Annonce
Annonce
Annonce
Biler 13. aug. 2012 KL. 14.07

Benzinbilen slår dieselbilen knockout

De fleste nybilskunder vælger en benzinbil, men enkelte mærker sælger næsten udelukkende diesel.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Hvad er bedst,
benzin eller diesel

Diesel er godt, hvis:

  • Du kører langt, for en dieselmotor kører typisk længere på literen end benzinmotor.
  • Du har brug for at trække en trailer eller campingvogn, for der er godt med muskler i en dieselmotor.
  • Hvis du tænker meget på gensalgsværdien, for brugte dieselbiler er meget efterspurgte.

Benzin er godt, hvis:

  • Du er æstetisk anlagt, for en benzinmotor lyder som regel bedre end en diesel
  • Du udelukkende kører kortere ture, som kan være skidt for en dieselmotor.
  • Du er kuldskær, for en dieselmotor kan være længe om at give varme i kabinen om vinteren.

Benzin slår diesel, når det gælder salget af nye biler i Danmark.

Sommermånederne har været gode for bilsælgerne herhjemme, for salgstallene har sat nye rekorder, og både i juni og juli rullede der flest benzinbiler ud fra forretningerne.

Således blev i juli til 9.226 nye benzinbiler og 7.441 nye dieselbiler.

Nogle mærker er meget stærke på diesel: Peugeot, Citroën, Renault, Ford og BMW.

Andre mærker sælges næsten udelukkende benzinbiler: Suzuki, Toyota og Fiat.

Luksus og diesel går ikke i spænd
Der er også bilmærker, der ikke vil røre en dieselmotor med en ildtang. De findes udelukkende i luksusklassen, og det er bl.a. Ferrari, Aston Martin og Rolls-Royce. Her kører alle modeller på benzin.

LÆS OGSÅSådan kan du selv reparere småridser i bilens lak

Fordelingen blandt de typiske benzin- og dieselmærker er god at kende, hvis man er på jagt efter en nyere, brugt bil fra et af de mærker for fordelingen har ikke flyttet sig afgørende det seneste par år.

Derfor kan man godt indstille sig på, at det vil være noget nær umuligt at finde en en populær firmabil som Peugeot 508 med benzinmotor – omkring 95 pct. er nemlig solgt med dieselmotor.

Det er næsten omvendt, når det gælder Toyota Avensis, og den bryder derfor ud af rammen, når det gælder bilerne i prisklassen omkring 300.000 kroner, som normalt kører på diesel.

LÆS OGSÅJaguar vil op i sportsvognenes superliga

Men Toyota Avensis sælges især med benzinmotor. Toyota har tidligere oplyst til Tjek, at netop denne model især sælges til privatkunder, der ofte kører småture, og derfor passer benzin bedst til det kørselsmønster.

Diesel kan give liv til fiasko
Omvendt kan en ny dieseludgave sparke liv i en model, der ellers er ved at forsvinde ud af salgsstatistikken. Det gælder Renault Twingo:

»Vi må erkende, at vi har tabt Twingo med benzinmotor, men der har været godt salg i den efter at vi har kunne præsentere den med dieselmotor«, siger Søren Hyltoft, pressechef hos Renault.

Renault Twingo med dieselmotor fås fra 114.000 kroner. Den kører op til 29,4 km/l, og hvis man kan affinde sig med, at bilen er lille og ret primitiv kan den være et udmærket køretøj for pendlere. I den mindste bilklasse er Renault Twingo også noget nær alene om at tilbyde en dieselmotor – Ford Ka og Fiat Panda Classic er de to andre alternativer.

De storsælgende mikrobiler som VW Up, Skoda Citigo, Seat Mii, Toyota Aygo, Peugeot 107, Citroën C1 og Chevrolet Spark sælges udelukkende med benzinmotor.

LÆS OGSÅVar det noget med en gammel Rolls-Royce for 1.000 kroner?

Biler med lidt præg af firehjulstrækker sælges næsten udelukkende med dieselmotor. De er også ofte ret tunge, så den ekstra trækkraft fra en dieselmotor passer fint.

Et klart eksempel er Audi Q5 – 27 diesel og 0 benzin solgt i juli. Eller tag BMW X1 (27/0) eller Volvo XC 70 (35/1).

Salgstallene stammer fra De Danske Bilimportører.