Den ansigtsløftning, som Mazda 2 netop har fået, må være et af bilhistoriens mindste – i hvert fald set udefra. Forlygterne ser lidt anderledes ud, men ellers er det nærmest umuligt at se forskel på ’ny’ og ’gammel’ Mazda 2.

Det er nu heller ikke en bil, der har voldsomt behov for at blive opgraderet eller ændret.

Den blev Årets bil i Danmark 2008, og dengang vandt den især på sine meget fine køreegenskaber. Og muligvis har Mazda haft et ønske om at gøre bilen endnu mere dynamisk, for vi fornemmer nemlig, at affjedringen er gjort mærkbart stivere end før.

LÆS ARTIKELMazdas vinderbil får nye kræfter

Det er faktisk en skam, for den ’gamle’ Mazda 2 ramte et meget fint kompromis i sin affjedring. Den ’nye’ er på kanten af at være ubekvem at køre på dårlig vej. Alle små ujævnheder fra f.eks. frosthuller og kloakdæksler slår hårdt igennem, men også på motorvej medfører den meget faste undervogn en konstant sitrende kørsel. Mazda siger ellers selv i sit pressemateriale, at formålet med justeringerne har været at give mere komfort.

Men Mazda 2 er stadig en køreglad, lille bil. Den reagerer lynhurtigt på alle bevægelser på rattet, som i denne Premium-udgave er beklædt med læder.

Små ændringer inden døre
Kabinen skulle også være blevet »opgraderet«. Igen har vi lidt svært at udpege forbedringerne – men ser derimod straks noget, der minder om en forringelse. Den ’gamle’ model havde nemlig et højt, smalt småtingsrum lige ved handskerummet.

Det kunne være en fin holder til f.eks. vejkort, men det er sløjfet nu. Og handskerummet er tilsyneladende ikke vokset i størrelse og har ikke plads til meget andet end instruktionsbogen.

Skrabet.  Førerpladsen er generelt i orden, men der er fedtet på kopholderfronten: Der er kun én. Foto: Mazda
I stedet kan vi pege på et par ting, som Mazda med fordel kunne have stoppet i bilen: en ekstra kopholder mellem forsæderne. Nu er der nemlig kun én. Og blinklyset måtte gerne være af den moderne type, der giver tre blink hver gang, man aktiverer blinkerarmen.

Resten af førerpladsen fungerer fint. Instrumenterne er tydelige og sidder fint i førerens synsfelt. Midterkonsollen er let at gå til med store drejeknapper til alt, hvad der har med varme og ventilation at gøre. Radioen er også let at betjene, og der er ingen fare for, at man kommer til at skrue op for lyden, når man i virkeligheden ville justere blæseren.

Klart.  Instrumenterne er befriet for overflødig pynt og lette at overskue.
Forsæderne er lidt korte i siddefladerne, men støtter ellers ganske udmærket. Bagsædet vinder ingen priser for sin benplads, men når det gælder rummelighed, er Mazda 2 dog på niveau med de fleste af konkurrenterne.

LÆS BILTESTNy Mazda er både til børn og business

Ét sted leverer Mazda dog en kikser: bagrudeviskeren. Den ser ud til at være optimalt placeret til venstrekørsel, som praktiseres i bilens hjemland, Japan. Viskeren efterlader et urenset område af bagruden lige der, hvor føreren har brug for udsyn.

Passende motorkraft
Gearskiftet er noget af det bedste, der findes – uanset prisklasse. Det arbejder med korte, præcise bevægelser, og det gavner betjeningen, at gearstangen er ret højt monteret på en lille konsol.

Motoren på 1,3 liter yder 84 hk, og det forekommer at være helt perfekt til bilen. Den er naturligvis ikke chokerende hurtig, men kvik nok til alle danske fartforhold. Motoren har en meget blød og kultiveret gang – der er aldrig optræk til utidig støj.

Økonomien ser også lovende ud. Vi kørte cirka 300 kilometer i bilen i storkøbenhavnsk trafik med max. 110 km/t., og bilens computer sagde 17,5 km/l. Det er lidt under den lovede forbrugstal, men det rokker ikke ved det generelt positive indtryk, bilen efterlader.