Annonce
Biler & MC 10. jan. 2012 KL. 08.22

Dagbog fra Detroit: Bilshow med bulder og brag

Journalister har en fordel, når det gælder biludstillinger: De ser bilerne før alle andre. Følg med Tjek rundt på pressedagen på Detroit Auto Show.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Bilbranchen har det tilsyneladende godt igen efter at have været tvunget i knæ under finanskrisen i 2008 og 2009.

I hvert fald er stemningen høj på den store internationale biludstilling i bilbyen Detroit i USA. Her er der ingen mangel på spændende nye biler – selv om mange af dem dog er for eksotiske til at blive bestsellere i Danmark. Hvis de da overhovedet kommer hertil.

Bilmærkerne holder en stribe af pressemøder og præsentationer, og hvis man vil høre guldkornene fra bilskabernes egen mund gælder det om at møde op til tiden.

Tjek har været på besøg på udstilingen. Følg med herunder og læs, hvordan det foregår, når pressen er på arbejde på en biludstilling.

Showet åbner for publikum på lørdag. Se mere her .

Klokken 8.00: Ford

På plads i Joe Louis Arena, en del af udstillingscentret i Detroit Downtown. Her spilles ishockey torsdag aften. I alt er der tilmeldt 5.000 journalister til udstillingen. De fleste er mødt op fra morgenstunden.

Showet starter med en film, der vises på storskærme hele arenaen rundt, og som fortæller om alt det gode, Ford gør – i første omgang hører vi overhovedet intet om nye biler. I stedet om hjælp til de oversvømmelsesramte i Thailand og støtte til handicappede og krigsveteraner.

Så kommer bestyrelsesformand Bill Ford ind. Scenevant, velformuleret og vant til at tale til store forsamlinger:

»Jeg elsker den film. Den fanger alt, hvad Ford står for«. Der går heller ikke længe, før han taler om sin berømte forfader. Henry Ford (det gør han altid her på Detroit-messen), og Ford den Yngre fremhæver, at Henry Ford troede på, at øget mobilitet var en genvej til øget frihed. Det tror den nuværende Ford-boss også.

Og så omsider efter ca 20 minutter ser vi den egentlige hovedperson, den bil, der skal blive den næste generation Ford Mondeo. Den kommer først til Europa i 2013, men står her som Ford Fusion, som er dens amerikanske navn. Vi må se nærmere på bilen senere, næste pressemøde kalder.

Klokken 8.45: Dodge

Nyskabelse.  Dodge Dart er et resultat af alliancen med Fiat. Dette bilmærke, som hører til i Chrysler-gruppen, bor midt i udstillingshallen på en stor, flot stand, hvor der hverken er sparet på fine materialer eller opfindsomme former.

»Der har aldrig været en mere spændende tid for Dodge«, siger en af mærkets chefer til flokken af journalister. Det mærker man bare ikke rigtig på ham. Det der med at ’tale salen op’ ligger ikke til ham. Men så bliver han skarp:

»Når denne bil kommer på markedet, vil den smadre forbrugernes opfattelse af, hvad en kompaktbil kan. Her er den nye Dodge Dart«, og så ruller den ind til ledsaget af det højeste guitarrock, der længe er hørt i Detroit.

Det er en bil, der er født af alliancen mellem Fiat og Chrysler. Fiat – eller rettere Alfa Romeo – har leveret det meste af teknikken, mens Dodge og Chrysler står for designet.

Dodge Dart ser da også nydelig ud, men den kommer ikke til Europa, men den vil formentlig blive en populær udlejningsbil, så på den måde vil mange turister stifte bekendtskab med den. Men vi må videre…

Klokken 9.20: Chevrolet

Hov, vi er vist havnet i en forelæsning om sociale medier. I hvert fald hører vi om den store gruppe af unge mellem 11-30 år, der måske er forelskede i deres kæreste, i deres smartphone og laptop og i deres Facebook-konto, men ikke nødvendigvis i den bil, de har eller skal have. De vil også hellere en tur på Facebook end køre en tur i en bil.

Men det er altså en gruppe på 31 millioner unge i USA med stor købekraft, og nu vil Chevrolet gerne have, at de skal være forelskede i deres bil. Og bilen til dette amorøse forhold er klar: Den nye Chevrolet Sonic (i Danmark sælges den som Aveo). En særlig RS-udgave skal få hjerterne til at banke ekstra hårdt: Den har en turbomotor med 138 hk, 17 tommers alufælge og en avanceret radio, som man kan streame musik ind i fra en smartphone

Skulle Chevrolet i Danmark få lyst til at sælge RS-udgaven af Aveo ville den nok koste 250.000 kroner. Det ville næppe friste mange danske unge.

