'Skrabet' var det første ord, som poppede op hos denne biltester i grundudgaven af den nye Opel Agila – et kompakt køretøj, som Opel lancerer som en fleksibel bybil.

Dørene låses op, og sidespejlene indstilles manuelt. Sideruderne må rulles ned med håndkraft. En omdrejningstæller spejder man forgæves efter, og bagagerummet har svært ved at sluge vores ret begrænsede bagage.

Med foden på speederen kommer smilet dog frem. Motoren i testbilen er den mindste af de tre, som Agila fås med, men der er pænt spjæt i den trecylindrede maskine.

Mister pusten ved markante stigninger
Man kommer vakst fra start, og der er rigeligt med kræfter til bytrafikkens udfordringer, og når det går lige ud ad landevejen.
Først når vi når over 120 km/t på motorvejen eller skal forcere markante stigninger, mister den pusten og lyder anstrengt.

Bilens faste affjedring og præcise styretøj fortjener også ros, det samme gør den betjeningsvenlige placering af gearstangen højt oppe på midterkonsollen.

Dårligt gearskifte
Men gearskiftet slipper ikke for hug: Det virker upræcist og knoklet, og da der skal arbejdes noget med det for at få motoren til at yde optimalt, er det et træk, man ikke undgår at lægge mærke til.

Det samme gælder de meget brede bagstolper, som stjæler en solid bid af udsynet bagud. De brede sidespejle fanger meget, men det er svært at undgå en blind vinkel, som kan gemme såvel cyklister som andre biler i vognbanen ved siden af.

Udemærket med plads - til børn
Indstigningen foran er høj og bekvem – ældrevenlig, om man vil. Vil man ind på bagsædet, gør man klogt i at dukke sig for at undgå sammenstød med bagdørens dalende linjeføring.

Forsæderne er faste og behagelige, og der er fin plads til både hoveder og ben. Bagsædet er knapt så rart for voksne – bilens linjer skråner indad i toppen, og det kan føles næsten klaustrofobisk deromme.

Så går det bedre for børn, men skal de have autostole eller selepuder med, er der kun plads til to trods seler og nakkestøtter til tre.

Begrænset bagageplads
Bagagerummet er lille og svært at bakse bare to weekendkufferter om bord i. Bagsædets ryglæn kan dog vippes frem, så man får et større lastrum.

Men i grundudgaven er bagsædets ryglæn ikke splittet i to, så hele ryglænet er enten oppe eller nede, og dermed er der kun plads til to personer i bilen, hvis man har brug for mere bagageplads.

Bagagerummets læssekant er høj – generende, hvis man skal bakse tunge ting ind, men til gengæld hjælper kanten med at holde fyldte indkøbsposer opretstående under kørslen.

Mere udstyr hos Suzuki
Opel har udviklet Agila sammen med Suzuki, som kalder deres model Splash. Fronten er designet forskelligt, men inden døre er ligheden stor.

De to bilfabrikanter har tidligere lanceret nært beslægtede biler, nemlig de tidligere udgaver af Opel Agila og Suzukis Wagon R.

Konkurrerende modeller
Sidstnævnte scorede stort set alle kunderne – Opels variant var mærkbart dyrere uden at have overbevisende meget mere at byde på.

Denne gang er prisskiltene hos Opel og Suzuki i udgangspunktet ens, men det lønner sig at granske listerne over udstyr, inden man vælger, om bilen skal hedde Agila eller Splash.

Når det gælder grundmodellerne til omkring 120.000 kroner, er der afgjort mest at hente hos Suzuki, som har udstyret Splash med blandt andet 6 airbags, fjernbetjent centrallås, elbetjente sideruder foran, højdejusterbart rat og splitbagsæde.

Model med mere udstyr
Dertil kommer 3 års garanti på mekanikken. Agila nøjes med 4 airbags, og man må bakse manuelt med låse og sideruder. Rattet lader sig ikke justere, bagsædet er én samlet bænk, og Opels garanti er kun på to år.

Går man et udstyrsniveau op til Enjoy-modellen, kommer Opel derimod stærkt ind i kampen med det samme udstyr som Suzuki plus aircondition.

Merprisen er 20.000 kroner. Splash fås med aircondition senere på sommeren – prisen ventes at blive cirka den samme som for Agila.

Ikke en familiebil
Opel Agila er ikke køretøjet til storfamilien med det store plads-, komfort- og kørebehov. I så fald skal det nok være i rollen som bil nummer to. Men er man single, senior eller en lille familie, som har brug for en mikro-MPV og er mere til bykørsel end langtursfart, så er Opel Agila absolut anvendelig.

Og benzinforbruget i grundmodellen er mådeholdent – Opel lover 20 km på literen ved blandet kørsel. Det nåede vi ikke helt under testen, men det nærmede sig.

Skal der flere kræfter under motorhjelmen, fås Agila med en benzinmotor på 1,2 liter og 86 hk og en dieselvariant på 1,3 liter og 75 hk.