Annonce
Biler & MC 3. nov. 2009 KL. 12.23

Nu skal bilen gøres vinterklar

Du skal især tjekke dæk, batteri og vinduesviskere, inden vinteren sætter ind.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Det er supersurt at stå en frostkold morgen og vente på redningsmanden fra Falck eller Dansk Autohjælp, fordi batteriet er gået kold og bare ikke vil starte.

Og det er farligt at miste vejgrebet på den våde, glatte vej, fordi vinterdækkene stadig står i garagen og venter på at komme på.

Derfor er der mange gode grund til at gå bilen efter, inden vinteren sætter ind - eller lade den lokale mekaniker gøre det.

FDM har lavet en miniguide, som du kan tage udgangspunkt i. Det mest sikre er dog - hvis du ikke selv er temmelig god til biler - at køre bilen ned på det lokale værksted og lade dem gennemgå bilen.

Vinterdæk
Hvis du har vinterdæk til bilen, skal de monteres nu, inden kulden for alvor sætter ind. Hvis du ikke har vinterdæk, er det også i november, du bør overveje at anskaffe vinterdæk. Venter du til den første sne falder, bliver de bedste vinterdæk hurtigt udsolgt.

LÆS ARTIKEL Vinterdæk kan give falsk tryghed

Vinduesviskere
Kombinationen af en lavt hængende vintersol og dårlige viskere, er nærmest lig med blindkørsel. Tjek viskerbladene og se om gummiet er helt.

Rustbeskyttelse
Sørg for at holde karosseriet rent for snavs, der ellers vil holde på fugt og vejsalt. Det kan gøres med en håndvask med vandslange og børste, af især hjulkasser og langs dørpaneler. Undervognsspuling i vaskehal er ikke tilstrækkeligt.

Hvis bilen er mere end tre-fire år gammel, er det en god idé at køre bilen til undervognsbehandling.

Kølervæske
Det er selvfølgelig vigtigt, at kølervæsken er frostsikret. Væsken bør være frostsikret til mellem minus 25 og minus 35 grader.

Olieskift
En vinterklargøring bør altid omfatte olieskift, så motoren er klar til de første kolde morgener. En tyk og træg motorolie er svær for motoren at trække rundt ved start i frostvejr.

Batteri
De fleste biler kører rundt med et batteri, der kun er 50-70% opladet, og kapaciteten falder generelt i takt med lavere temperaturer (op til 50% ved hård nattefrost).

Samtidig kræver vinterhalvåret et ekstra stort strømforbrug til lys, elruder, ventilationsanlæg, sædevarme, vinduesviskere og så videre. Et fuldt opladet batteri sikrer starten en kold vintermorgen, og forlænger batteriets levetid.

Derfor skal du tjekke batteriets ladetilstand. Tjek også at kabelforbindelserne til batteriet er rene.

Motorvarmer
En motorvarmer giver dig ikke alene en bedre komfort i bilen på de kolde vintermorgener. Er motoren delvis varm når du starter, mindskes såvel slitage som udledning af forurenende stoffer.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Vi tjekker