Annonce
Biler & MC 9. okt. 2011 KL. 14.00

Giv gearet i Peugeot 308 en chance

Det selvskiftende gear i den velindrettede stationcar Peugeot 308 SW kræver lidt tilvænning, men overbeviser hen ad vejen - især i bytrafikken.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Peugeot 308 SW Active e-HDi ESG 6

Pris: 303.000 kroner

Motor: 1,6 liter/ 112 hk

Forbrugstal: 20,8 km/l

CO*-udslip: 127 g/km

Årlig ejerafgift: 2.600 kroner

Antal stjerner i Euro NCAP: 5

Topfart: 185 km/t.

Acc. 0-100 km/t.: 12,9 sek.

Garanti: 2 år

Antal airbags: 6

Aircondition: ja

MP3-stik til radio: ja

Konkurrenter:

Ford Focus stationcar Trend Powershift

Motor: 2,0 liter/ 115 hk

Pris: 331.000 kroner

Opel Astra Sports Tourer Enjoy Limited

Motor: 1,3 liter/ 95 hk

Pris: 262.000 kroner

Kia Ceed SW Active

Motor: 1,6 liter/ 115 hk

Pris: kroner

Godt: Det selvskiftende gear, når man har lært det at kende.

Skidt: Den første urolige køretur med selvskiftende gear.

Efter få kilometer bag rattet i Peugeot 308 SW med det omfattende tilnavn e-HDi ESG er vi tæt på at vende kareten og drøne hen til importøren og klage over en åbenbar fejl ved bilen:

Det selvskiftende gear, som betegnelsen ESG dækker over, får bilen til at bevæge sig i ubehagelige, meget markante ryk, hver gang gearet skifter.

Den myldretidsproppede motorringvej får os dog til at blive i sporet, og langsomt løser problemet sig selv, idet vi langsomt, men sikkert finder en kørestil, hvor højre fods dosering af gaspedal harmonerer med det autonome gears påhit.

SE BILLEDSERIEPeugeot 308 SW i detaljer

Og vi lærer også selv at overtage gearskiftene på gearvælgeren eller de to dertil indrettede metalgreb lige ved rattet. Godt at kunne, hvis man ikke er helt enig med ESG om det rette gearvalg.

Efter en uge er bøvl vendt til begejstring – det føles næsten som en straf at vende tilbage til en bil med almindeligt manuelt gear.

Vel byder ESG ikke på automatgearoplevelser i den helt dyre taxastil, men det er en stor behagelighed at slippe for de utallige håndholdte gearskift, som især bytrafik typisk kræver.

Masser af lys i kabinen
Peugeot 308 SW har fået en ansigtsløftning, der er mest synlig omkring fronten. Ellers ligner den forgængeren og er en stationcar, som man hurtigt finder sig til rette i, uanset om man kører solo eller har passagerer og oppakning på slæb.

Gør  det selv. Vil man selv stå for gearskiftene, kan gearet betjenes manuelt – enten på gearvælgeren eller de to metalgreb lige ved rattet.Sæderne er komfortable, og bagsædet består af tre individuelle sæder, som let kan klappes sammen eller foldes ud efter behov.

Bagagerummet er klar til montering af yderligere to sæder, hvis der skal flere om bord. I testbilen var bilens bagende med behagelig lav læssekant dog forbeholdt bagage, og det fik vi plads til ganske meget af – både i form af store tasker og en vrimmel af mindre poser.

Takket være det store glastag er kabinen badet i lys, når man kører om dagen. Det skruer op for fornemmelsen af rummelighed. Skulle solen skinne ubarmhjertigt, kan man rulle et elektrisk gardin for med et knaptryk, og man befinder sig pludselig i en mere almindelig kabine.

Udsynet er i orden til alle sider og faktisk bedre i denne forholdsvis lavtliggende bil end i nogle af de højere MPV’er, hvor for- og bagstolper stjæler en del af udsynet.

Klassisk  kabine. Indretningen i Peugeot 308 SW er på ingen måde præget af vildskab.Når det gælder betjeningen af bilen, kan man godt blive overvældet ved synet af knapper, der kan trykkes og drejes på. En del af vrimmelen skyldes dog, at flere funktioner både kan betjenes på instrumentbrættet og på knapper nær rattet.

Med slukket motor
De seks fremadgående gear stjal som antydet en del opmærksomhed under kørslen, men motoren nåede da at overbevise os om sine rigelige kræfter til de udfordringer, man møder i dansk normaltrafik. Vi blev ikke generet af øredøvende støj fra hverken motor eller underlag, og en rask sidevind formåede ikke at flå bilen ud af kurs. Og i ganske skarpe sving lå vi sikkert på kørebanen.

Testbilen gav os også en meget målbar lektion i en af bytrafikkens skyggesider. Bilen var udstyret med en stop-start-funktion, som slukker motoren, når bilen holder stille, og man træder på bremsen. Motoren tænder lynhurtigt igen, så snart man slipper bremsen.

Systemet er efterhånden udbredt i mange bilmodeller, men i Peugeot’en er der yderligere et ur, som viser, hvor længe motoren er slukket i løbet af en køretur.

Efter et par ture i den storkøbenhavnske bytrafik kunne vi konstatere, at motoren var i fuldkommen i ro over en tredjedel af den samlede køretid. Det bør medføre en mærkbar brændstofbesparelse sammenlignet med almindelig tomgangskørsel.

Ifølge testbilens egen computer er der dog et stykke vej til de 20,8 kilometer på literen, som Peugeot oplyser, at bilen kan nå ved blandet kørsel. 17,2 km/l stod der på displayet efter et par hundrede blandede kilometer.

Bilens pris og grønne afgift er dog prissat efter de lovede forbrugstal, men på tankstationen giver de nok ikke rabat, når der skal tankes før forventet.

Selv om ESG så langt fra er et fuldblodsautomatgear, er det absolut værd at prøve. Men vær lige lidt tålmodig, hvis det driller i begyndelsen. Det vinder højst sandsynligt ved nærmere bekendtskab.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Vi tjekker