De første indtryk af en testbil slår sjældent fejl.

En drilsk gearstang, en dunkel kabine eller et ringe udsyn bliver gerne ved med at plage, ligesom den umiddelbare oplevelse af et opvakt og velkørende køretøj sjældent ændrer sig markant i løbet af den uge, vi typisk har til at lære en testbil nærmere at kende. Men Hyundai i30 viser sig at være en markant undtagelse.

»Åh, I ved, en halvkedelig bil, man bare vil bruge til at komme fra A til B. Bestemt ikke noget særligt«, lød første melding, da familien spurgte, hvilken testbil der holdt parkeret uden for matriklen.

Et par testture klogere æder vi gerne ordene i os igen: Hyundai i30 er en glimrende bil. Den er let og livlig at køre, brugervenligt indrettet og overraskende rummelig for både passagerer og bagage.

Læg dertil et prisskilt, som ikke tager sig spor urimeligt ud, når man sammenligner med konkurrenternes forlangende for en dieselmodel i den såkaldte VW Golf-klasse. Hyundai i30 ligger da også placeret i toppen af personbilsalgslisterne.

Brummer i bytempo
Et par minusser sniger sig dog ind i i30’s karakterbog:

Selv om vi slavisk fulgte gearskifteindikatorens anvisninger om at gå op i gear, og artigt holdt i frigear og lod stop-start-funktionen slukke motoren i stedet for at køre i tomgang, lykkes det os ikke at ramme det nøjsomme brændstofforbrug, som Hyundai stiller i udsigt. 20 kilometer på literen nåede vi i snit ved blandet kørsel – et stykke under de bebudede 25,6 km per liter.

Overskueligt.  Instrumenterne sidder, hvor de skal, og har et meget klart design. Det kan man opleve i mange andre biler, men skuffelsen er lidt større, når køretøjet smykker sig med sparebetegnelser som Eco Sense og et Blue Drive-logo tilsat et lille grønt blad.

Engang var dieselmotorer per definition hørbare i kabinen, men i mange moderne biler slipper man næsten for at lægge øre til maskineriet. Det gælder dog ikke i denne bil, hvor man aldrig er i tvivl om, at motoren arbejder.

Mest irriterende er det dog i bytrafik, hvor motoren brummer dybt i 4. gear, når farten er omkring 50 km/t., og det til trods for, at gearskifteindikatoren anbefaler netop 4. gear. Måske er det dog til at leve med for de mange dieselbilister, som typisk ikke kører så meget i byen. Og motoren og de seks fremadgående gear matcher hinanden fint på både lande- og motorvej.

Har man brug for at komme hurtigt op i fart, kan den sagtens klare det, og Hyundai i30 er konstrueret så heldigt, at den på én gang er let og livlig at køre, samtidig med at den føles stabil og sikker på asfalten.

Betjeningen er enkel og logisk at gå til, og udsynet dækker fint alle normalmanøvrer i trafikken. Dugger forruden til, er bilen udstyret med et imponerende effektivt blæsersystem, der sørger for klart udsyn på få sekunder.

Tryk  her. Lyd og luft styres fra midterkonsollen. Og det sker helt uden gåder.Den testede grundudgave har bl.a. tågeforlygter, handskerum med kølefunktion, stik til USB og iPod og ratbetjent lydanlæg. Man skal et udstyrsniveau op for at få f.eks. automatisk klimaanlæg, sædevarme og fartpilot, hvilket vil få prisen til at svulme med 35.000 kroner.

Garanti-overbud
Hverken foran eller bag i bilen er der grund til at klage over pladsforholdene. Vi er selvsagt ikke i kategorien ødsel, men selv en velvoksen mand kan sagtens finde sig til rette på bagsædet og indvillige i en længere køretur.

Bagagerummet er overraskende dybt og kan derfor sluge en rejsetaske mere, end man umiddelbart forestiller sig.

Målt i liter er pladsen dog ikke mere overdådig end hos konkurrenterne. Splitbagsædet kan meget nemt vippes forover, hvis man har brug for mere bagageplads, men man får ikke et gulv med fuldstændig plan bund.

Hyundai i30 er attraktiv i mange henseender, bl.a. med 5 års garanti uden kilometerbegrænsning, men det er svært ikke at kaste et blik mod den nært beslægtede Kia Ceed med 7 års garanti, dog højst 150.000 km.

Ellers kan vi kun takke Hyundai i30 for en nyttig lektie: Bag et halvkedeligt førstehåndsindtryk kan der sagtens gemme sig adskillige positive overraskelser.