Annonce
Biler & MC 5. mar. 2011 KL. 15.00

Renaults mindste lider af alderssvækkelse

Renault Twingo er bygget på halvgammel teknik og mangelfuldt sikkerhedsudstyr.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Renault Twingo 1,2 Expression

  • Pris: 104.000 kroner
  • Motor: 1,1 liter/ 76 hk
  • Topfart: 169 km/t.
  • Acc. 0-100 km/t. sek
  • Forbrugstal: 20,8 km/l
  • CO2-udslip: 114 g/km
  • Årlig ejerafgift: 520 kroner
  • Garanti: 2 år
  • Antal stjerner i Euro NCAP: 4
  • Antal airbags: 6
  • Aircondition: Nej
  • MP3-stik til radio: Ja

Godt: Behagelig affjedring, god plads

Skidt: Mangler ESP-system, kun tredørs

Konkurrenter:

Peugeot 107 Comfort Plus

  • Motor: 1,0 liter/ 68 hk
  • Pris: 100.000 kroner

Ford Ka 1,2

  • Motor: 1,2 liter/ 69 hk
  • Pris: 104.000 kroner

Chevrolet Aveo 1,2 Champ

  • Motor: 1,2 liter/ 84 hk
  • Pris: 109.000 kroner

Mindste model fra Renault er en blanding af noget vellykket, noget kikset og noget ret gammeldags. 104.000 kroner er prisen på Renault Twingo, som kun fås i én udgave i Danmark.

Den har en 1,1-liters benzinmotor (som Renault kalder 1,2, men den er på 1.149 kubikcentimeter) med 76 hk, og bilen fås kun som tredørs. Der er også kun ét udstyrsniveau, men kunden har mulighed for at købe forskellige sager som ekstraudstyr.

SE BILLEDSERIERenault Twingo er ugens testbil - se den i detaljer

Hvis vi skal tage det vellykkede først: affjedringen. Den er god til at opsuge huller i asfalten, og Renault Twingo tilbyder dermed en glimrende komfort. Det modvirkes lidt af de bløde forsæder, hvor langbenede vil savne lidt støtte under lårene.

Det kiksede ved Renault Twingo er, at den ikke har ESP-system som standard.

Det havde den faktisk, da den kom frem i 2008, men dengang var bilen også ca. 10.000 kroner dyrere end nu. ESP-system koster nu 4.900 kroner i en pakke, der også omfatter omdrejningstæller.

Mere  plads. Hele ryglænet klapper ned, hvis man vil udvide bagagerummet.Det lidt gammeldags gælder faktisk hele bilen, da den er baseret på forrige generation Renault Clio. En detalje afslører bilens alder: Hornet sidder for enden af blinklyskontakten, som det var på mode i franske biler i 1980’erne og -90’erne.

Følelsesløst styretøj
Styretøjet er også af den gamle Renaultskole, og det vil sige totalt følelsesløst ved lav fart. Når man styrer ind i en rundkørsel, har man ingen fornemmelse af, at rat og hjul har forbindelse med hinanden.

Ved højere fart strammer styretøjet sig noget op, og dermed får man bedre kontrol over bilen. Sidevind bider ikke på Twingo’en, som dermed er helt o.k. på motorvejen.

Motoren er nogenlunde stilfærdig ved 110 km/t., men støjen tiltager ved 130 km/t. Motoren har en lidt rå gang, og i tomgang får den hele karrosseriet til at ryste ganske svagt. Gearskiftet er udmærket med passende korte og præcise bevægelser.

I 2008 havde en Twingo et forbrugstal på 17,5 km/l – nu er det 20,8 km/l. Vi har ikke målt, om den gevinst også slår igennem i hverdagskørsel, men i det mindste giver det en lavere ejerafgift og kan have medvirket til, at bilen er faldet i pris.

Førerpladsen er stærkt overskuelig. Testbilen var opgraderet med omdrejningstæller – ellers ville vi kun have haft det centralt placeret digitalspeedometer at kigge på. De to ure burde i øvrigt bytte plads.

Info.  En lidt skrabet førerplads – omdrejningstæller er ekstraudstyr.Der er kopholder foran gearstangen og fornuftige dørlommer. Til gengæld kan man kun klappe hele bagsædet sammen, hvis bagagepladsen skal udvides – det ville give større anvendelighed, hvis det var muligt at vippe den ene halvdel af bagsædet ned.

De to sidedøre er usædvanlig brede, så hvis der ellers er plads til at slå dem helt op, er det ret let at komme ind på bagsædet, hvor der også er ganske god plads.

Twingo måler også 3,60 meter i længden, ca. 15 centimeter mere end biler som Suzuki Alto, Peugeot 107, Hyundai i10 etc.

Fin udsyn fra førersædet
Udsynet er fint i alle retninger, også i den kritiske vinkel skråt bagud. Spejlene er pænt store, men de skal indstilles manuelt med en lille pind.

Rattet kan kun justeres op og ned, ikke frem og tilbage, så der er ikke garanti for, at alle vil kunne sidde godt bag rattet af en Renault Twingo.

På det seneste har Renault selv gjort livet sværere for Twingo – nemlig med en kraftig prisnedsættelse på den større Clio, som for tiden fås fra 122.000 kroner.

Dermed er der kun 14.000 kroners forskel på en Clio og en Twingo, når sidstnævnte også får ESP-system.

Clio er en bedre og mere moderne bil, der så rigeligt er de ekstra 14.000 kroner værd. Og skal vi holde os inden for Renault Twingos egen prisklasse lige omkring 100.000 kroner, ville vi snuppe en Ford Ka.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Vi tjekker