Annonce
Biler & MC 18. jul. 2010 KL. 10.00

'Skæve’ brugte biler er et godt køb

Mærkevarer, som alle vil have, koster dyrt. Men der kan være gode alternativer.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Drop det, alle de andre vil have.

Gå efter noget lidt mærkeligt, som måske ikke giver den store prestige, men som alligevel kan fungere udmærket. Vi snakker brugte biler.

To af brugtbilsverdenens mest eftertragtede mærkevarer er VW og Toyota. Dem vil alle have, og det kan være med til at drive priserne på 10-12 år gamle biler op på et niveau, hvor de ikke hører hjemme.

Det læser vi i nyeste udgave af årbogen Brugtbil Guiden 2010, der er en sand guldgrube af tip til hende eller ham, der skal ud at købe brugt bil uden at have så meget forstand på sagen.

LÆS ARTIKELFiat 500 bliver den mest økonomiske benzinbil

Hvis man har et pænt sekscifret beløb til rådighed, kan man overveje biler, der er lidt dyre i drift, men hvor købsprisen så er banket tilsvarende ned.

Det gælder f.eks. Chrysler 300 C, en stor og bombastisk limousine, der dog ikke behøver at være den benzinsluger, den ellers kunne ligne. Med en 2,7-liters V6-motor kan man sikkert køre 10-11 km/l, og denne bil i en 2005-udgave kan fås fra omkring 280.000 kroner.

LÆS ARTIKELHvad er billigst? At købe eller lease din nye bil?

Der vil sikkert være tale om et parallelimporteret eksemplar, og langvarig usikkerhed om Chryslers fremtid har også været med til at sænke priserne. Godt for dem, der vil købe én, men skidt for dem, der vil sælge én. I øvrigt er Chrysler nu forankret hos Fiat, så forhandlere og værksteder skulle være på sikker grund.

LÆS ARTIKELPeugeot mixer privatbil med ministerbil

Et andet godt køb for de lidt modige er den forrige generation af Opel Vectra med 2,8-liters V6-motor. Den betegnes som nærmest usælgelig. Det er selvfølgelig på grund af bilens benzintørst, der gør den for dyr i drift til, at den er velegnet som pendlerbil. Kører man kun 8.000-10.000 km om året, vil den ekstra benzinregning ikke betyde så meget – i stedet kan man glæde sig over et luksuspræget køretøj til fornuftig pris, ca. 220.000 kroner for en 2007-model.

De ældre årgange
Er der kun f.eks. 50.000 kroner til rådighed, handler det om at se sig grundigt for inden køb. For sådanne biler vil være 10-15 år gamle, og der kan være alverdens ting i vejen, men finder man et eksemplar uden rust og med en sund motor, kan man have sikret sig billig transport i et par år – dog måske kun indtil næste syn.

I denne pris- og aldersklasse er biler som VW Polo, VW Golf og Toyota Corolla ofte overvurderede og derfor for dyre. Brugtbil Guiden anbefaler, at man i stedet for en VW Golf kigger på en VW Vento (i klassisk sedanform) eller en Nissan Almera i stedet for en Toyota Corolla.

LÆS ARTIKELBilferien kan ende i nødsporet

Gamle biler kan også være i så ringe stand, at de er nærmest usælgelige. Brugtbil Guiden fortæller om en Toyota Camry fra 1998, som den hidtidige ejer måtte opgive at få afsat. Han overlod derfor opgaven til Brugtbil Guiden, som straks kunne konstatere, at bilens indre stank, som om der havde ligget en død gris på bagsædet sommeren over.

Det var måske derfor, at den Toyotaforhandler, der i sin tid havde solgt bilen som ny for 267.000 kroner, kun ville give 25.000 kroner for den.

Camryen blev derefter sendt til et professionelt bilplejefirma, der trak samtlige heksekunster op af skuffen med plejemidler. Det kostede 4.250 kroner, men hvis der ikke havde været den infame lugt i bilen, kunne det være klaret for 2.520 kroner.

Så blev bilen sat til salg på Bilbasen for 65.000 kroner. Den var solgt efter 18 timer. Og køberen ville endda have givet 20.000 kroner ekstra, hvis det havde været nødvendigt.

Brugtbil Guiden 2010. Af Steen Bachmann. Forlaget Benjamin, 180 sider, 148 kroner.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Vi tjekker