Annonce

Vigilds Blog

Biler & MC 5. sep. 2010 KL. 06.00

Sikker Swift har orden i økonomien

Lavere benzinforbrug og større sikkerhed gør den nye Suzuki Swift bedre

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Alt er nyt i den nye Suzuki Swift, men alt er ved det gamle.

Bilen har fået ny motor, ny undervogn, en del ændringer i kabinen og forbedret sikkerhed, men på vejen opfører den sig stort set som hidtil.

Der er heller ikke pillet meget ved bilens udseende, og det kan derfor kræve mere end bare et enkelt blik at skelne den gamle Swift fra den nye. Når man ser de to sammen, er det dog tydeligt, at der er sket noget. Om ikke andet er den nye blevet større. Der er nemlig lagt 9 centimeter til i længden.

LÆS ARTIKELFå hjælp til en lavere værkstedsregning

I kabinen er ændringerne tydelige. Der er nye instrumenter og en ny midterkonsol, hvor de musikglade nu kan muntre sig med et usb-stik til radioen og dermed lade iPod’en spille under kørslen. Hele instrumentpanelet er forarbejdet en tand finere end før, og nu er der to handskerum: et på den normale plads og et i toppen af instrumentpanelet.

Redesignet  er gået mere grundigt til værks i kabinen. Knoppen på gearstangen minder om forgængerens – ellers er alt nyt. Modellen her har alt tænkeligt udstyr.Vi tager plads i den nye Suzuki Swift, der er stillet frem til prøvekørsel i omegnen af München. Her skal det måske indskydes, at undertegnede er ejer af den nuværende model, og det kan hurtigt konstateres, at der er bedre plads til langbenede bag rattet i den nye model. Forsædet kan nemlig skydes to-tre hakker længere tilbage end før, og det gavner på kørestillingen.

Men øv: Rattet kan kun justeres i højden, ikke i længden. Det er kun muligt i den dyre GLX-udgave, som ikke foreløbig kommer til Danmark.

Underlegen på Autobahn
Testruten fører hurtigt ud på motorvej uden fartbegrænsning. Og her lærer man inden længe, hvor den nye Swift ofte skal placere sig i hierarkiet: i indersporet sammen med lastbilerne. Motoren på 1,2 liter og 94 hk er ganske vist helt ny, og den skal ikke slæbe på så meget som før, da Swift er blevet 20 kg lettere, men alligevel er det så som så med kraftoverskuddet i den hektiske trafik på tysk Autobahn.

LÆS ARTIKELCrashtest: Nye biler har problemer med pæletesten

Det går nemlig lidt sløvt, hvis man f.eks. er fanget bag en lastvogn med 95 km/t. og derefter hurtigst muligt vil op på 110 eller 130 km/t. Det er næsten lige meget, om man bliver i 5. gear eller går ned i 3. – der sker ikke alverden. Til gengæld er benzinøkonomien forbedret, så det officielle forbrugstal nu siger 20 km/l – mod 17,2 km/l i den nuværende model. Dermed kommer den årlige ejerafgift ned på 520 kroner. Så billig i årlig afgift er ingen af de direkte konkurrenter.

LÆS ARTIKELBilsælgere taler ned til kvinder

I første omgang kommer den nye Suzuki kun med denne motor. I løbet af næste år er en diesel på 1,3 liter klar. Samme motor fås allerede til den nuværende model, men det tager åbenbart lidt tid at gøre den klar til den nye.

Lidt mere præcist styretøj
På landevej og i byen føler den nye Swift sig noget bedre tilpas, og det vil den formentlig også gøre på dansk motorvej, hvor man ikke bliver presset af hurtige biler med 180-200 km/t. i ydersporet. Styretøjet synes at have fået forbedret følsomhed omkring midterstillingen, men allerede den nuværende Swift har ry for at være en af de mest velkørende biler i sin klasse – derfor er forbedringerne af køreegenskaberne kun minimale.

Bagagerummet  er udvidet, dog kun med 10 liter, så nytteværdien er stort set uændret.Det samme må siges om affjedringskomfort og støjniveau. Lyden fra motoren er passende afdæmpet, når den ikke presses for hårdt, og affjedringen synes at være i stand til at fange de fleste huller i asfalten uden at sende dem for hårdt videre til passagererne.

