Annonce
Biler & MC 21. aug. 2009 KL. 10.04

Kia går amok i designrus

Kunderne kan selv gøre den nye Soul færdig i den stil, de ønsker. Mod betaling, naturligvis.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Lamper, der blinker i takt med musikken, flammefolie hen langs skærmene, øjenskygger om forlygterne eller festligt kulørte dørhåndtag.

Alt kan tilsyneladende lade sig gøre, hvis man ønsker at peppe op på udseendet af den nye Kia Soul, der har dansk premiere om få uger. Kia er som bekendt et koreansk bilmærke, og biler herfra var indtil for et par år siden en udpræget stangvare, hvor køberen ikke kunne vælge noget til eller fra. Bilen var som fabrikken havde bestemt og dermed basta.

Den opfattelse vil Kia nu ændre radikalt på.

Kia-kunderne betaler gerne for ekstraudstyr
Helt ærligt, spørger vi Kias kommercielle direktør Mogens Lyngsø. Er Kia virkelig moden til at tage springet ud med sådan en bil, som kunderne selv kan designe videre på?

»Ja, absolut. Det tror vi på. Det har nemlig overrasket os, at kunderne til Ceed-modellen, som jo er mere fornuftsbetonet end den nye Soul, i så høj grad har valgt de højest specificerede versioner og også brugt mange penge til udstyr i løs vægt. F.eks. vælger næsten halvdelen af Ceed-kunderne at bruge 2.000 kroner på en foldenøgle, som ikke har andre funktioner end en normal nøgle, men som ser lidt smartere ud«.

Kia har også skelet kraftigt til bilmodeller som Suzuki Swift og Fiat 500, hvor der er masser af pyntegrej til den kunde, der vil have en bil, der ikke ligner alle de andre. Et kig i gadebilledet afslører, at der kører mange stylede eksemplarer af netop disse to biler, og det er denne trend, som Kia håber at lukrere på.

Diva, Entertainer eller Gangster
Det sker med f.eks. et antal forhåndsdefinerede modeller med tilnavne som Diva, Entertainer, Searcher og Gangster. De har en række udstyrsdetaljer, som i svingende grad passer til deres navn.

Prisen for disse pakker er mellem 15.000 og 40.000 kroner, og da det hele er eftermonteret i Danmark slipper man for at betale registreringsafgift af grejet.

Desuden findes 130 udstyrsdetaljer i løs vægt, og de kan monteres enten ved købet af bilen eller senere. Skulle nogen have lyst til at købe en Soul på den gamle koreanske måde – altså lige fra hylden uden nogen form for ekstraudstyr, er prisen 204.000 kroner. Fem års garanti følger altid med.

Nyt i det praktiske hjørne
Kia har endnu en nyhed på bedding, og det er en bil, der faktisk minder ganske meget om Soul, men den er mere fornuftigt skåret til, så forvent ikke de samme muligheder for at sætte et personligt præg på bilen.

Venga hedder bilen, der er 4,06 meter lang, og det er et praktisk familiekøretøj, som må formodes at have sæder, der kan arrangeres på flere måder. Det første udkast til Kia Venga blev vist for et halvt år siden. Dengang hed bilen bare No. 3.

LÆS ARTIKELKias No. 3 rykker hurtigt frem

Der bliver dansk premiere på Kia Venga omkring årsskiftet. Prisen kendes ikke, men det må være tilladt at gætte på, at Venga i billigste versoinde starter under 200.000 kroner. Venga kan fås med benzin- eller dieselmotor med mellem 75 og 110 hk. Stop/start-system, der slukker for motoren ved f.eks. rødt lys bliver standard på alle versioner. Om Kia Venga skal bygges i Europa – om den får syv års garanti ligesom Ceed-modellen er ikke meddelt endnu.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Vi tjekker