Annonce
Annonce
Annonce
Biler 3. okt. 2012 KL. 11.24

Opel skærper priskrig på mellemklassebiler

Prisen er i gennemsnit faldet 30.000 kroner på ny udgave af Opel Astra.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Konkurrenterne

Den nye Opel Astra hører til i en klasse, hvor prisen bruges som lokkemiddel. Her er startpriserne på nogle af de mest oplagte konkurrenter:

Toyota Aurs: 178.000 kr.
Citroën C4: 184.000 kr.
Renault Megane: 186.000 kr.
Hyundai i30: 189.000 kr.
Kia Ceed: 194.000 kr.
Peugeot 308: 216.000 kr.
Ford Focus: 214.000 kr.
VW Golf VII: 229.000 kr.

I gennemsnit er der skåret 30.000 kroner af prisen på den nye version af Opel Astra, der netop nu er klar hos forhandlerne.

Ud over den lavere pris får køberne en bil, der på mange måder er bedre end forgængeren. Billigste Opel Astra koster nu 213.000 kroner.

Udseendet på bilen er dog stort set uforandret, men der er dog pillet lidt ved designet ude og inde, så Astra nu minder endnu mere om den større Insignia. Den største nyhed er dog en helt ny variant: en firedørs sedan, en biltype, der ikke er mange af i prisklassen omkring 200.000 kroner – nogle af de andre muligheder er Chevrolet Cruze og VW Jetta.

Dieselmodel falder 36.000 kr.
Den mest solgte version af Opel Astra i Danmark har en 1,4 liters benzinturbomotor med 140 hk. Den falder fra 282.000 kroner til 252.000 kroner i en femdørs udgave. Den nye firedørs sedan koster 3.725 kroner. Med en 1,7 liters dieselmotor med 110 hk koster Astra nu 262.000 kroner – det er et prisfald på 36.700 kroner.

LÆS OGSÅMiljøbil nægtet nyt miljømærke

Opel er ikke alene om at skære i priserne på de biler, der starter omkring 200.000 kroner. For nogle uger siden skar Renault en ordentlig luns af prisen på Megane, der blev nedsat med op til 47.000 kroner. Men det er en model, der har været på markedet i et par år, mens den faceliftede Opel Astra som nævnt er helt ny.

LÆS OGSÅBiltest: Stor minibil blæser til kamp om kunderne

Umiddelbart kunne det også ligne et prisfald, når den nye VW Golf kommer til Danmark i midten af november, hvor den vil koste 229.000 kroner. Den har nemlig på det seneste været solgt til omkring 270.000 kroner, men det var i nogle specielt veludstyrede kampagnemodeller.

Den regulære pris på den nu snart forhenværende VW Golf-generation svarer omtrent til prisen på den nye, som dog er blevet pænt opgraderet på sikkerhedsfronten – bl.a. med samme automatiske nødbremse som i denne lille VW Up. I bytrafik op til 30 km/t bremser bilen automatisk, hvis føreren overser f.eks. en holdende bil foran.