Annonce
Annonce
Annonce
Biler 24. okt. 2012 KL. 14.17

'Årets bil' er Danmarks mest populære

Tre biler er i fællesskab kåret til Årets Bil i Danmark 2013.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Årets bil fra de seneste 10 år:

2012: Opel Ampera

2011: Ford C-Max

2010: VW Polo

2009: Honda Jazz

2008: Mazda 2

2007: Opel Corsa

2006: Seat Leon

2005: Mitsubishi Colt

2004: Mazda 3

2003: Citroën C3

Tre biler, der dybest set er identiske, kan nu kalde sig Årets Bil i Danmark 2013.

Det er VW Up, Skoda Citigo og Seat Mii, der i fællesskab snuppede titlen, da Motorjournalisternes Klub Danmark foretog kåringen her i eftermiddag.

VW Up er for tiden Danmarks mest solgte bil, og de to andre følger også godt med i salgstallene.

Elbil kunne ikke gøre sig gældende
På de følgende pladser kom Volvo V40, Kia Ceed, BMW 3-serie og Renault Clio.

I alt 22 biler deltog i afstemningen, og vinderen blev fundet i det indsnævrede finalefelt, der bestod af følgende: Seat Mii/Skoda Citigo/VW Up (disse tre biler blev betragtet som én kandidat), Renault Clio, BMW 3-serie, Kia Ceed og Volvo V40.

LÆS OGSÅAfstemning: Skal 'Årets bil' være Mercedes eller Kia?

Afstemningen blev foretaget af 20 medlemmer af Motorjournalisternes Klub Danmark, der har stået for denne kåring siden 1969, hvor Ford Capri vandt.

I år strakte feltet af deltagende biler sig fra de billigste til omkring 100.000 kroner til mere luksusprægede biler som BMW 3-serie, Citroën DS5 og Mercedes B-klasse. Biler, som let kommer til at koste omkring 500.000 kroner.

Fra den dyre ende af feltet var det kun BMW 3-serie, der kom med i den endelige afstemning mellem fem biler:

Journalisterne, der deltog i afstemningen, havde heller ikke meget til overs for en bilklasse, der ellers hører til blandt de mest succesfulde rundt omkring i Europa:

LÆS OGSÅNy VW Golf gider ikke deltage i Årets bil-dyst

Nemlig de såkaldte crossovers, højbenede biler, der minder lidt om firehjulstrækkere. Her deltog bl.a. Honda CR-V, Mazda CX-5 og Opel Mokka, men ingen af dem kom i nærheden af finalefeltet.

Det samme gælder elbilerne, som var repræsenteret af en enkelt bil: Renault Fluence Z.E., men den kunne heller ikke gøre sig gældende over for de benzin- og dieseldrevne biler.