Styr en VW Passat 1,6 TDI Bluemotion ind på motorvejen, og det er, som om den aldrig vil styre væk fra den igen. Bilen er i høj grad hjemme på de lange stræk, og chauffør samt passagerer har heller ingen grund til klage: Bilen er rummelig, støjsvag og i denne Bluemotion-version også økonomisk.

Med en smule omtanke kan bilen køre over 1.400 kilometer på de 70 liter, tanken rummer. På en tur fra København til Silkeborg kørte vi ca. 21 km/l. På udturen kørte vi dog kun ca. 19 km/l, mens vi på hjemturen kom op på cirka 23 km/l.

LÆS BILTEST Biltest: Ikke meget fornuft i ny Range Rover

På hele turen kørte vi de tilladte 110 eller 130 km/t., men der var modvind på udturen og medvind på hjemturen. Og det reagerer bilen åbenbart på.

VW gør det ikke helt nemt at finde den mest økonomiske Passatmodel – men det er den, vi har fat i her, og som har tilnavnet Bluemotion. De andre dieselmodeller hedder Bluemotion Technologies, men det er altså ikke helt så fint. Eller rettere – ikke helt så økonomisk.

I den ’ægte’ Bluemotion-udgave er der anvendt følgende sparetricks: Den har en lidt mere lukket kølergrill, bilen er sænket 10 millimeter, hvilket reducerer luftmodstanden, og den har en ’økospoiler’ på bagagerumsklappen. Desuden er vognbunden mere glat. Der er også et stop-start-system, som vi ikke havde meget glæde af på vores tur fra København til Silkeborg – jo, da vi stoppede for at betale på Storebælt.

Rummelig.  Bagagerummet er let tilgængeligt, men de fleste Passatkunder vælger en stationcar. Motoren yder 105 hk. Det lyder ikke af meget til en bil på 4,80 meters længde, men passer faktisk fortrinligt til Passatens afslappede karakter. Motoren rasler lidt i tomgang, og når stop-start-systemet starter motoren igen efter en pause ved f.eks. en lyskurv – eller på Storebælt – får det hele bilen til at ryste. Den øvelse klarer f.eks. de nyeste modeller fra Citroën og Peugeot langt mere elegant.

Ved 110 km/t. i 6. gear triller man af sted med under 2.000 omdrejninger, og i den situation er der ikke meget acceleration at hente. Det kræver et hurtigt skift ned til et lavere gear, og her kan man glæde sig over et hurtigt og præcist gearskifte. Man hører nærmest ikke noget til motoren, heller ikke når man kommer op på 130 km/t. Vi blev dog irriterede over en lille skavank ved motoren: Når man slipper speederen for at lade bilen rulle, er det næsten umuligt at undgå et lille ryk, når man giver gas igen. Det er mest udtalt under 2.000 omdrejninger, men det er faktisk også der, man opholder sig det meste af tiden.

Klassisk i kabinen
Kabinen i VW Passat er afdæmpet i næsten ekstrem grad. Her har det lydt ’ingen eksperimenter’ til designerne – og den ordre har de fulgt. Nu er der også sjældent noget vundet ved at trylle for meget med udformningen af instrumenterne. VW har valgt en helt klassisk model med ultraklare hvide tal og symboler på sort bund, og det fungerer særdeles godt.

Radioens display kunne godt være lidt mere tydeligt, men ellers har vi ingen klagepunkter omkring førerpladsen. Fartpiloten havde vi stor fornøjelse af på den lange motorvejstur – den sidder lidt usædvanligt placeret til venstre for rattet, under blinklysarmen. På de første ture kan man godt tage fejl af de to funktioner.

LÆS BILTEST Biltest: BMW's mindste er adræt og temmelig dyr

Det er lidt fedtet, at der som standard kun er den primitive aux-forbindelse mellem radio og iPod.

God plads på både for- og bagsæde har altid været et plus i en VW Passat. Bagsædet giver også en hel del mere benplads end i konkurrenter som Honda Accord, Opel Insignia og Peugeot 508. Men den nye Hyundai i40 er helt på niveau med VW Passat, som stadig må se sig slået af Skoda Superb, som er benpladskongen i denne klasse.

Testbilen var den firedørs sedan, som har et regulært og let brugbart bagagerum. Det er ikke nok for de fleste Passatkunder – de snupper nemlig en stationcar.

FACEBOOKBliv ven med Politiken