Annonce
Biler & MC 11. feb. 2012 KL. 15.00

Biltest: Suzuki sparer på brændstoffet

Ny Swift på diesel kan friste pendlerbilister. Men den burde have et 6. gear.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Suzuki Swift 1,3 DDiS GL Aircon

  • Pris: 174.000 kroner
  • Motor: 1,3 liter/75 hk
  • Forbrugstal: 24.4 km/l
  • CO2-udslip: 106 g/km
  • Årlig ejerafgift: 2.000 kroner
  • Antal stjerner i Euro NCAP: 5
  • Topfart: 165 km/t.
  • Acc. 0-100 km/t. 12,3 sek
  • Garanti: 3 år
  • Antal airbags: 6
  • MP3-stik til radio: Ja

Godt: Veloplagt, godt med udstyr

Skidt: Savner et 6.-gear

Konkurrenter:

Kia Rio, 1,1 CRDI Active

  • Motor: 1,1 liter/75 hk
  • Pris: 164.000 kroner

Opel Corsa 1,3 CDTI Cosmo

  • Motor: 1,3 liter/ 75 hk
  • Pris: 184.000 kroner

Renault Clio 1,5 dCi Avantage

  • Motor: 1,5 liter/75 hk
  • Pris: 158.000 kroner

I det første år af den nye Suzuki Swifts levetid måtte kunderne kigge forgæves efter en bestemt version, der ellers står højt på manges ønskeseddel: en dieselmodel.

Den kom dog til Danmark i slutningen af 2011, så nu kan Suzuki tilbyde en Swift til næsten enhver smag: til bilister, der kører småture (med benzinmotor), og til dem, der kører langt (med dieselmotor). Og seneste nyhed i Swift-familien henvender sig til dem, der gerne vil køre kvikt (Swift Sport med 136 hk).

LÆS TEST Biltest: Ikke meget fornuft i ny Range Rover

Årsagen til forsinkelsen af dieselmodellen er nok, at Suzuki ikke selv bygger motorerne, men køber dem hos Fiat. I første omgang lød meldingen fra Suzuki, at en dieselmodel ville blive for dyr til det danske marked, men nu er prisen åbenbart forhandlet ned i et mere fornuftigt leje. Dog er både Kia Rio og Renault Clio noget billigere.

Det er en velprøvet dieselmotor, der er havnet i Suzuki Swift. Fiat bruger den naturligvis selv, ligesom den også ligger i Opel Corsa.
Single.  Der er kun én kop- eller flaskeholder foran gearstangen. Forgængeren havde to.
Først tager vi lige på rundtur i kabinen i den ’nye’ Suzuki Swift, der efterhånden er halvandet år gammel. Der er forbedringer i forhold til den forrige model, men også forringelser. Langbenede sidder bedre i den nye Swift. Forsædet kan lige komme et par afgørende centimeter længere bagud, men man kan undre sig over, at rattet kun kan justeres i højden, ikke i længden. Der er rokeret rundt på instrumenterne, så nu sidder speedometret ikke længere på en dominerende plads i midten, men fylder lige så meget som omdrejningstælleren.

Læderrat er en dejlig detalje, men så falder vi over en forringelse: Den nye Swift har kun én kopholder foran gearstangen – forgængeren havde to. Desuden er kabinelyset i loftet rykket så langt tilbage, at det ikke er meget værd som læselys på forsæderne. Til gengæld er der nu kommet et usb-stik, så man kan spille musik fra sin iPod gennem radioen. Det fungerer fint – når man lige har gennemskuet hvordan. Det kræver et kig i instruktionsbogen.

Den gamle radio var i øvrigt lettere at betjene, da den havde let forhøjede knapper til radiostationerne. Nu er de helt flade og dermed sværere at ramme i blinde.

Lille hul til bagagen
Bagagerummet er vokset en anelse i den nye model, men det er sværere at komme til. Der er en mindre åbning end før, hvilket skyldes en højere læssekant. Når man bakser med noget, der er større end en rygsæk, er det nødvendigt at vippe hattehylden op.

Styretøj og affjedring er i fin harmoni med hinanden, og begge dele bidrager til at gøre Swift til en køreglad sag. Det var forgængeren nu også, og der er ikke synderlig forskel på de to generationer, når det gælder køreegenskaber.
Revideret.  Instrumenter og kontakter er ændret lidt ved modelskiftet. Ikke alt er til det bedre.
Ved en start i frostvejr oplevede vi, at dieselmotoren hostede som en gammel traktormotor de første sekunder. Faktisk skal man – som i en dieselbil fra gamle dage – dreje tændingsnøglen og lige vente et par sekunder. Så starter motoren mere elegant. Det er en ivrig motor, og man skal nogle gange trække speederfoden lidt tilbage, for ellers springer bilen næsten for voldsomt frem. Det skyldes bl.a. en lav gearing, der betyder, at motoren kører med cirka 2.500 omdrejninger ved 110 km/t. Det er for meget for en dieselbil, og her i Swift ville et mere langbenet 6. gear dæmpe motorlyden ved hurtig kørsel og gavne økonomien.

LÆS TEST Biltest: Ny Passat er den mest økonomiske

I denne topversion af diesel-Swift er der stop-start-system, som slukker for motoren, når man f.eks. holder og venter ved rødt lys. I hvert fald nogle gange. Den slags systemer er lidt lunefulde i frostvejr, men vi oplevede stop-funktionen et par gange, selv om temperaturen var på minus 3. Andre gange i plusgrader kværnede motoren uforstyrret videre. Under disse forhold kørte vi cirka 18 km/l, men i mildere vejr og ved længere ture skulle det nok være muligt at komme op på 20 km/l og derover.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Vi tjekker