Annonce
Biler & MC 17. jul. 2010 KL. 15.00

Nu vil Citroën være smart og tjekket

Citroën DS3 skal lokke de kunder, der godt vil betale lidt mere end højst nødvendigt for deres bil. Og sætte personligt præg på den.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Pris og data

Citroën DS3 THP 150 DSport

Pris: 304.000 kroner

Motor: 1,6 liter/156 hk

Topfart: 214 km/t

Acc. 0-100 km/t: 7,3 sek

Forbrugstal: 14,9 km/l

CO2-udslip: 155 g/km

Årlig ejerafgift: 2.520 kroner

Garanti: 2 år

Antal stjerner i Euro NCAP: 5

Antal airbags: 6

Aircondition: Ja

MP3-stik til radio: Ja

Konkurrenter:

Alfa Mito 1,4 Turbo

Motor: 1,4 liter/ 155 hk

Pris: 299.000 kroner

Mini Cooper

Motor: 1,6 liter/122 hk

Pris: 295.000 kroner

BMW 118i

Motor: 2,0 liter/ 143 hk

Pris: 300.000 kroner

Godt: Veloplagt motor, lækker kabine, god plads

Skidt: Gearskifte kunne være mere præcist

Ordene ’smart’ og ’tjekket’ optræder ikke så hyppigt ved omtale af Citroëns biler, men der er al mulig grund til at bruge dem, når det gælder den nye DS3.

Dens eneste formål her i livet er nemlig at være smart og tjekket.

Tanken er, at den skal tiltrække kunder, der bruger de samme ord om sig selv, og som godt vil bruge lidt mere end nødvendigt på deres bil.

Citroën bruger samme opskrift som Mini
Den opskrift har Mini haft kolossal succes med – nu prøver Citroën at få en luns af samme kage.

BILLEDSERIEUgens testbil Citroën DS3 - se den fra alle sider

Dog tror vi ikke, at der er mange, der for alvor står og vakler mellem en Mini og en Citroën DS3. Dertil er de for forskellige. I Citroën DS3 er der således fornuftig plads både på bagsædet og i bagagerummet, så på de to punkter er den langt mere praktisk end Mini.

Citroën DS3 er dybest set en Citroën C3, der har mistet de to bageste bagdøre.

Se de nyeste bilanmeldelser fra Tjek her

Den er altså altid tredørs og dermed ikke børnefamiliernes drøm – en DS3 er også som udgangspunkt 30.000 kroner dyrere end en C3. Listen over ekstraudstyr til DS3 er alenlang, så man kan designe sin egen, helt personlige version.

Taget kan have en anden farve end resten af bilen – som f.eks. på den sort-hvide testbil. Zebrastriber? Polkaprikker? Intet problem.

Blankt og overskueligt
Kabinen er også en af de mest stilfulde fra Citroën.

LÆS ARTIKELNy Citroën skruer op for dagslyset

Der er brugt godt med pynteeffekter, bl.a. diverse blanke overflader, som dog ikke giver generende reflekser fra sig. Det hele er tilpas overskueligt, og langt de fleste knapper og betjeningsgreb sidder på præcis samme måde som i andre biler fra Citroën.

Logisk.  Knapperne til varme og ventilation fungerer nemt og overskueligt.Testbilen havde læderindtræk, som er ekstraudstyr.

Forsæderne har en god facon, der støtter godt alle vegne, og de er ikke overdrevent hårde. Bagsædet har fornuftig plads til voksne, men det er en smule besværligt at komme derom.

Udmærket udsyn skråt bagud
Når man betragter bilen udefra, ligner bagpartiet én stor død vinkel, men der er faktisk overraskende fint udsyn fra førersædet i alle retninger – også i den kritiske cyklistvinkel skråt bagud.

LÆS ARTIKELSaab barsler med en rap bybil

En sær mangel: Der er ingen kopholder. Hvis man vil medbringe en vandflaske på køreturen, må den ligge og rulle frem og tilbage i dørlommerne.

Ellers er der et pænt stort handskerum og forskellige udhulninger til diverse smågrej samt et stik til iPod’en.

Motor med gode manere
Her ruller vi frem i topmodellen med 156 hestes benzinturbomotor. Det er den dyreste og uden tvivl også den mest spændende i programmet. I hvert fald den hurtigste.

En mindre benzinmotor med 120 hestekræfter og et par dieselmodeller vil dog sikkert også være fuldt tilstrækkelige for dem, der ikke vil bruge 303.000 kroner på sagen. Billigste Citroën DS3 koster 210.000 kroner.

Kan køres dovent eller temperamentsfuldt
Topmodellens motor kan køres dovent eller mere temperamentsfuldt. Den bevarer de gode manerer under alle forhold. Ved igangsætning giver udstødningen en dæmpet knurren fra sig, men ellers er støjniveauet behageligt lavt.

Benzinforbruget vil typisk ligge mellem 12 og 14 km/l.

Pasform.  Sæderne har en god facon og støtter godt. Læderindtræk er ekstraudstyr.Eneste svipser i den mekaniske afdeling er den sekstrins gearkasse, som endda arbejder mere præcist end den femtrins sag, der bruges sammen med de svagere motorer.

Gearstangens bevægelser er lidt for løse, og det kan skramle hørbart, når man skifter gear. Det er bare ikke godt nok – især ikke til en bil af denne kaliber, hvor der er kælet for detaljerne.

Affjedringen er også temmelig stivbenet. Enhver form for ujævnhed slår hårdt igennem, men i en bil med en så sportslig karakter må det siges at være i orden. Den faste affjedring bidrager også til de ukomplicerede køreegenskaber.

Citroën DS3 reagerer hurtigt på alle ratkommandoer, og den føler sig helt hjemme på snoede veje.

Derfor kan vi kun se Citroën DS3 som et vellykket indspark i klassen for smarte og tjekkede biler.

Se også

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Vi tjekker