Automatgear er sjældent vejen til god benzinøkonomi, men der er undtagelser: f.eks. Honda Jazz Hybrid, hvor man slipper for besværet med at flytte rundt på gearstangen, men som alligevel præsterer 22,2 km/l i officielt forbrugstal.

Vi har fundet en lille håndfuld konkurrenter med benzinmotor og automatgear, og de kan overhovedet ikke hamle op med Honda Jazz Hybrid, når det gælder benzinøkonomi:

Kia Venga: 14,9 km/l.
Hyundai ix20: 15,4 km/l.
Skoda Roomster: 17,5 km/l.

FOTO:Honda Jazz Hybrid er ugens testbil - se den i detaljer

Den fine økonomi i Honda Jazz kommer fra hybridteknikken: nemlig en ekstra elmotor, der under visse forhold kan aflaste benzinmotoren – og det sparer brændstof.

Dobbelt.  Kabinen har to handskerum oven på hinanden – her det øverste.Elmotoren i Honda Jazz er dog meget svag. Den yder kun 14 hk, hvor Toyotas hybridmodeller har omkring 90 hk i elkraft.

Derfor kan man heller ikke udelukkende køre på el i en Honda Jazz – det vil sige, det kan man godt, for ved 30-40 km/t. kan man rulle en ganske kort distance på el alene.

Ekstra skub i byen
Første gang, man sætter sig bag rattet af en Honda Jazz Hybrid og gør klar til afgang, står det hurtigt klart, at der er flere kræfter i bilen end bare en 1,3 liters benzinmotor med 88 hk.

Elmotoren er nemlig hele tiden klar til at give en hånd med – og det føles netop som et ekstra skub, når man sætter i gang. Det giver en fornemmelse af overlegenhed, som man ikke får fra en benzinmotor af samme størrelse, og det er med til at gøre det til en stor fornøjelse at køre Jazz Hybrid i bytrafik.

Det er her, den har det bedst, og det er her, den bedst kan udnytte sit sparepotentiale. Der er ingen grund til at være nervøs for samspillet mellem benzin og el. Det fungerer aldeles gnidningsløst, og føreren kan trygt overlade energistyringen til bilen selv. Rent mekanisk er en hybridbil mindre sårbar end en dieselbil.

Vi kørte skam pænt
Efter ca. 400 kilometers kørsel i by og på motorvej med højst 110 km/t. sagde bilens computer 20,0 km/l. Vi behandlede også bilen på den måde, der giver den bedste økonomi: ved at køre rimelig skånsomt, undgå voldsomme accelerationer og ikke tvinge den op på 130 km/t. på motorvej.

Det er nemlig ikke en bil, der bryder sig om at blive presset. Ved kraftige accelerationer betyder det trinløse automatgear, at motoren hyler voldsomt op i omdrejninger – så det holder man hurtigt op med.

Når bilen holder stille ved f.eks. rødt lys, går motoren ud takket være start/stop-systemet. Det er der også mange andre biler, der har, men kun få af de systemer, vi har prøvet, starter motoren så umærkeligt igen, som det her er tilfældet.

Indbyggede sladrehanke
Instrumenterne rummer flere løftede pegefingre, f.eks. speedometermarkeringerne, der er grønne, så længe man kører pænt og økonomisk, men skifter til blåt, når speederfoden bliver lidt for tung.

Honda Jazz er høj og lidt MPV-agtig i sit design, og det medfører lutter fordele: ubesværet udsyn og mere end almindeligt god benplads på bagsædet. Foran sidder fører og passager i fine sæder, som det er let at indstille.

Instrumenterne er tydelige, og måske vil man i begyndelsen grine lidt ad de næsten stavepladestore knapper til radio etc. på midterkonsollen – men de letter betjeningen ganske betragteligt.

Der er masser af småtingsrum og bl.a. to flaskeholdere på hver side af instrumentpanelet. De sidder lige ud for luftdyserne, som derved kan køle en flaske vand, men det er muligvis ikke det bedste sted at placere en kop varm kaffe.

Hård affjedring er væk
Da Honda Jazz kom på markedet i 2008, beskrev vi affjedringen som ret hård og stødende. Honda har tilsyneladende pillet ved undervognen, for nu glider bilen ret ubesværet hen over diverse ujævnheder.

Som bybil med fin økonomi virker Honda Jazz Hybrid helt oplagt, især til de bilister, som vil have automatgear, og som af forskellige årsager ikke har lyst til at købe en dieselbil. Konkurrenterne i skemaet har benzinmotor og automatgear.