På visse punkter er Honda Accord som stationcar en vellykket bil, der kun kan skabe glæde hos ejer, og på andre punkter er den tæt på at være kikset.

Lad os få overstået noget af det kiksede først: Selv om bilen ser stor ud, er den faktisk ikke rummelig nok til at være en fuldblods familiebil. Det er især galt med benpladsen på bagsædet, hvor midtersædet i øvrigt hæmmes af en stor kardantunnel. En langbenet voksen – eller teenager – får knæene i klemme mod forsædets ryglæn. Opad er der derimod plads nok, men der breder sig også en lidt dunkel atmosfære på grund af de mørktonede sideruder bagude.

En VW Passat har betydeligt bedre benplads ved bagsædet, men den er så også noget længere: 4,87 meter mod Accordens 4,75 meter.

LÆS ARTIKELBiltest: Store forbedringer hos Chevrolet - og nu passer prisen

Bagagerummet lider lidt af en kraftig indsnævring ud for hjulkasserne, men der er pluspoint for ekstra rum under gulvet. Fint til opbevaring af skrøbelige sager som eksempelvis kameragrej.

På forsæderne har man derimod intet at klage over. Der er rigeligt med plads i alle retninger, og sæderne er faste uden at være hårde – her kan man opholde sig i timevis uden problemer.

Tilpas på motorvejen
Instrumentpanelet er en stor, bugtet affære, men det er rimeligt let at finde rundt. Knapperne til varme og ventilation er dog lidt for små. Instrumenterne er heldigvis store og tydelige. På rattet sidder der velfungerende knapper til for eksempel fartpiloten, som man hurtigt bliver fortroligt. En boks mellem forsæderne rummer usb-stik til iPod’en, som dermed kan ligge i skjul og spille. Vi finder gode kopholdere mellem forsæderne – som testkørerkollega Helle Sindal påpeger efter at have kørt en længere tur i bilen:

»Der bliver virkelig holdt om koppen. Det er jo nærmest en kopgrav«.

Det skal opfattes som en ros – i alt for mange biler kan kopholderen slet ikke holde ordentligt om koppen, selv om det vel egentlig burde være formålet.

LÆS ARTIKEL Honda Civic lægger særhederne fra sig

Andre pluk fra Helle Sindals notesblok:

»Ligger superstabilt på vejen. God støjdæmpning. Prima udsyn, også bagud«.

Helt enig, og Honda Accord er en bil, man har lyst til at styre ud på motorvejen og først standse, når tanken er tom. Det kan dog godt være, at vi ville moderere dette udsagn, hvis vi havde fået lejlighed til at slippe bilen løs på tysk autobahn uden fartgrænser. For testbilen kørte med en 2,0 liters benzinmotor med 156 hk, som føles lidt lavgearet, allerede når den er oppe på 130 km/t. Ved endnu højere fart vil den nok blive mere anstrengt at høre på.

Og man kan påpege, at Honda Accord fortjener en bedre motor end denne ordinære, turboløse 2,0 liters benzinmotor. Honda har aldrig været begejstret for turbomotorer, men det ville klæde Accord at få en 1,6 liters benzinturbo – som for eksempel den der ligger i Ford Focus. Det ville give samme ydelse, men bedre økonomi, og især ville sådan en motor give et behageligt turbospark bagi under acceleration.

Motoren i Accord er ikke decideret sløv, men turbokræfter ville gøre den mere dynamisk – og det ville passe fint til bilens øvrige opførsel. Og vi savner et stop-start-system.

LÆS ARTIKELBiltest: Lille Nissan har fået flere hestekræfter

Det er nemlig ikke helt upassende, at Honda tidligere blev betegnet som ’den japanske BMW’. Honda Accord har i hvert fald et fortrinligt styretøj og en knivskarp gearkasse, hvor man næsten bare klikker sig frem og tilbage mellem de seks fremadgående gear. Affjedringen er lige akkurat så fast, som den skal være uden at blive ubehagelig.

I øvrigt er grunden til, at vi har taget Honda Accord på prøvekørsel, at den har fået et facelift. Det er bare nærmest umuligt at se, hvad det går ud på, men der er pillet lidt ved bilens front, og så er der sammensat nye udstyrsvarianter. Testbilen har tilnavnet ’Lifestyle’ og har alt det grej, en krævende job- eller fritidsbilist kan kræve.