Klokken 9.55: Mercedes

luftig.  Mercedes SL er skabt til kørsel med åbent tag. Topchef Dieter Zetsche har tidligere på Detroit-showet vist, at han har en god portion humor, men den har han ikke pakket med i bagagen denne gang. Knastørt taler han om en salgsfremgang på 7,7 procent i forhold til sidste år og hvorfor Mercedes er et så enestående bilmærke …

Forsamlingen ser ud til at kede sig, men lives op en overfrisk amerikansk chef for Smart, som også ejes af Mercedes. Han skal vise, at han taler tysk: »Danke schiiiin«, kvitterer han for bifaldet.

Så følger mere kedelig teknisk snak fra Mercedes, inden pressemødets hovedperson omsider ruller ind på scenen: Den nye SL roadster, en lækker åben bil, der er ledsaget af den originale 300 SL fra 1950’erne. Begge biler kører for egen kraft ind på scenen, og den gamle SL efterlader en svag duft af uforbrændt benzin.

Klokken 11.05: VW

VW har en fast tradition ved de store biludstilinger: At en VW-topchef på podiet takker en hel perlerække af andre VW-topchefer for deres fremmøde.

Derefter en længere redegørelse for VW’s strategiske position på de globale markeder, en gang meget moderne dans til musik, der er en hybrid af klassisk og rock (også en VW-klassiker), inden der omsider kan rulles et par produktnyheder frem: En VW Jetta med hybridmotor (benzin og el), som næppe skal sælges i Europa, da en diesel vil være mere økonomisk.

Desuden en lav coupeversion af den nye Beetle – E-Bugster. ’E’ siger elbil, ’Bug’ er det amerikanske kælenavn for den klassiske Boble og –ster er snuppet fra ’Speedster’. Navnet Bugster vil dog nok udløse protester fra Porsche, som har en Boxster i programmet. De to navne lyder næsten ens.

Klokken 11.40: BMW

Præsentation af den nye 3-serie, som er vigtigste model i USA. Tjek må dog forlade pressemødet – på jagt efter frokost. Det lykkes i pressecentret.

Klokken 12.15: Bentley

Tjek havde endnu fået tygget af munden, så vi kunne ikke overvære Bentleys lovprisning af en ny V8-motor, som udmærker sig ved at bruge benzin i knap så katastrofalt omgang som mærkets 12-cylindrede motorer.

Klokken 12.50: Audi

Fuld knald på fra starten med en halsbrækkende film, der viser den nye Audi S4 for fuld skrald ned ad en snedækket bjergvej. Så falder tempoet med en redegørelse for salget i USA, og da endnu en topchef tager over, svigter mikrofonen, så kun halvdelen af forsamlingen kan lytte med. Lidt pinligt for et firma med sloganet »Vorsprung durch Technik«.

Klokken 13.25: Lexus

Pressemøde i et sidelokale til udstillingshallen. Som opvarmning spilles trancemusik og blå prikker svæver rundt på en gigantisk storskærm. Lige til at slumre hen over ..

Men så brydes stilheden med et brag. Et rødt missil ruller ind på scenen. Lexus LF-LC, en hyperavanceret coupe med hybridmotor og detaljer som baglygter, der er inspireret af en jetmotors efterbrænder. Og i kabinen en skærm på størrelse med en iPad, der kontrollerer ventilation, navigation etc.

Klokken 14: Mini

Succes.  Mini-familien kender kun fremgang. Her den nye Roadster. En Mini kan næsten kun sprede glæde, og det gælder åbenbart også folkene bag. En Mini-chef påpeger, at mærket på kun 10 år er blevet en global succes:

»Jeg troede på Mini fra dag 1,og det er der heldigvis også to millioner andre, der gør. Så mange Mini’er har vi nemlig solgt indtil nu«.

Nyheden i Detroit er en topersoners Roadster – en perfekt sag til det forår, der formentlig ikke er så langt væk.

Klokken 15.10: Hyundai

Højlydt musik med bl.a. et 2012-mix af David Bowies ’Let’s Dance’ kalder til pressemøde hos Hyundai. Og her kan chefen dårligt holde fødderne på jorden – den nye Elantra (i Danmark den nye Hyundai i30) blev få timer forinden kåret til Årets til i USA, og i øvrigt har Hyundai stor fremgang på alle fronter i USA. Derfor er chefen i rigtig godt humør.

Klokken 16.20: Volvo

Hvor deltagertallet ved dagens første pressemøde hos Ford skulle tælles i tusinder, er vi nede i hundreder af journalister hos Volvo. Her er der ingen voldsomme fagter eller vilde videoer, og nyhedsmængden er da også behersket. Nemlig Volvo XC60 som opladningshybrid, altså stort set samme teknik som f.eks. Opel Ampera.

Og dermed tak for i dag og farvel til Cobo Hall.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Vi tjekker