En BMW med et ’X’ i modelnavnet er normalt en firehjulstrækker.

Det kunne X1 også godt ligne, men det vil være en udpræget dårlig ide at køre testbilen ud på en pløjemark.

Her sidder den formentlig fast med det samme, for den trækker kun på baghjulene og kører i øvrigt på udprægede lavprofildæk, der på ingen måde er tænkt til terrænkørsel.

Stationcar på høje ben
Tilnavnet ’sdrive’ på en BMW X1 siger, at den kun trækker på baghjulene. Den fås dog også med træk på alle fire. Så hedder den ’xdrive’ og koster 64.000 kroner ekstra.

Men testbilen nøjes altså med træk på baghjulene og skal derfor mere ses som en højbenet stationcar. Bilen er ganske praktisk indrettet, men byder dog ikke på overvældende plads i kabine eller bagagerum.

BMW X1 er ret højt bygget, og sæderne er derfor ikke så sportsvognslave som i andre af BMW’s personbiler. Testbilen havde særlige sportssæder til 12.000 kroner ekstra, og de støtter nok lidt bedre end de normale sæder.

Skjult pausevisker
Instrumenterne er eksemplarisk tydelige, og diverse greb og kontakter er lige til at gå til. Med én undtagelse:

Vi ledte lidt efter viskernes pausefunktion. Den aktiveres ved, at man trykker for enden af viskernes kontaktarm.

På forsæderne sidder man fint, når man har lært at mestre BMW’s lidt særegne justeringshåndtag – især højdejusteringen kræver lidt øvelse.

Lidt svært
Samtidig med, at man tager fat i håndtaget, skal man nemlig gribe i rattet og hæve sig op fra sædet, ellers kommer det aldrig op i den ønskede højde. BMW vil sikkert forsvare sig med, at man kan købe en elektrisk sædejustering, hvis det er for besværligt med den manuelle facon.

Rundt om i kabinen er der et godt udvalg af kopholdere og smårum til diverse grej.

Mindre godt udsyn
Benpladsen på bagsædet går lige akkurat an, men voksne kan kun sidde der, hvis forsæderne skubbes nogle hak frem. Udsynet fremad og via de store sidespejle er glimrende.

Udsynet bagud er mindre godt. Det skyldes, at de bageste sideruder slår et kækt sving opad, så der er mere metal end glas i synsfeltet.

Nærmest støjfri
Testbilens dieselmotor på 2,0 liter og 177 hk er en særdeles levende sag med oceaner af kraftoverskud. En lidt svagere version med 143 hk er sandsynligvis helt tilstrækkelig og i øvrigt 50.000 kroner billigere.

Dieselstøj er der stort set ikke noget af – motoren er dejligt lydsvag under alle forhold. Faktisk helt lydløs, når bilen holder f.eks. for rødt lys. Det sørger stop/start-systemet for.

Tung styring ved lav fart
BMW oplyser et forbrugstal på 18,9 km/l, men det forekommer helt urealistisk. Vi kørte 13-14 km/l.

Gearskiftet er en fornøjelse: hurtigt, præcist, let.

Helt det samme kan ikke siges om styretøjet. Det er præcist, og under de fleste forhold er det perfekt afvejet, men det går irriterende tungt, når man kører i kravletempo, f.eks. i et parkeringshus.

Alt mærkes
Affjedringen bliver man heller ikke glad for under bykørsel. Enhver form for huller eller ujævnheder i asfalten slår hårdt igennem, og de lidt ekstreme lavprofildæk har en irriterende tendens til at følge efter striber og riller i asfalten.

Det mærkes også ved højere fart, og det kan nogle gange give en uønsket zigzagkørsel.

Entusiaster vil dog glæde sig over, at BMW X1 nærmest kører som en sportsvogn med lynhurtige reaktioner, og bilen har perfekt kontrol over sig selv i alle situationer.

Dyr vogn
Som man kan se i skemaet øverst til højre i denne artikel, hører BMW X1 just ikke til de billigste – bemærk, at både VW Tiguan og Mitsubishi Outlander har firehjulstræk i de nævnte udgaver, og alligevel er de en hel del billigere.

Men BMW X1 kan måske have en mission over for de bilkøbere, der gerne vil have noget, der smager af firehjulstrækker, og som ikke har lyst – eller råd – til at eje de større X3- og X5-modeller fra BMW.