Jeg kommer sent hjem i dag, varsler jeg familien, den dag jeg skal hente elbilen Citroën C-Zero.

Ikke fordi jeg frygter at skulle humpe hjemad i snegletempo, men jeg forventer, at det må tage det meste af en eftermiddag at blive dus med batteri, kabler og ladestik.

Elbilen viser sig dog at være overordentlig enkel at betjene. Det tager kun 10 minutter for Citroëns informationschef Ellen Nørregaard at demonstrere, hvordan jeg holder øje med bilens strømforbrug og lader batteriet op igen via et stik med jordforbindelse.

Selve kørslen er bestemt også til at overskue: Der er speeder, bremse og en gearstang med samme valgmuligheder som i en bil med automatgear.

Snart triller jeg lydløst af sted og konstaterer hurtigt, at cyklister ikke nødvendigvis lægger mærke til en bil, som ikke lyder af motor og lugter af udstødning. En ung mand på to hjul bliver nærmest chokeret, da han i sidste øjeblik får øje på den lille, hvide bil på vejbanen.

LÆS ARTIKELElbil er som en almindelig lille bil

I det første lyskryds venter endnu en overraskelse: Da lyset bliver grønt, sprinter elbilen nærmest frem og lægger afstand til de andre biler. Elmotoren i den baghjulstrukne bil er nemlig oppe i omdrejninger fra det øjeblik, man rører speederen. Evnen til at accelerere i en ruf påskønner vi igen og igen i bytrafikken, som er elbilens absolutte hjemmebane.

»Det er ligesom at køre i en forlystelse«, lyder det anerkendende fra ungerne på bagsædet.

’Gratis’ kilometer
Citroën C-Zero er den ene af de tre batteridrevne bil-trillinger, som også tæller Mitsubishi Imiev og Peugeot Ion. Bilerne ligner hinanden fysisk og teknisk, men er naturligvis tilføjet individuelle kendetegn og logoer.

Bag rattet bemærker man især den høje siddeposition og den høje forrude, som sørger for dagslys og udsyn. To voksne sidder ganske tæt foran i bilen, og bag i bilen er der også kun sæder til to. De har til gengæld rigtig fine ind- og udstigningsforhold via de forholdsvis høje og brede døråbninger.

Bagagerummet er mikroskopisk, og pladsen begrænses yderligere, hvis man skal have ladekabler med på farten. Regn ikke med at have meget mere end en bærbar computer og en lille taske med. Kapaciteten kan dog udvides, hvis man lægger bagsæderne ned. Nogen balsal får man dog aldrig deromme, da gulvet er højt placeret for at give plads til motor og batteri.

SE GALLERI Elbiler på markedet

Et lille display ved siden af fart- og energimåleren på instrumentbrættet viser, hvor langt man kan forvente at kunne køre på den aktuelle opladning. Kilometertallet får rigtig meget opmærksomhed på testturene, ikke mindst fordi man med sin kørestil selv kan pynte rigtig meget på tallet. Bilen genvinder energi, når man bremser eller lader bilen trille uden at bruge speederen, og der går hurtigt sport i at køre kilometer efter kilometer uden at de koster på den resterende rækkevidde.

Undskyld til medtrafikanter
Måske skylder vi adskillige andre bilister en undskyldning, for det er ikke venligt bare at lade bilen trille 100 meter før et fuldt stop, men når man nu kan vinde en kilometer ekstra på batteriet, er det svært at nære sig. Største sejr var en strækning, hvor vi kørte 20 km, som kun kostede 4 kilometer på nedtællingsdisplayet. Da sørgede vi også for at tilpasse kørslen til det blå ’charge’-felt og det grønne ’eco’-felt på energimåleren og undgik vilde udflugter til målerens hvide zone, hvor man for alvor bruger energi.

kvikke  kilowatt. I Landgreven i København kan man ’tanke’ hurtig strøm til elbilens batteri. Flere lignende anlæg er på vej rundt omkring i landet. Foto: Helle Sindal Giver man den gas med heftige accelerationer og fuld knald på varme og aircondition er det derimod ingen kunst at høvle store strækninger af C-Zeros rækkevidde. Allerede når man tænder for varmen, får man et forvarsel, når bilens rækkevidde ifølge displayet styrtdykker med 30 km i ét hug. Og det er alvor: Da FDM (Forenede Danske Motorejere) i vinter testede en lignende elbil, dalede bilens rækkevidde fra de lovede 150 km per opladning til bare 60-70 km, når lys, varme, vinduesviskere, sædevarme og elbagrude var i brug.

