Annonce
Biler & MC 22. okt. 2011 KL. 07.00

Lille Hyundai mangler finpudsning

Hyundai i20 er ikke en dårlig bil, men den kunne være en hel del bedre på en række punkter.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Hyundai i20 1,4 CRDi Comfort

Pris: 174.000 kroner

Motor: 1,4 liter/ 75 hk

Forbrugstal: 23,8 km/l

CO2-udslip: 110 g/km

Årlig ejerafgift: 3.920 kroner

Antal stjerner i Euro NCAP: 5

Topfart: 161 km/t.

Acc. 0-100 km/t. 16,0 sek

Garanti: 5 år

Antal airbags: 6

Aircondition: Ja

MP3-stik til radio: Ja

Konkurrenter:

Opel Corsa 1,3 CDTI Cosmo

Motor: 1,3 liter/ 75 hk

Pris: 176.000 kroner

Ford Fiesta 1,4 TDCi Titanium

Motor: 1,4 liter/ 70 hk

Pris: 204.000 kroner

Renault Clio dCi 75 Avantage

Motor: 1,5 liter/ 75 hk

Pris: 154.000 kroner

Godt: Passende motorkraft, meget udstyr

Skidt: Ufølsomt styretøj

Ret beset er der ikke meget at udsætte på Hyundai i20, men alligevel efterlader den et indtryk af ikke at være lavet helt færdig. Man sidder med fornemmelsen af, at der skal ret meget finpudsningsarbejde til at gøre bilen en hel del mere tilfredsstillende.

Den mellemste model hos Hyundai har det også lidt svært, når det gælder salgstal. I Danmark bliver den i hvert fald slået godt og grundigt at konkurrenter som Opel Corsa, Ford Fiesta og Renault Clio.

LÆS ARTIKELEn billig bil kan koste kassen på sigt

Det kan egentlig ikke skyldes prisen. Billigste tredørsudgave koster 118.000 kroner (inkl. levering), og det er 4.000 kroner billigere end Renault Clio, der ellers har fået stor salgssucces i Danmark på grund af sin lave pris. Og hvis man går efter tryghed, er Hyundai i20 ikke det dårligste valg, da den er dækket af fem års garanti.

Hvis man går efter en bil, der er simpel og logisk at betjene, kan man også godt sætte kryds ved den lille koreaner. Føreren stilles ikke over for gåder af nogen art – alt i kabinen sidder præcis, hvor man forventer det, lige meget om det gælder viskere, klimaanlæg, radio eller instrumenter. Sort er den foretrukne farve i kabinen, men blanke småpaneler lyser en smule op i den ellers dystre atmosfære.

Pynt.  Sølvskinnede plastik lyser op i midten, ellers er den dominerende farve sort.Der er uhindret udsyn i alle retninger, også skråt bagud i den farlige cyklistvinkel. Et plus for en bil, der formentlig ofte vil blive brugt i bytrafik.

Se dig selv i spejlet
Hyundai i20 leveres i to udstyrstrin, Classic og Comfort, og prisforskellen er 20.000 kroner. De forekommer at være givet godt ud, for man får bl.a. aircondition, fartpilot, sædevarme og infocenter, der bl.a. kan fortælle om brændstofforbruget. Altså lutter nyttige sager.

Der er dog også en bommert: Makeupspejlene i solskærmene har nemlig ingen form for afdækning, så når man klapper solskærmen ned, vil man sidde og kigge på sig selv i forskellige spejlbilleder. Det er kolossalt irriterende – en radikal løsning vil naturligvis være at overklæbe spejlene med tape eller lignende. Instruktionsbogen viser, at der kan være en klap for makeupspejlene, men det er altså ikke med i de danske udstyrspakker.

LÆS ARTIKELBillig Opel er på hjemmebane i byen

Pladsforholdene er, som man kan forvente i denne bilstørrelse: glimrende på forsæderne, lidt mere kneben på bagsæderne. To voksne kan dog godt sidde der, især hvis de kan formå dem på forsæderne til at rykke sæderne et par hakker frem. Bagsædets ryglæn vippes let og elegant frem, når man har brug for at udvide bagagepladsen.

Harmonisk dieselmotor
Her har vi fat i en dieselversion med 75 hestekræfter. Der findes også en 10.000 kroner dyrere version med 90 heste, men den ’svage’ model rækker fint til dansk tempo. På motorvej triller den ubesværet af sted med 110 eller 130 km/t. Støj er der ikke meget af, og på vej op til marchfart er der fint overskud til accelerationer. Motoren skal bare have lov til at arbejde med mere end 1.800 omdrejninger, ellers kommer man ikke rigtig ud af stedet.

Bilen har fem gear – en sekstrinsgearkasse ville muligvis udnytte motorens kræfter endnu bedre. Vi savner en detalje, som Hyundai ellers har indført i flere andre modeller: et stop-start-system, der kan slukke for motoren, når man f.eks. holder og venter ved rødt lys. Selv uden denne sparedetalje forekommer det realistisk at køre omkring 20 km/l ved blandet, afdæmpet kørsel.

Acceptabelt.  Voksne finder nogenlunde rimelig benplads på bagsædet.Hyundai i20 er heller ikke en bil, som frister til at blive kastet rundt på kurverige veje. Den har nemlig et styretøj, der giver en dårlig fornemmelse af, hvad forhjulene foretager sig. Her kunne Hyundai med fordel studere, hvordan f.eks. Ford Fiesta og Suzuki Swift opfører sig – det er nemlig to biler med et langt mere velafstemt styretøj.

Summa summarum: Hyundai i20 er ikke nogen decideret dårlig bil, men den kalder på en gang finpudsning.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Vi tjekker