Annonce
Biler & MC 25. sep. 2010 KL. 15.00

Peugeots sportsvogn er kostbar men kvik

Peugeot RCZ er iklædt et opsigtsvækkende ydre. Selv i svageste version kører den veloplagt.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Pris og data

Peugeot RCZ 1,6 Turbo

Pris: 454.000 kroner

Motor: 1,6 liter/ 156 hk

Topfart: 217 km/t.

Acc. 0-100 km/t. 8,0 sek

Forbrugstal: 14,9 km/l

CO2-udslip: 155 g/km

Årlig ejerafgift: 2.520 kroner

Garanti: 2 år

Antal stjerner i Euro NCAP: Ikke testet

Antal airbags: 4

Aircondition: Ja

MP3-stik til radio: Ja

Konkurrenter:

Audi TT 1,8 TFSI

Motor: 1,8 liter/160 hk

Pris: 542.000 kroner

VW Scirocco 1,4 TSI

Motor: 1,4 liter/ 160 hk

Pris: 376.000 kroner

Mazda MX-5 Roadster Coupe 2,0

Motor: 2,0 liter/ 160 hk

Pris: 474.000 kroner

Godt: Originalt design, kultiveret og kvik motor

Skidt: Problematisk kørestilling, kraftig dækstøj

En familiebil smider hverdagsklunset og trækker i en gang kostbar haute couture.

Eller med andre ord: Peugeot har taget mange af de tekniske komponenter fra 308-modellen og brugt dem som grundlag for en ny coupe, RCZ.

308 og RCZ har ikke meget til fælles i udseendet.

Se de nyeste bilanmeldelser fra Tjek her

Fronten med den store Peugeot-løve er dog i samme stil på begge biler, men ellers er RCZ naturligt nok en hel del lavere og langt mere sportsligt anlagt.

I kabinen er der udpræget genbrug:

LÆS ARTIKELFå dig en sportsvogn til 30.000 kroner

Instrumenterne og midterkonsollen er nemlig hevet næsten uændret over fra familiebil til coupe.

Den gør sig godt i sort
I det ydre har designerne af Peugeot RCZ ikke sparet på de opsigtsvækkende detaljer.

Se f.eks. de to blanke tagbøjler i blankt metal, der næppe har andet formål end at tage sig godt ud – og det gør de især, når bilen er sort.

Eller tag hækspoileren, der automatisk kører op fra sin gemte position ved over 120 km/t.

LÆS ARTIKELNy sportsvogn fås kun på gule plader

Eller de to hvælvede buer i taget, der går videre ned i bagruden. På god sportsvognsvis stiger man ikke ind i denne Peugeot RCZ – man dumper ned i sædet.

Info.  Instrumenterne er tydelige. Billedet snyder, for reflekserne optræder ikke i virkeligheden. Testbilen havde sæder med læderindtræk, som vi egentlig ikke vil anbefale. Læderet ser ikke specielt godt ud og er heller ikke rart at røre ved, så merprisen på 45.000 kroner forekommer at være ret dårligt givet ud.

Det er altid lidt af et tilfælde, om man sidder godt eller skidt i en bil, men Lørdagslivs testkører på 1,87 meter fandt aldrig en komfortabel kørestilling bag rattet i RCZ. Andre vil måske have lettere ved det – kun en grundig prøvesidning kan afgøre det.

LÆS ARTIKELRenault Megane Coupe er ufornuft til fornuftig pris

Rattet er for stort til en sportsvogn, men hvis det var mindre, ville det skygge over instrumenterne. De er ellers eksemplarisk tydelige og viser igen, at det bedste design er hvide tal på en sort baggrund.

Midterkonsollen er fyldt godt op med knapper og betjeningsgreb til ventilation og radio, men efter kort tilvænning fungerer det hele ganske godt.

Mellem sæderne er der én kopholder – men hvad nu, hvis både fører og passager gerne vil råde over en kaffekop eller en flaske vand?

Dyrt.  Læderindtræk koster 45.000 kroner, men sæderne er ikke helt så gode, som man kunne ønske. Én kopholder er dog bedre end ingen – og på det seneste har vi oplevet helt nye franske biler, nemlig Citroën C3 og Peugeot 5008, hvor antallet af kopholdere var et stort, rundt nul.

Udsynet er i øvrigt fortrinligt i alle retninger. Ikke en gang skråt bagud til højre er der nogen blind vinkel af betydning. Peugeot RCZ findes i to versioner. De har begge en turbomotor på 1,6 liter, men i den ene yder motoren 156 hk, og i den anden er der 200 hk til rådighed. Her prøver vi den ’svage’ version, og selv med den er man godt kørende – ikke rasende hurtigt, men med rigelige reserver under alle forhold. I hvert fald på danske veje.

Kækt snerrende motor
Motoren, som vi også kender fra Citroën DS3, er særdeles kultiveret og tager godt fat fra lave omdrejninger. Motoren udsender en kæk snerren, aldrig mere.

Men selv her i den ydmyge udgave af RCZ er affjedringen udpræget fast, og ujævnheder i asfalten sendes derfor ret hårdt videre til fører og passager, men samtidig er bilen naturligvis en ørn til skarpe kurver. Igen – et lidt mindre rat ville øge fornemmelsen af at køre sportsvogn.

SE BILLEDSERIEPeugeot RCZ er ugens testbil - se den i detaljer

Fra 100 km/t. og op må man desuden leve med voldsom hjulstøj. Derfor er Peugeot RCZ ikke lige drømmebilen til en hurtig tur gennem Europa.

Den har ellers akkurat lige bagageplads nok til sådan en tur, især hvis man inddrager bagsædet til diverse små tasker. Det kan man roligt gøre – at sætte personer derom vil virke som en dårlig spøg.

Forudsat at man kan komme til at sidde ordentligt bag rattet, er Peugeot RCZ en udpræget fornøjelse. Men også en dyr fornøjelse – merprisen for denne gang rapfodede haute couture i forhold til en normal Peugeot 308 er cirka 180.000 kroner.

VW foretager en lignende operation, hvor Golf forvandles til Scirocco, men her er merprisen kun cirka 60.000 kroner.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Vi tjekker