Annonce
Biler & MC 3. feb. 2010 KL. 09.31

Toyota kalder 30.000 danske biler på værksted

Der er risiko for at gaspedalen kan sætte sig fast under kørsel, advarer Toyota.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Her er bilerne

Toyota i Danmark tilbagekalder i alt 31.619 biler fra det danske marked, som alle skal have installeret en forstærkning ved bilens gaspedal.

Alle berørte kunder vil snarest muligt få direkte besked via Centralregisteret for Motorkøretøjer. Der vil dog endnu gå et par uger, før de nødvendige reservedele er til rådighed

Det drejer sig om følgende Toyota-modeller:

  • Aygo (feb. 2005 - aug. 2009)
  • IQ (nov. 2008 - nov. 2009)
  • Yaris (nov. 2005 - sep. 2009)
  • Auris (okt. 2006 - 5. jan. 2010)
  • Corolla (okt. 2006 - dec. 2009)
  • Verso (feb. 2009 - 5. jan. 2010)
  • Avensis (nov. 2008 - dec. 2009)
  • RAV4 (nov. 2005 - nov. 2009)

Kilde: Ritzau

Omkring 30.000 danske Toyotaer kører rundt med fejl på speederen, som skal repareres.

»Det er en tilbagekaldelseskampagne på grund af en potentiel risiko for at gaspedalen i bestemte modeller kan blive træg og i nogle tilfælde sætte sig fast under kørslen«, siger informationschef René Mouritsen, Toyota Danmark til Ritzau.

I en pressemeddelelse fortæller Toyota Danmark om problemet:

Her er den tekniske forklaring
»Som et resultat af slidet sammenholdt med forskellige betjenings- og miljømæssige påvirkninger kan der potentielt blive skabt en øget friktion i gaspedalens dæmpningsfunktion. Hvis dette sker, er der mulighed for, at gaspedalen i værste fald bliver unormalt hård at træde på, langsom om at vende tilbage i udgangspositionen, og i yderste konsekvens kan den forblive i en delvis nedtrådt position.«

»Den reparation, der skal foretages, består i at installere en forstærkning ved gaspedalen, der skaber mere plads og dermed nedsætter spændingen mellem gaspedalens dæmpningsfunktion og selve pedalarmen. Dette styrker også kraften på den fjeder, der får gaspedalen til at vende tilbage til udgangspositionen.«

Flere end 4,1 millioner kaldt tilbage
Den japanske producent måtte for nylig kalde op imod 1,8 millioner biler tilbage i Europa, fordi der var problemer med gaspedalen, heraf altså omkring 30.000 i Danmark. Tidligere måtte man gøre det samme med 2,3 millioner biler, der var solgt i USA.

LÆS ARTIKELToyota-ejere må vente mindst to uger på reparation

Den japanske bilkoncern forbereder samtidig en oplysningskampagne, som skal få danske Toyota-ejere til at sende deres bil på værksted, så der ikke sker ulykker.

Også problemer med hybrid-bilen
Ulykker vælter ned over koncernen, for der er tilsyneladende også problemer med bremserne på firmaets hybridbil, Prius. Toyota undersøger i øjeblikket en række klager fra forhandlere i USA og Japan vedrørende sidste års model.

Men det har man endnu ikke hørt om hos Toyota i Danmark.

»Vi plejer at få besked på et meget tidligt tidspunkt, hvis det er noget, der berører det europæiske marked. Vi har ikke hørt noget, men dermed kan jeg jo ikke sige, at det ikke er korrekt«, siger informationschefen.

LÆS ARTIKELToyota: Sådan gør du hvis speederen sætter sig fast

Toyota-koncernen måtte også i efteråret tilbagekalde 4,2 millioner Toyota- og Lexuskøretøjer. Her var problemet, at gulvmåtten kunne glide fremad og trykke på pedalerne.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Vi tjekker