælder om at sikre det fysiske velbefindende og forebygge sygdom, fortæller Bente Klarlund Pedersen:

»Myokiner øger insulinfølsomheden og modvirker dermed tendensen til diabetes 2. Men disse stoffer, der kun bliver dannet i vores muskler, når vi er fysisk aktive, har også en forebyggende effekt i forhold til udvikling af blandt andet hjertesygdomme, demens, depression og tarm- og brystcancer«.

Men kan man træne så meget, at hippocampus ligefrem bliver for stor?

»Nej, svarer motionsprofessoren: »Også her er der naturlige grænser for vækst«.