Annonce
Biler & MC 28. aug. 2008 KL. 20.45

Bilkøbere interesserede i gode sæder og anhængertræk

Bilkøbere er mere interesserede i gode sæder eller en kraftig motor end i en fornuftig benzinøkonomi, viser interviewundersøgelse med købere.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

»Det er noget folk kigger på, men det er ikke vigtigere end meget andet«.

Sådan beskriver Søren Jacobsen bilkøbernes holdninger til benzinøkonomien i de vogne, de netop har anskaffet. Sidste sommer var han som specialestuderende på Roskilde Universitet med til at interviewe bilkøbere for at finde ud af, hvad de finder afgørende for valget af køretøjet.

Resultaterne fremgår af hans speciale, der belyser de prioriteringer, bilkøberne foretager i forbindelse med bilkøb.

Bilvalg på trods af benzinpriser
Det viser sig, at brændstofpriser og bilernes miljøvenlighed - eller mangel på samme - ikke indtager nogen særligt høj position blandt de faktorer, der får forbrugerne til at vælge bil. Komfort, design og motorstørrelse er mindst lige så vigtige for køberne.

De RUC-studerendes undersøgelse viser, at benzinøkonomien ikke spiller nogen større rolle, og at bilkøberne accepterer benzinpriserne som et nødvendigt onde for at få de fordele, bilen giver.

»Det virker, som om der er en accept af, at sådan forholder det sig bare. Og ejerafgiften er blot noget, man må betale«, siger Søren Jacobsen, der som trafikplanlægger fremlagde resultaterne ved Trafikdage-konferencen på Aalborg Universitet i tirsdags.

Generelt fandt de bilkøbere, som han var med til at udspørge om deres nyanskaffelse, at de ikke var interesserede i biler, der kører under ti kilometer på literen. 12-13 km/l i gennemsnit fandt de acceptabelt.

Følelser bag bilvalg
Hvad angår C02-udslip og andre miljøfaktorer var betydningen for valg af køretøj nærmest ikkeeksisterende.

»Folk kigger på, hvor langt den går på literen. Miljø derudover er ikke interessant. Det spiller en endnu mindre rolle. Problemet, når man kigger på benzinøkonomi, er, at det er rationelle faktorer. Men bilkøb er ikke rationelt - det er følelsesbetonet«, forklarer Søren Jacobsen.

Til gengæld var brugernes viden om bilernes sikkerhedsniveau generelt god, blandt andet fordi køberne kunne få oplyst, hvad bilen havde fået i sikkerhedskarakter fra EuroNCAP, som kollisionstester nye biler.

Efterlyser letforståelige miljøkarakterer
»Inden for sikkerhed kan man læne sig op ad EuroNCAP. Men som kunde er det svært at se, hvad der er bedre for miljøet. Man kunne lave noget i stil med EuroNCAP, når det gælder miljøpåvirkningerne fra biler. Der mangler en nem og overskuelig klassifikation«, fastslår han.

Der findes energimærkninger for bilmodeller og lister over, hvor langt bilerne kører på literen, men de bliver ifølge Søren Jacobsen ikke brugt særligt meget af bilkøberne.

Kollisionsprøverne har fået bilproducenterne til at udvikle sikrere biler.

»Problemet er, at miljø ikke giver prestige og at det ikke er et afgørende kundeønske endnu«, siger Søren Jacobsen.

Som led i specialet interviewede de studerende 32 bilkøbere.

Det viste sig, at gode miljøegenskaber ikke blev prioriteret af køberne, der i de fleste tilfælde ikke omsatte deres viden om miljømæssige problemer ved biltrafikken til handling, da de anskaffede sig en ny bil.

En undersøgelse fra forskningscenteret AKF, der har analyseret over 100.000 bilkøb, afslører, at en god brændstoføkonomi ikke er afgørende for valget af bil.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Vi tjekker