Mange kunne sikkert drømme om den plads, motorkraft og komfort, der følger med i en Audi A6, men prisen på 594.000 kroner indskrænker køberfeltet en del. Audi solgte dog i 2011 over 600 eksemplarer af den nye A6, som havde premiere i april.

Testbilen er ikke den mest efterspurgte version af Audi A6 - vi kørte nemlig i en firedørs sedan, men de fleste kunder ventes at vælge en stationcar, Avant. Men i det mindste har testbilen den mest populære motorvariant, 2,0 TDI, som også er den billigste i programmet. Forkortelsen står for 2,0 liters dieselmotor med 177 hk.

LÆS TEST Biltest: BMW's mindste er adræt og temmelig dyr

Inden første køretur gør føreren klogt i at orientere sig grundigt, når det gælder instrumenter og betjeningsknapper.

Først skal man f.eks. finde startknappen. Sådan en plejer at sidde lige til højre for rattet, men Audi har sat den længere nede på midterkonsollen til højre for gearstangen. I øvrigt lige ved siden af volumenknappen til radioen, som det én gang lykkedes os at trykke på i den tro, at vi havde slukket for motoren. Det havde vi så ikke - med et gevaldigt hop til følge, da vi slap koblingen.

info.  Der er masser af knapper, selv i standardudgave. Bemærk den store radioskærm.
De fleste funktioner er lette at betjene, men det er ikke lige fikst alt sammen: Hvis man f.eks. synes, at det automatiske klimaanlæg giver en lidt forkert temperatur, vil man måske ændre på blæserhastigheden. Men det kræver, at man først trykker på én knap og dernæst drejer på en anden.

Se billedserieAudi A6 er en overlegen luksusbil

Hovedinstrumenterne lige foran føreren er dog eksemplarisk tydelige og lette at aflæse. Midterfeltet mellem speedometer og omdrejningstæller kan efter behov indstilles til at vise forskellige informationer, f.eks. hastigheden, med store digitale cifre.

Radioen er en temmelig avanceret sag. Med slukket motor ses den overhovedet ikke, men når tændingen slås til, kører en stor skærm ud fra midterkonsollen - så er radioen spilleklar, og skærmen kan også rumme navigation, som i prislisten står til 25.000 kroner ekstra.

Betjening af radioen kræver lidt for meget koncentration. Man kan nemlig kun skifte mellem de favoritstationer, man måtte have lagt ind, ved hjælp af et drejehjul i midterkonsollen. Derfor må man holde øje med skærmen, indtil den ønskede station dukker op. En række knapper til de faste stationer ville være lettere at betjene i blinde.

LÆS TEST Biltest: Lige i skabet - og lidt ved siden af

Det er kun muligt at tilslutte en iPod til radioen via den lidt primitive aux-forbindelse - den meget bedre usb-indgang koster ekstra.

Kultiveret dieselmotor
Udsynet er upåklageligt hele vejen rundt, hvilket er ret usædvanligt i en moderne bil. Dieselmotoren er godt støjdæmpet, selv når den er kold, og det siger næsten sig selv, at 177 hestekræfter er mere end rigeligt til den 1.650 kg tunge bil, som er en forholdsvis behersket vægt til en så stor bil.

Forbruget af diesel er da heller ikke alarmerende: Audi siger 20,4 km/l, og vi kørte omkring 16 km/l. Et stop-start-system sparer et par dråber brændstof i bytrafik.

Markant.  Bagude tegner lysdioderne et klart signal.

Trods sin relativt begrænsede vægt føles Audi A6 nu ikke som en letvægter. Den er og bliver en stor bil, der helst vil køre ligeud på motorvej. Det gør den også udmærket, selv om vi i begyndelsen havde en fornemmelse af, at bilen ikke helt kunne beslutte sig til, om den ville køre ligeud eller en smule til højre eller venstre. Det kan skyldes, at testbilen kørte på større fælge og bredere dæk end normaludgaven.

Komfortniveauet er naturligvis kolossalt højt. Ujævnheder mærker man ikke meget til, sæderne støtter perfekt, og på bagsædet er der rigeligt med benplads, så voksne vil også sidde behageligt på en langtur.

Og som man kan i skemaet, er Audi A6 et af de mere gunstige tilbud i velhaverklassen.

FACEBOOKBliv ven med Politiken