Annonce
Annonce
Annonce
Biler 22. aug. 2011 KL. 12.58

VW klar til krigen om mikrobilerne

Til marts næste år kommer den nye VW Up til Danmark. Pris: formentlig omkring 100.000 kroner.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Hver femte danske bilkøber går efter en ny til omkring 100.000 kroner, og hidtil har de ikke kunne finde en ny VW til den pris.

Det kan de formentlig næste forår, når VW er klart til at sende den nye Up på markedet i Danmark. Prisen på bilen er ganske vist ikke meddelt endnu, og den danske importør taler kun i tåger, når det gælder prisen:

»Volkswagen lover på forhånd, at up! vil være udstyret over det niveau, man normalt finder i denne bilklasse«, skriver importøren i en pressemeddelelse. Hvis de vil være mere i den meget hårde konkurrence blandt de forskellige blmærker i denne klasse, vil VW være nødt til at sælge bilen til under 100.000 kroner, i hvert fald for en basisversion.

LÆS ARTIKELBilkøbere kan ikke få fingrene i skamrost minibil

Bemærk i øvrigt VW's egen, lidt særegne måde at stave navnet på – VW insisterer på, at der hører et udråbstegn med i bilens modelnavn.

Har været længe undervejs
Det har taget VW lang tid at få gjort Up-modellen køreklar. Den blev første gang vist som konceptbil på den internationale biludstilling i Frankfurt for snart fire år siden.

Udseendet har ikke ændret sig meget i mellemtiden, men det har bilens opbygning. Den blev nemlig i første gang vist med hækmotor og træk på baghjulene – præcis som den klassiske VW-boble.

Den tankegang har VW dog opgivet, så nu har bilen motoren foran, hvor den trækker på forhjulene.

LÆS ARTIKELFranske og koreanske biler har flest fejl i synshallerne

VW Up måler 3,54 meter og er dermed lidt større end de mindste biler i mikro-klassen, som også tæller Suzuki Alto, Kia Picanto, Peugeot 107, Citroën C1, Toyota Aygo, Hyundai i10 m.fl.

VW giver kortere garanti
De fleste af konkurrenterne kommer fra Japan eller Sydkorea, og bilmærker i disse lande giver tre, fem eller syv års garanti. VW har hidtil kun givet to års garanti, og det vil formentlig også blive tilfældet med den nye Up.

LÆS ARTIKELSalg af både brugte og nye biler boomer

Motorvalget er til at overse: Der findes nemlig kun én trecylindret benzinmotor på 1,0 liter, men den kan fås med enten 60 eller 75 hk. Benzinøkonomien siger ca. 23 km/l.

Dieselmotor bliver aldrig en mulighed, men i 2013 skulle en el-version være klar.