Instrumentdisplayet advarer med blink, når batteriet er ved at være i bund og begynder at tære på reservebeholdningen. Vi turde dog ikke at køre batteriet helt ned til det punkt, hvor der kommer en skildpadde til syne på displayet. Så sætter motoren ud, og bilen standser på stedet, har vi hørt fra andre elbiltestere.

LÆS ARTIKELUenighed om klimagevinst

Vi var også på lande- og motorvej i C-Zero, og den kan sagtens hamle op med de andre biler. Vi var helt oppe og runde 125 km/t., men det kostede dyrt på batteriet og vil ikke holde til lange strækninger.

Gratis parkering
Elbiler må parkere gratis på Københavns Kommunes parkeringspladser, og det er en stor fryd at efterlade elbilen på en plads i den dyre røde zone nær Rådhuspladsen, uden at skulle hælde 29 kroner per time i parkeringsautomaten.

Denne dag er vi bare ekstatiske over den positive parkeringsoplevelse, dog med en nagende tanke om, at det næppe bliver ved med at være gratis, hvis elbilerne for alvor vinder frem.

Dagen efter trænger elbilens batteri til ny energi, så vi kører målrettet efter en af de pladser, hvor man ud over parkeringspladsen også kan få gratis strøm fra en ladestander. Man skal dog holde vågent øje med både skilte og standere, for nogle af dem er forbeholdt el-delebiler, og andre tilhører firmaer, som man skal have abonnement hos for at få strøm.

Den første stander, vi forsøger os med på Rådhuspladsen, er ude af funktion, men på pladsen ved siden af fortæller en lampe, at der er gevinst, da vi sætter strøm til bilen via ladepistolen.

Den minder lidt om en benzinpistol og skal proppes i et stik, som er placeret under et dæksel på højre bagskærm, ganske som tanken på en brændstofbil. Det føles lidt underligt at forlade bilen med et kabel frit hængende og forbundet til ladestanderen, men på den anden side: Hvem skulle have interesse i at afbryde opladningen eller rende med ledningerne?

I et almindeligt trebenet stik med 220 volt og 10 ampere tager det cirka 9 timer at genoplade batteriet. På de offentlige stik er strømmen 16 ampere, og her tager det seks timer.

Og så kan det godt være, at man slipper for at få benzin eller diesel på fingrene, men skal kablet pakkes sammen efter et regnvejr, er der dømt våde poter og risiko for tilsølet tøj.

Vi fik desværre ikke testet en opladning hjemme i privaten. Ladekablet er med sine små fire meter for kort til at nå matriklens nærmeste stik med jordforbindelse, og forlængerledninger må man ikke forsøge sig med til denne elbil.

Kvik strøm
I Landgreven i København er der kommet endnu en opladningsmulighed til elbilisterne: en kviklader, som lader bilens batteri til 80 procents kapacitet på cirka en halv time. Desværre er den ude af funktion, da vi på halvflade batterier svinger ind foran det potente ladekabel. Et opkald til firmaet ChooseEV, som driver kvikstanderen, får dog aktiveret vagthavende ingeniør, og så er der atter hurtig og gratis strøm i Landgreven.

På en skærm får vi nøje instrukser i både ord og billeder, der fortæller, hvordan vi får strøm på batteriet via det store ladestik under bilens andet tankdæksel på venstre bagskærm. Skærmen viser også, hvor meget strøm, der aktuelt er på batteriet, og hvor lang tid opladningen til 80 procents kapacitet vil tage. Sammenlignet med ekspeditionstempoet på en almindelig tankstation er ’kvik’ måske et flot ord at bruge om anlægget i Landgreven. Og tanken om eventuelt at skulle holde i kø og vente på, at bare to-tre andre elbiler får læsset strøm på batterierne er nærmest ubærlig ...

Fremtiden
Efter en uge i selskab med Citroën C-Zero kan man sagtens ane konturerne af en fremtid som elbilister.

Det lille køretøj klarede en broget buket af hverdagsture i Storkøbenhavn upåklageligt, men et blik på prisskiltet, som forlanger 280.000 kroner, og et behov for en gang imellem at køre 100-150 kilometer uden opladningspauser og med lidt større oppakning, får os til at tøve og vente på, at fremtiden disker op med mere potente og billigere elbiler.

Når prisen kommer ned på en fjerdedel, og rækkevidden bliver fire gange så lang og bagagerummet fire gange så stort, holder der nok en elbil hjemme hos os ...

Det skal dog tilføjes, at man sagtens kan blive elbilist på leasingkontrakt og dermed undgå at binde flere hundrede tusinde kroner til en elbil, som højst sandsynligt bliver overhalet af en stime af mere attraktive konkurrenter de kommende år.