Bagdørene er unægtelig det mest spændende aspekt ved den nye Opel Meriva.

De åbner nemlig omvendt af, hvad man er vant til – de er hængslet i bagkanten, og derfor skulle det nærmest være muligt at spadsere ind på bagsædet.

LÆS ARTIKELNy Kia Venga har god plads til familien på fire

Det er det også - under visse forhold. I andre situationer er de bagvendte døre mere besværlige at have med at gøre.

FLERE ANMELDELSERLæs de nyeste bilanmeldelser fra Tjek her

Det positive først:

Hvis man kan klappe dørene helt op, er det en fornøjelse at træde ind på bagsædet og ud igen.

Det må også være meget let at få en barnestol på plads ind gennem den store og regulære døråbning. Den ældre generation vil helt sikkert også påskønne den lette ind- og udstigning.

Et velplaceret håndtag hjælper til, når man skal ud af bilen.

LÆS ARTIKELFiat Doblo er klodset, men rummelig

Et problem opstår, hvis dørene ikke kan slås op på vid gab. Det kan nemt ske, når man holder bil ved bil ved supermarkedet, indkøbscentret eller på den hjemlige gade, hvor pladsen kan være trang.

Så er der pludselig ingen fordele ved de bagvendte døre – faktisk vil vi hævde, at det er mere besværlig at komme ind på bagsædet, hvis døren kun kan åbnes i en vinkel på 30-40 grader. Ens fødder bliver nærmest spærret inde mellem døren og dørkarmen, og skal man gå forlæns eller baglæns ind? Begge dele er faktisk lige besværligt.

Dørene låser af sig selv
I gamle dage blev den slags bagvendte døre kaldt ’selvmordsdøre’ – hvis de sprang op under kørslen, var der stor fare for, at passagererne blev suget ud.

Det kan ikke ske i Opel Meriva, da dørene automatisk låses, når bilen sætter i gang.

LÆS ARTIKELHøjbenet Suzuki er bedre på alle måder

Når man først er om bord, sidder man suverænt godt på forsæderne.

Nu var testbilen også opgraderet med særlige ergonomiske forsæder, som koster 5.900 kroner.

De penge er givet godt ud, hvis man skal tilbringe meget tid i bilen, for sæderne har en meget fin støtte, især over den nederste del af ryggen.

Førerpladsen.  Instrumenterne er tydelige, men midterkonsollen med de 37 knapper kan forekomme lidt rodet.Førerpladsen er typisk Opel, helt i samme stil som i Astra og Insignia.

Alt ser nydeligt ud, men midterkonsollen er svær at få overblik over.

Der sidder 37 knapper, og mange af dem er helt ens i udførelse og størrelse. Nogle af de mere obskure funktioner til f.eks. radioen kunne med fordel blive gemt væk i undermenuer. Dermed kunne de mest brugte knapper have fået en mere fremtrædende placering.

Udsynet er nogenlunde i orden. Eneste kritikpunkt er stolperne, der tager lidt for meget af udsynet, men der er det i det mindste gode sidespejle.

En konkurrent som Citroën C3 Picasso viser dog, at det er muligt at skabe noget nært perfekt udsyn i en bil af denne klasse.

LÆS ARTIKELC3 Picasso spækket med gode detaljer

Kabinen i Opel Meriva er i øvrigt usædvanligt lækkert udført. Her føler man hensat til en bil i en noget højere prisklasse – det gælder f.eks. den plastik, der er anvendt på instrumentpanelet og indersiderne af dørene.

Velafstemt undervogn
Vi fortsætter i det positive humør, når det gælder vurdering af affjedring og motor. Undervognen rammer det helt rigtige punkt mellem at være fast og blød.

Derfor har føreren aldrig fornemmelsen af, at bilen duver eller vugger under lidt mere hidsige manøvrer. Diverse huller og skarpe kanter i asfalten bliver også absorberet i fin stil.

Den prøvekørte motor er på 1,4 liter, og takket være turbohjælp yder den 120 hk. Det burde række til de fleste.

Vi noterede på førstedagen af prøvekørslen, at motoren virker lidt slap, når man sætter i gang, men det lærer man hurtigt at leve med. Nok så vigtigt er det, at motoren trækker villigt og støjsvagt under alle forhold. Gearskiftet går let og præcist.

På mange måder er Opel Meriva et spændende bekendtskab, og under de fleste omstændigheder er det en fordel med de bagvendte døre.

Men det betaler man så også for - Citroën C3 Picasso og Kia Venga er stort set lige så anvendelige, men er en hel del billigere. De har så også helt ordinære døre.