LÆS ARTIKELSuzuki Swift med hemmeligt facelift

Sikkerheden har fået et pænt ryk i den rigtige retning. For kort tid siden fik den nye Suzuki Swift de maksimale fem stjerner i crashtest hos Euro NCAP – forgængeren fra 2005 fik fire. Det skyldes bl.a. mere udbredt brug af højstyrkestål samt en airbag nr. syv – den sidder ud for førerens knæ.

Prisen på den nye Suzuki Swift er ikke meddelt endnu. Den danske importør nøjes med at antyde, at den nye model nok bliver lidt dyrere end den nuværende – se vores prisgæt i faktaboksen herover. Dansk premiere bliver 9. oktober.

Politiken var inviteret til München af Suzuki.

Modtag aktuelle guides og nyheder om penge, sundhed og meget mere med tjek.dks nyhedsbrev

Den nye Suzuki Swift

Den nye model fås både som tre- og femdørs, men foreløbig kun med én motor: benzin på 1,2 liter og 94 hk. Det officielle forbrugstal er 20 km per liter, topfarten er 165 km/t., og accelerationen fra 0-100 km/t. sker på 12,3 sekunder.

En dieselmodel kan ventes næste år. Det er samme motor som nu, og den stammer oprindelig fra Fiat. Den er på 1,3 liter/75 hk, og data er således: Forbrugstal: 23,8 km/l. Topfart: 165 km/t. og 0-100 km/t. på 12,7 sek.

Stop-start-system, der selv slukker for motoren, når bilen holder stille ved f.eks. rødt lys, bliver ikke standard. Det kan nemlig kun leveres i en pakke sammen med aircondition. Det er der ingen teknisk logik i, men det kan tænkes, at Suzuki kun råder over et begrænset antal af den slags anlæg i starten. Stop-start-systemet giver kun en minimal forbedring af forbrugstallet: fra 20 til 20,4 km/l.

Suzuki er netop indgået i en slags alliance med VW, men der er ingen VW-dele i den nye Suzuki Swift. Den var stort set færdigudviklet, da aftalen kom på plads. Men man kan forvente at se VW-motorer i kommende udgaver af Suzuki Swift. Der vil dog gå mindst tre-fire år, inden det sker, vurderer den danske Suzuki-importør.

Prisen på den nye Swift er ikke meddelt endnu. Billigste tredørsversion koster nu 134.000 kroner (inkl. leveringsomkostninger). Vi gætter på minimal stigning her, da Suzuki sikkert gerne vil kunne lokke med en gunstig indgangspris. Mest solgte version vil nok blive en femdørs GL-A-model, som i dag koster 151.000 kroner. Her kan der muligvis ryge 4.000-5.000 kroner oveni.

Annonce

PRIVATØKONOMI – Fokus på din økonomi

Læs Politiken hver MANDAG BESTIL I DAG

- Få det bedste fra politiken.dk/tjek på mail

Annoncer
Sundhed & Motion
13. feb. KL. 13.32
Løb. Nogle løber for det sociale samvær, andre for sundhedens skyld og andre for nydelsens skyld. - Foto: Finn Frandsen

Ny undersøgelse: Her er de fem løbertyper

Danske motionsløbere kortlagt i stor undersøgelse.

Biler & MC
13. feb. KL. 14.58
rekord. Prisen på benzin har aldrig været så høj før. Og i morgen kommer den til at tangere 13 kroner per liter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

I morgen stiger benzinprisen til 13 kroner

For første gang tangerer benzinprisen den psykologiske grænse på 13 kroner.

Mad
13. feb. KL. 11.36
Foto: RUNE PEDERSEN

De fleste tror at kerner er lig med fuldkorn

Danskerne tror, at rugbrød skal have hele kerner for at tælle som fuldkorn.

Annoncer
Annoncer

Seneste tv på tjek

02:34

10. feb. KL. 07.49 TV Her er årets bedste computerspil

Vi tjekker