Annonce
Annonce
Annonce
Biler 13. okt. 2010 KL. 14.49

Her er Årets Bil i Danmark

Helt ny familiebil scorer hæderspris allerede inden den er på markedet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Den helt nye Ford C-Max kan smykke sig med titlen Årets Bil i Danmark 2011 allerede, inden den er kommet frem hos forhandlerne.

Bilen vandt onsdag eftermiddag en sikker sejr i Årets bil-kåringen, der arrangeres af Motorjournalisternes Klub Danmark. Som nummer to i kåringen kom Alfa Romeo Guilietta.

I alt 22 af årets nye biler stillede op til kåringen.

Pris fra 270.000 kr.
Ford C-Max er klar til salg i slutningen af november, og lige som sin forgænger af samme navn er det en praktisk familiebil med sæder, der kan arrangeres lidt efter behov. Bilen fås fra ca. 270.000 kroner.

Efter nytår kommer en endnu mere praktisk version, nemlig Grand C-Max, der har skydedøre i siden og to ekstra sæder, altså syv i alt.

Vinder.  Ford C-Max er Årets bil i Danmark. Til højre Fords PR-manager Lene Dahlquist sammen med Søren W. Rasmussen, formand for Motorjournalisternes Klub Danmark. Foto: Allan Graubæk Blandt de 22 deltagende biler blev i alt fem indstillet til den endelige afstemning, og det var ud over de nævnte Ford C-Max og Alfa Romeo Giulietta var det Audi A1 og Volvo S60 (disse to kom på en delt tredjeplads) samt Volvo S60 på femtepladsen.

Tjek-læsernes favorit blev vraget
Kåringen blev foretaget af 25 medlemmer af Motorjournalisternes Klub Danmark.

Tjeks læsere har også de seneste dage haft mulighed for at foretage deres afstemning på Tjek.dk. Her kom Alfa Romeo Giulietta ind på en suveræn førsteplads.

På de to følgende pladser i læserafstemningen kom Audi A1 og Volvo S60. I alt 2.600 Tjek-læsere deltog i afstemningen.